Når man får penge eller tøj for at brande et produkt på sin Instagram-profil, er det ulovligt, hvis man ikke helt tydeligt skriver, at det er reklame. Virksomheder, der bruger helt unge piger som reklamesøjler for deres produkter, har en forpligtigelse til at oplyse dem om reglerne, men det er der flere, der ikke gør.
– Når man ser et reklamebudskab, skal man vide, at det er reklame. Er der indgået aftale om eksponering af et produkt, skal det fremgå, siger jurist hos Forbrugerombudsmanden Danielle Berggreen til Politiken.
Jeg ved ikke, om det egentlig er ulovligt.
Anonym instagram-bruger om at brande varer uden at skrive, at hun er sponsoreret.
Netavisen har talt med flere unge, som er på Instagram og de oplever, at firmaer generelt er dårlige til at oplyse om reglerne. De ønsker ikke at stå frem med navn af frygt for at miste sponsorpenge, men fortæller, at de selv er usikre på, hvad der er lovligt og ulovligt.
En pige forklarer eksempelvis, at hun aldrig har oplevet, at firmaer har oplyst hende om, hvad hun skal gøre, når hun reklamerer for dem. Hun har 50.000 følgere på det sociale medie og har været ansat i korte perioder af virksomheder, der ønsker at reklamere for deres produkter gennem hende. Hun får penge eller tøj i betaling for de billeder, hun lægger op af produkterne.
Læs også: Slut med skjulte reklamer i dansk tv
Ny lovgivning på vej
Markedsføring på de sociale medier gennem privatpersoner er en gråzone, da der ikke er lavet konkret lovgivning om emnet. I markedsføringsloven står der blot, at en reklame skal fremstå, så den klart bliver opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, hvor den bringes. Dette kan altså fortolkes som om, at man skal skrive helt tydeligt på ethvert billede man uploader på de sociale medier, at man reklamerer.
Der er behov for en revision af markedsføringsloven, blandt andet for at sikre at loven er up to date med den teknologiske udvikling
Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Niels Christian Beier
Erhvers- og vækstminister Henrik Sass Larsen har nedsat et udvalg, som bl.a. skal lave et nyt udkast til markedsføringslovens regler om skjult reklame.
Udvalgets formand, vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Niels Christian Beier, påpeger, at det er for svært for virksomheder og forbrugere at gennemskue, hvad man må og ikke må.
– Der er behov for en revision af markedsføringsloven, blandt andet for at sikre at loven er up to date med den teknologiske udvikling, siger Niels Christian Beier.
Læs også: Virksomheder vinder loyale kunder via sociale medier
Direkte opfordringer til snyd på blogs
De fleste, der reklamerer for firmaer på sociale medier, skriver blot navnet på brandet i en kommentar til billedet, og skriver ikke direkte, at der er tale om reklame. Den selvudnævnte e-handelsekspert Christoffer Steenbeck blogger om emnet online markedsføring, og han har lavet et blogindlæg, der hedder ”Blogger – sådan camouflerer du sponsoreret indhold”. Her skriver han, at man som blogger bør dække over, at ens blog er plastret til med sponsoreret indhold for at bevare ens integritet over for læseren.
– Camoufler det gerne lidt, at du rent faktisk kun skriver indlægget fordi, at du er blevet betalt for det, skriver Christoffer Steenbeck på sin blog.
Udkastet til den nye markedsføringslov med mere klare regler forventes at ligge klar i starten af 2016.