Foto: Miljø- og Fødevareministeriet.
Storebæltsbroen har fået en næse. Ikke en politisk en, men en kunstig næse kaldet en sniffer, der siden 2015 har målt, hvor meget svovl skibe udleder i den danske luft.
I perioden siden overvågningen begyndte, er mængden af svovl i luften faldet med 50-60 procent, viser et notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi. Og det skyldes til dels Storebæltbroens sniffer, mener Sara Røpke, der er kontorchef for Miljøteknologi i Miljøstyrelsen.
– Den samlede indsats med sniffere (den danske indsats samt indsatsen i Belgien, Nederlandene, Tyskland og Finland, red.) er med til at øge opmærksomheden på reglerne og bidrager dermed til at mindske risikoen for, at skibe for eksempel skifter til brændstof med højere svovlindhold, siger Sara Røpke.
Snifferen opfanger ulovlige mængder af svovl
Snifferen fungerer ved at overvåge skibes mængde af svovl i brændstoffet, når de sejler ved Storebæltsbroen. Hvis mængden af svovl er over 0,1 procent, rynker snifferen på næsen, og sender en besked videre til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen sender oplysningerne videre til Søfartsstyrelsen, som tager en prøve af skibets brændstof. Derefter vurderer Søfartsstyrelsen, om rederiet skal have en bøde.
Læs også: Sådan påvirker luftforurening din krop
Fakta: Svovludledning fra skibsfart
Skibe som sejler gennem danske farvande skal bruge brændstof, som max. indeholder 0,1 procent svovl – med mindre skibet anvender ren teknologi, som fx flydende naturgas.
Det er et reduktionskrav på 90 procent i forhold til de tidligere regler i Danmark.
I oktober 2016 vedtog FN’s søfartsorganisation IMO, at verdens øvrige farvande skal omfattes af skærpede svovlkrav. IMO besluttede, at skibes brændstof fra 2020 højst må indeholde 0,5 procent svovl mod 3,5 procent i dag.
Kilde: Miljøstyrelsen
Brændstofsnyd betaler sig
Billigt brændstof med lavt indhold af svovl er omtrent dobbelt så dyrt som det traditionelle brændstof, viser en analyse fra Danske Rederier.
Miljøstyrelsen meddeler, at bøderne indtil nu har ligget på mellem 30.000 og 375.000 kroner, afhængigt af hvor meget svovl der var i brændstoffet. Danske Rederier vurderer, at et mellemstort containerskib kan spare en million kroner ved at snyde med brændstoffet på en tur fra Nordeuropa til Japan og retur.
– Det økonomiske incitament til at omgås kravene er med andre ord for stort i forhold til bødernes størrelse, siger Maria Bruun Skipper fra Danske Rederier.
Alligevel er mængden af svovl mere end halveret. Miljøstyrelsen peger på, at snifferen sammen med de lavere tilladte grænser for indhold af svovl i skibsbrændstof har haft stor betydning for faldet af svovl i luften:
– Snifferen blev etableret omtrent samtidig med, at svovlgrænsen blev sat ned til 0,1 pct. i Nordsøen og Østersøen, siger Sara Røpke fra Miljøstyrelsen.
De lavere tilladte grænser for indhold af svovl i skibsbrændstof har givet anledning til en reduktion af udledningerne, konkluderer Nationalt Center for Miljø og Energi ligeledes i deres notat.
En femtedel af luftforurening kommer fra skibe
Omkring en femtedel af luftforureningen i Danmark kommer fra skibsfarten, siger specialkonsulent i Miljøstyrelsen Dorte Kubel til DR. Derfor er der en stor miljømæssig gevinst ved at fange de skibe, der har en for høj svovludledning.
Maria Bruun Skipper fra brancheorganisationen Danske Rederier siger, at deres medlemmer er tilfredse med snifferordningen, fordi det sikrer de danske rederiers konkurrenceevne og bedre luftkvalitet i Danmark. Men det vigtigste er de danske myndigheders indsats for at sikre håndhævelse af reglerne på globalt plan, understreger hun:
– Langt det vigtigste er, at luftkvaliteten forbedres. Det er derfor man vedtog reglerne. Men uden effektiv håndhævelse får man ikke den sundhedsmæssige gevinst og samtidig forværrer man konkurrenceevnen for de rederier, der overholder kravene.
Læs også: Mærsk og Philips vil reducere CO2-udslip