De fleste af os har nok prøvet at vågne søndag morgen med hovedpine, en plettet hukommelse og en dårlig smag af alkohol i munden. Mange drikker nemlig meget på én gang. Og her adskiller vi danskere os fra mange andre lande.
En ny rapport sammenligner Danmark med 29 andre lande. I rapporten topper danskerne, når det gælder drukture.
I Danmark har vi en meget drukbåret alkoholkultur der gennemsyrer os alle sammen, både unge som gamle, og når vi drikker alkohol, så drikker vi ofte meget på én gang.
Michael Jensen, faglig leder hos Alkohol & Samfund
I rapporten fra Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD) havde 37% af danskerne den seneste måned, ved samme lejlighed, indtaget fem genstande eller mere. Vi overgår derfor akkurat Rumænien (36%) og Storbritannien (35%) i det såkaldte ’binge-drinking’.
Fakta om binge-drinking
-
- Binge-drinking betyder, at indtage en stor mængde alkohol på én gang, oftest fem genstande eller derover
- Binge-drinking er et udtryk der stammer fra England og kommer af ”go binging”, som kan oversættes til ”at gå på druk”
- Der findes intet ord for binge-drinking på dansk, men det kaldes bl.a. ‘druktur’, ‘festdruk’ og ‘rusdrikning’
Kilde: Sundhedsstyrelsen & Torsten Kolind, forsker ved Center for Rusmiddelforskning
Drukkultur
På trods af topplaceringen som ‘binge-drinkers’ viser rapporten, at Danmark langt fra er det land med det største overordnede alkoholindtag. I toppen af den liste ligger Litauen og Bulgarien.
Torsten Kolind, som er professor ved Center for Rusmiddelforskning, genkender billedet af danskere, der indtager store mængder vin, øl og sprut på en aften.
– Det er jo det drikkemønster, vi har, konstaterer han.
Torsten Kolind påpeger, at vi i Danmark ofte drikker med det formål at blive fulde. Vi drikker derfor ikke lige så tit, som i nogle andre lande.
– I Middelhavslandene kan man godt drikke en del, men man drikker på en anden måde. Man drikker ikke for at blive fuld, men fordi det smager godt, eller fordi det passer til maden. Det at blive fuld, det vil man se som pinligt, siger Torsten Kolind.
Læs også: Bekymrende tendens i 7. klasse: Hver 10. har selv købt alkohol
Det kan 23-årige Magnus Engedal fra Århus godt nikke genkendende til. Han drikker ikke særlig ofte, hvis han selv skulle sige det. Engang imellem bliver det til en enkelt øl på stadion. Men nogle gange, så får den fuld hammer.
– Nogle gange så ved jeg, at den skal have en over nakken, så planlægger jeg det, siger han.
Selvom han de sidste par år har oplevet, at byturene bliver færre og udskejelserne mindre, så samles ham og vennerne et par gange om måneden, spiller terninger og drikker en masse øl.
– Så sidder vi bare og spiller, og knevrer en hel aften. Det kan jeg sgu godt lide, siger han.
På sådan en aften bliver det hurtigt til mere end fem øl.
– Jeg stopper ret hurtigt med at tælle, siger Magnus.
Magnus Engedal fortæller, at han før i tiden har oplevet, at være i fællesskaber der kun handlede om alkohol. En slags fulde fredagsvenner. Her oplevede han et pres til at være fuld, og sjov.
– De mennesker, de kunne godt have en forventning om, at Magnus han møder op og er festlig, og han giver den gas, og drikker sig fuld. Og hvis jeg så ikke lige er i det humør, så kan jeg godt blive lidt nedslået over ikke at præstere, siger han.
Alkohol er en del af både fester, fællesskaber og hverdag, forklarer Michael Jensen, som er faglig leder hos Alkohol & Samfund.
– I Danmark har vi en meget drukbåret alkoholkultur der gennemsyrer os alle sammen, både unge som gamle, og når vi drikker alkohol, så drikker vi ofte meget på én gang, siger han.
