Rødovres nye millardprojekt, IrmaByen, skal lokke københavnere til Vestegnen med moderne arkitektur i cykelafstand fra Rådhuspladsen. Men når man bygger på bar mark, er der risiko for, at manglende liv og sjæl skræmmer køberne væk.
Det forklarer antropolog Marie Stender fra Aalborg Universitet, der har skrevet ph.d.-afhandling om emnet:
– Når man bygger nye områder, kan det tit være en udfordring, at det ligger lidt sterilt og uden særlig mange mennesker. Man kan få en fornemmelse af at være en lille figur i en arkitektmodel, hvor det hele er rette linjer, der er lavet i et computertegneprogram. Det er ikke så menneskeligt og charmerende.
Hun foreslår at udnytte områdets historie, som de nye indbyggere får en følelse af at skrive videre på.
Læs også: Ørestaden forbliver en spøgelsesby
Man kan få en fornemmelse af at være en lille figur i en arkitektmodel, hvor det hele er rette linjer, der er lavet i et computertegneprogram.
Marie Stender, antropolog på Aalborg Universitet
Tænketank skal forhindre ’New Town Blues’
Hos ELF Development A/S, der er ejendomsselskabet bag IrmaByen, er man bevidst om problematikken. Selskabet har blandt andet valgt at nedsætte en tænketank, der skal kickstarte og ‘udvikle skræddersyet byliv’ til bydelen. Det skal ifølge IrmaByens hjemmeside ske for at undgå den ‘New Town Blues’ eller følelse af tomhed, der kan opstå, når alle i kvarteret er nytilflyttere, og der endnu ikke er nogen historier til at binde indbyggerne sammen.
Ifølge Anette Krarup, der er udviklingsdirektør i ELF Development og vært for IrmaByens tænketank, handler det især om at tænke omgivelser, lokalsamfund og den lokale historie ind i planerne fra starten:
– Man kan ende med at etablere et område, hvor husene individuelt er skønne, men ikke giver nogen mening i forhold til lokalsamfundet eller den sociale infrastruktur. Så vi skal prøve at finde ud af, hvad det er for et gulvtæppe, vi lægger den her by på. Hvordan kan vi hente noget ind derfra, og hvordan kan vi bidrage med noget ud igen? Spørger hun retorisk.
Tænketanken skal blandt andet sørge for at skabe liv og aktivitet i området allerede fra dag ét. For eksempel vil de træer, der bliver fældet, blive omdannet til legepladser.
Læs også: Sådan skal Københavns nye bydel se ud i 2022
Pionerånd skaber sammenhold
Marie Stender understreger, at det selvfølgelig ikke er alle, der lader sig skræmme af de nye boligområder. Hun vurderer, at det også kan styrke sammenholdet mellem naboer, når de ’flytter på bar mark’, og at pionerånden kan give anledning til at sætte ekstra kræfter ind i lokalsamfundet.
Lokalplanen for den nye bydel blev vedtaget af Rødovres byråd forrige tirsdag. Ifølge IrmaByens hjemmeside forventer man at tage de første spadestik allerede til august. Således kan de første tilflyttere regne med at pakke flyttekasserne ud inden udgangen af 2016.