Krisesnak og frygt for arbejdsløshed får de unge til at vælge mere målrettet og specifikt, når ansøgningen til drømmestudiet skal udfyldes.
Det er baggrunden for, at flere og flere universiteter begynder at udbyde helt specifikke fag som ergoterapi og lysdesign, lyd- og musikteknologi og bæredygtig kulturarvsmanagement, vurderer seniorforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, Anders Bjerre.
Prorektor ved Roskilde Universitet (RUC), Hanne Leth Andersen, er enig i tendensen til universiteternes satsning på mere specifikke uddannelser.
– Det er den trend, vi har set i uddannelsesregi i et stykke tid, siger hun.
Universiteterne tænker økonomi
På Instituttet for Fremtidsforskning vurderer Anders Bjerre, at det fra universiteternes side i høj grad handler om at adskille sig fra hinanden og tiltrække nye studerende. Ifølge ham er det netop det, universiteterne forsøger ved at oprette nye og mere specifikke uddannelser.
– Universiteterne har brug for at få studerende, ellers overlever de ikke. De har en økonomisk motivation for at skaffe studerende, og det at være med på noget nyt og spændende er jo altid et godt salgsargument i forhold til de unge, siger Anders Bjerre.
Universiteterne har ifølge Anders Bjerre altså et klart økonomisk incitament for at satse på de specifikke uddannelser.
Studerende fravælger brede uddannelser
Ifølge Hanne Leth Andersen opstår de meget specifikke uddannelser også på baggrund af, at vi befinder os i en krisetid med mere arbejdsløshed og dimittendledighed. Og netop det er grunden til, at de studerende i mange tilfælde fravælger de brede uddannelser, mener hun.
– Det er en krisereaktion at vælge det specifikke og professionsrettede. Hvis der ikke er arbejdsløshed, så vælger man mere frit og vildt, siger hun.
Hanne Leth Andersen mener ikke, at man kan klandre de studerende for at tænke, at en mere specifik uddannelse vil sikre deres fremtidige jobmuligheder. Alligevel mener hun, at det ikke altid er det kloge valg, da de professionsrettede uddannelser i sidste ende kan indsnævre de studerendes muligheder for at søge forskellige typer af job.
For mange om budet
Ifølge Anders Bjerre vælger de unge de specifikke uddannelser, fordi de håber, at det vil sikre dem et job i fremtiden. Ved at gøre uddannelserne for specifikke frygter han dog, at de studerende kan få problemer med at finde arbejde, fordi der bliver for mange om budet til de samme job.
– Der er ikke nødvendigvis større jobsikkerhed i at tage en snævert defineret uddannelse frem for at tage en bredere. Du kan sagtens være heldig og opleve, at der på kort sigt er stor efterspørgsel efter netop dine specifikke kompetencer, men du er det ikke nødvendigvis på længere sigt, fordi jobmarkedet kan ændre sig, forklarer han.
Læs også: Danske studerende: Ministerens udmelding er bekymrende
Også fremtidsforsker Anders Bjerre er skeptisk over for tendensen med de meget specifikke uddannelser, der bliver udbudt af universiteterne i dag.
– I stedet for at have nogle brede uddannelser, så prøver man at målrette dem og gøre dem specifikke. Det lyder jo et eller andet sted fornuftigt nok. ’Hvis du gør det her, så kan du bruges til det her’. Men risikoen for at gå galt i byen er temmelig meget større for de studerende jo mere specifik, man laver uddannelsen, vurderer han.
RUC går mod strømmen
På RUC oplever man, netop på grund af tendensen til at de studerende vælger mere specifikke fag og uddannelser, et fald i antallet af nye studerende. Men det afholder ikke universitetet fra at fastholde de brede uddannelser, forklarer Hanne Leth Andersen.
– Lige i de her år har RUC oplevet en let faldende søgning, og det kan jo netop sagtens være fordi, at den klassiske reaktion på krisen er, at de studerende tænker mere specifikt og mere kortsigtet, siger hun.
Læs også: Kritiserede uddannelser vil i kontakt med arbejdsmarkedet
Hanne Leth Andersen fortæller, at man på RUC naturligvis forsøger at tilpasse sig de nye tider, men uden at gå på kompromis med de brede uddannelser.
– Vi tager mere ansvar for den enkelte uddannelses profil, så de studerende kan blive skarpere på, hvad de som færdiguddannede kandidater kan bruge deres uddannelse til. Men ikke ved at lave RUC om til et professionsorienteret universitet eller til en handelshøjskole. Udgangspunktet er, at RUC uddanner kandidater, som netop bliver bredere og kan komme ud i verden og bruge deres kompetencer i mange forskellige jobsammenhænge.