I figuren nedenfor ses de 29 landes placering på listen over ‘binge-drinking’. Artiklen fortsætter efter figuren.
“Intet alkoholforbrug er risikofrit”
At kaste sig ud i en stor druktur kan få alvorlige konsekvenser. Når man hælder store mængder alkohol indenbords på én gang, stiger risikoen for at udvikle sygdomme og måske endda ende i livsfarlige situationer. Men hvis man i stedet spreder sit alkoholforbrug ud over flere dage, kan denne risiko mindskes væsentligt.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsen, som derfor også anbefaler, at man højest drikker fire genstande på samme dag.
– Når vi drikker mere end fire genstande på én gang, så er risikoen for skader større. Der er både nogle negative sundhedsmæssige effekter på kroppen, men også direkte afledte skader. Det kunne eksempelvis være i forbindelse fald og andre ulykker, siger Michael Jensen.
Han påpeger dog, at intet alkoholforbrug er risikofrit.
Magnus Engedal har også oplevet at komme til skade under en bytur.
– Jeg er engang faldet, fordi jeg løb om kap, der brækkede jeg min hånd, siger han.
Han tænker dog ikke særlig meget over, hvilke konsekvenser de store mængder alkohol har på hans krop. Kun dagen efter, når han ligger i sengen og har hovedpine.
– Jeg er dårlig til at tænke over, hvad det gør ved min krop, jeg tænker først over det, når det gør noget ved mit hoved, siger han.
Læs også: Er alkoholen blevet hverdagskost? Tre gode råd til at undgå de ligegyldige genstande
Vi mangler regulering
Torsten Kolind og Michael Jensen kaster begge lys over nogle udfordringer i samfundet, der er brænde på bålet for den danske drukkultur.
– I Danmark er vi bagud, når vi kigger på at indføre effektive forebyggelsesindsatser, når man sammenligner os med andre lande. Både i forhold til højere aldersgrænser for køb af alkohol, højere priser, samt begrænsning af markedsføringen af alkohol. Det tror jeg, kan være med til at forklare, hvorfor den danske alkoholkultur er anderledes end i mange andre lande. Den her manglende regulering af alkohol i Danmark er jo med til at understøtte den nuværende danske alkoholkultur, siger Michael Jensen.
Samme problem påpeger Torsten Kolind, som mener, at det især går ud over de unge.
– Vi har fået en alkoholindustri, som har været rigtig gode til at promovere og sælge produkter målrettet unge, som jo så bliver introduceret til den her alkoholkultur, siger han.
Den 14. november i år indgik regeringen en aftale med en række partier, med det formål, at nedsætte børn og unges forbrug af alkohol. Det betyder blandt andet, at de 16-17-årige fremover kun må købe alkohol på op til 6 procent.
Læs også: En enkelt påskeøl kan gøre dig til trafik-tosse
Torsten Kolind er dog ikke sikker på, at initiativet kommer til at gøre den store forskel.
– Hvis grænsen bliver sat ned, så begynder der at blive introduceret alkopops (red. alkoholdig sodavandsdrik) med højere procent. Industrien ved jo, at der er en købedygtig gruppe her, siger han.
Heller ikke Magnus Engedal tror, at initiativet kommer til at få de unge til at drikke mindre. Han mener, at de nok skal finde nogle smuthuller.
– Jeg tror nok, de skal få fat på noget af det stærke sprut alligevel. Det gjorde jeg i hvert fald dengang, siger han.
Læs rapporten ‘Health at a Glance 2023’ fra OECD her.
Sådan gjorde vi: Nyheden stammer fra et opslag på Reddit om den nye OECD-rapport, hvori Danmarks alkoholforbrug viser bekymrende tendenser. Det afledte en nysgerrighed, som førte til telefoniske interviews med en rusmiddelforsker og en faglig leder fra Alkohol & Samfund. Alle tal stammer fra OECD-rapporten ‘Health at a Glance 2023’.