Før i tiden kørte busserne langs alle små snirkelede veje. Men da mange kommuner skal spare, har trafikselskabet Sydtrafik måtte ændre i busplanen og sløjfe nogle af de små veje, som før var med på planen.
Det går blandt andre ud over borgere, som bor i de må byer mellem kolding og Holsted. De må tage hjemmefra i bedre tid, hvis de vil med den lokale bus. Bussen kører nemlig ikke længere der, hvor de plejede at stå på bussen.
– Busruten mellem Kolding og Holsted er en af de busruter, som ikke længere betjener de små byer, siger Christina Vedel-Birch Andersen, afdelingschef for Plan og Udvikling i Sydtrafik.
Derfor må passager, som bor langs de små snirklede veje fremover benytte sig af flextrafikken.
Det handler om kundegrundlaget. Vi har ruter, hvor der ikke er så mange passagerer, og dem luger vi ud i
Christina Vedel-Birch Andersen, afdelingschef for Plan og Udvikling i Sydtrafik
Selvom der er mennesker, der bruger en rute, kan det være nødvendigt at nedlægge dem alligevel, fordi trafikselskabet er nødt til at fylde deres busser så meget som muligt. Når Sydtrafik skal ændre i køreplanen, ser man derfor på ruternes potentiale for at få flest mulige passagerer med bussen.
Kommuner og regioner laver besparelser
– Det handler om kundegrundlaget. Vi har ruter, hvor der ikke er så mange passagerer, og dem luger vi ud i, siger Christina Vedel-Birch Andersen.
Læs også: Børn skal tage gåbussen i skole
Hvordan bruger man flextrafik?
- Flexture køres af taxaer og liftvogne.
- Du bestiller din Flextur på www.moviatrafik.dk/flextur eller med din mobiltelefon ved hjælp af vores gratis Flextur-app
- For at du kan bestille tur over nettet, skal du oprette dig som kunde
- Bestil flextur på tlf. 70 26 27 27 alle dage kl. 08:00 – 18:00
- Flextrafik kører alle dage fra kl. 06:00 – 23:00
- Du betaler en grundtakst på 24 kroner, der inkluderer enten 5 eller 10 km kørsel, og derefter en fast kilometertakst
- Du får 10 % rabat på prisen, når du bestiller på internettet eller via Flextur-appen
Det er trafikselskabets opgave at ændre køreplanerne, når kommunerne og regionerne skærer ned. Men det er ikke alle, der er tilfredse med busændringerne.
Læs også: S vil ikke give flere penge til busserne
– Selvom der er passagerer at betjene, så er det nogle gange ikke nok i forhold til, at ruten har et andet potentiale. Vi får også mange henvendelser, da det jo er vores navn, der står på busskiltene. Vi prøver at forklare folk, at det er kommunerne, der har besluttet at skære i vores bevillinger. Vi fortæller dem også, at de kan ringe til flextrafik, som er en kollektiv trafikordning, der skal afløse de ændrede ruter, fortæller Christina Vedel-Birch Andersen.
Du kan bestille en vogn
For at kompensere for de strækninger, der ikke længere bliver betjent, kan man bestille en flextur hos flextrafik. Man skal dog bestille turen to dage før, man skal bruge turen. Flextrafik er et initiativ fra kommunens side, som fungerer som åben kollektiv trafik.
– Der har været et højt niveau af tilfredshed fra vores kunder. Man kan lave en fast bestilling, f.eks. hver mandag. På den måde er flextrafik et godt alternativ. Selvom det er dyrere end at tage bussen, udbyder vi til gengæld et højere serviceniveau, forklarer afdelingschef for flextrafik Michel Aagaard.