Foto: Tanisha Kaur
Aviser, beskidte tallerkner eller det lokale supermarked. For mange er et fritidsjob det første møde med arbejdsmarkedet, hvor fundamentet til et arbejdsliv langsomt tager form.
Nye beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik for 2023 viser, at der er færre 13-17-årige unge i Lyngby-Taarbæk Kommune, der stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet, end der er i resten af landet.
For de 13-17-årige i Lyngby-Taarbæk er der 29,68%, som har et fritidsjob.
På landsplan har 35,9% af de unge 13-17-årige et fritidsjob.
Blandt de enkelte aldersgrupper er der også en synlig forskel.
Her er det særligt forskellen mellem de 16-årige i Lyngby-Taarbæk og resten af landets 16-årige, der er størst med 7,77 procentpoint til forskel.
Nedenfor kan du se forskellen ud fra procentandelen af 13-17-årige med fritidsjob i Lyngby-Taarbæk Kommune sammenlignet med de 13-17-årige med fritidsjob på landsplan.
Artiklen fortsætter efter grafen.
Middelklassen og faglærte
Der er geografiske og sociale forskelle på, hvem der har et fritidsjob. Det fortæller Mette Lykke Nielsen, som er lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
Hun udtaler sig på baggrund af statistik fra Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Tænketanken Kraka.
– Statistisk set ved vi, at der er flest unge med faglærte forældre og unge fra middelklassen, der har et fritidsjob. Mens børn med forældre, der står udenfor arbejdsmarkedet, og børn fra overklassen, er de grupper, hvor færrest har et fritidsjob, siger Mette Lykke Nielsen.
Unge i beskæftigelse
- Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen, som er sidste uge i november.
- Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse.
- Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse, samtidig med at de har et fritidsjob.
Kilde: Danmarks Statistik
Drivkraften for at have et fritidsjob som ung er primært at tjene sine egne penge, forklarer Mette Lykke Nielsen.
– De fleste børn har et instrumentelt forhold til deres arbejde, hvor det at tjene penge betyder noget i forhold til at få ansvar over egne penge og forbrug, og opleve at man får en selvstændighed. Det er også en måde at orientere sig mod voksenlivet, siger hun.
Det betyder dog også noget, at der er andre unge på arbejdspladsen, hvor man arbejder.
– Det kan være et alternativt socialt fællesskab, man indgår i, og som betyder noget for de unge. Men det er ikke alle arbejdspladser, der er så store, at der er andre unge ansat, siger Mette Lykke Nielsen.
Potentiale for flere
Hos Dansk Arbejdsgiverforening ser man en forskel på landets kommuner og den kommunale brug af fritidsjob.
– Der er mange kommuner, der har en central enhed, for eksempel Esbjerg eller Varde, hvor de målrettet prøver at styrke fritidsjobindsatsen. Der er nogle kommuner, som kunne lære meget af det, for vi ser en forskel i den kommunale brug af fritidsjob, og her er der et stort potentiale i at få flere unge i fritidsjob, siger Sune Holm Pedersen, som er chefkonsulent i området for integration og kvalifikationer hos Dansk Arbejdsgiverforening.
Læs også: Flere fritidsjob til flere unge: »Det er noget helt særligt at tjene sine egne penge«
Der er også andre måder at få flere unge i fritidsjob på. Det kan blandt andet være ved at ændre reglerne for arbejdsmiljø for unge, mener Sune Holm Pedersen.
– Når vi spørger virksomhederne, hvad der er deres udfordring, så er det egentlig primært, at arbejdsmiljøreglerne på området for unge er meget svære at forstå. Reglerne er utidssvarende, særligt når det kommer til, hvilke maskiner unge i fritidsjob må arbejde med, og det er svært for virksomhederne at gennemskue, hvilke opgaver man må sætte de unge til, siger han.
I uddannelsernes retning
Ifølge Mette Lykke Nielsen afhænger det at få flere unge i fritidsjob overordnet af udbud og efterspørgsel, men hun påpeger, at man også skal kigge i retningen af de unges uddannelse.
– Unges arbejdsmarkedsinvolvering er stærkt knyttet til deres uddannelsesinvolvering. Når unge på grundskoleniveau får længere dage i skolen, har de kortere tid til at arbejde, og de vil også være mere trætte, siger hun.
Hun fortæller, at hvis man ønsker at få flere unge ud på arbejdsmarkedet, kan en mulig løsning være at ændre på skoledagen.
– Siden 2013 er skoledagene blevet længere. Hvis børn og unges arbejdsdag højst må være 8 timer sammenlagt, ligesom de fleste voksne, må vi tælle de timer, de lægger i skolen, sammen med deres arbejdstid, siger Mette Lykke Nielsen.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening ser man også mod uddannelserne, hvor folkeskolen har brug for at inddrage mere viden om fritidsjob.
– Hvis unge i folkeskolen oplever, hvad det vil sige at være hos en virksomhed som en del af deres undervisning, og for eksempel får viden om, hvordan man laver en jobansøgning, så tror vi, at det kan være med til at få dem inspireret til at få et fritidsjob, siger Sune Holm Pedersen.
Læs også: Fem ting du skal vide, når dit barn starter i et fritidsjob
Sådan gjorde vi: Journalisten fandt beskæftigelsestal fra 2023 for 13-17-årige i statistikbanken hos Danmarks Statistik. Herefter kontaktede journalisten Center for Ungdomsforskning og Dansk Arbejdsgiverforening og foretog telefoniske interview med hhv. Mette Lykke Nielsen og Sune Holm Pedersen.