For de fleste studerende er et studiejob en nødvendighed for at få økonomien til at hænge sammen. Men ikke alle studiejob er lige sunde.
De mange unge, der arbejder både aften og nat på restaurant, café og i nattelivet, har ofte en uregelmæssig døgnrytme, og det har store konsekvenser for deres helbred.
Sådan lyder vurderingen fra Mikael Rasmussen, som er medforfatter til bogen “Sov godt hele natten”, er specialiseret i søvn og psykisk arbejdsmiljø og er tilknyttet konsulentvirksomheden Center for Stress og Trivsel.
Det er især den store arbejdsbyrde og manglen på kvalitetssøvn, der bekymrer Mikael Rasmussen.
– Vi ved, at unge, der er udsat for de her uregelmæssigheder, har en voldsom forøget risiko for at få en masse sygdomme. Det kan ikke undgå at påvirke de kognitive strukturer, altså din hukommelse, din indlæring og din ydeevne. Og især den emotionelle formåen. Man får sværere ved at takle negative tanker og stress. Det har store konsekvenser for studiet, og du nedsætter dit potentiale, siger han.
Når man hele tiden flytter rundt på, hvornår man står op og går i seng, øges kroppens stresshormoner. Og i yderste konsekvens kan det føre til psykiske lidelser.
Mikael Rasmussen, søvnforsker i Center for Stress og Trivsel
Arbejdet går ud over studiet
Mange af de følgevirkninger har Amalie Sofie Thorgaard, 23, oplevet på egen krop. Amalie Sofie Thorgaard læser Business og Design på Københavns Erhvervsakademi (KEA) og arbejder samtidig på den københavnske restaurant Llama 2-3 dage om ugen. Hun arbejder om aftenen både i hverdagene og i weekenden og har ofte først fri kl. 01. Restaurantarbejdet har vendt op og ned på hendes døgnrytme.
– Jeg kommer ofte først hjem ved 02-tiden, og så har jeg altid svært ved at falde i søvn, når jeg kommer hjem. Jeg tror, jeg har ret meget adrenalin i kroppen, fordi man er rigtig meget ”på”, når man er på arbejde. Så jeg kommer for det meste først til at sove omkring klokken 03, fortæller Amalie Sofie Thorgaard.
Læs også: GL-formand: Besparelser giver stressramte gymnasielærer
Hun skal møde på studiet kl. 08.45 hver dag, men de sene sengetider gør det næsten umuligt for hende.
– Det er ret hårdt at skulle tidligt op, og det gør tit, at jeg møder et par timer senere på studiet eller går tidligere hjem, fordi jeg simpelthen er så træt og bare har behov for at sove. Så det går lidt ud over min skole, fordi jeg ikke rigtig har energi, siger Amalie Sofie Thorgaard.
Socialt jetlag fører til stress
Og Mikael Rasmussen understreger, hvor skadelig den skiftende døgnrytme er og kalder fænomenet for socialt jetlag.
– Når man hele tiden flytter rundt på, hvornår man står op og går i seng, øges kroppens stresshormoner. Og i yderste konsekvens kan det føre til psykiske lidelser som for eksempel depression, forklarer han.