Foto: Jørgen Bech
På store gule marker med rådyr, fasaner, harer, agerhøns og fugle ansøger virksomheden Jordejernes Energipartner, om at opsætte en solcellepark på hele 79 hektar.
Udsigten til en kæmpe solcellepark vækker ikke begejstring hos en beboer i Jægerspris, Sune W. Jensen.
– Jeg er ikke imod solceller, jeg har dem selv på mit tag, men man ødelægger rigtig manges hverdag ved at opsætte en solcellepark, for det er grimt at kigge på. De huse der ligger, lige op af vil kunne kigge op på en 4-5 meter høj mur, hvor de lige nu kan sidde og tælle rådyr.
Også kommunens Plan- og Teknikudvalg er kritiske. Byrådet undersøger derfor nu, om solcelleparken kan blive mindre. Kommunens klimamål kan nemlig nås med en solcellepark på blot 22 hektar.
Der skal ikke gøres mere end nødvendigt
Noget skal der dog ske, for Frederikssund Kommunes klimaaftale skal bl.a. reducere udledningen af CO2 og gennemføre tiltag, som indfrier den politiske målsætning om klima-neutralitet i 2045. Dette er en del af kommunens forpligtelse på at indfri sin del i Parisaftalens målsætninger.
Lars Jepsen (A) medlem af Plan- og Teknikudvalget mener, at klimamålene skal opfyldes, men ser ikke grund til at gøre mere end højest nødvendigt.
– Min personlige holdning er, at vi skal opfylde klimamålene, men der er ingen grund til at overgøre det, siger han.
Lars Jepsen pointerer, at det kan være gennem andre midler end med solceller.
– Vi skal selvfølgelig alle deltage i den grønne omstilling, men vi mangler kun 22 hektar for at opnå vores klimamål, 79 hektar er alt for meget. Min mening er, at hvis du vil have en solcellepark, skal den ikke være større end, at den opfylder vores klimamål, siger John Schmidt Andersen (V), medlem af Plan- og Teknikudvalget.
Om solceller
-
- Solceller omsætter sollys til elektricitet
- Det er en af de mest omkostningfrie og konkurrencedygtige måder at få elektricitet på
- Solceller spiller en central rolle i ambitionen om, at Danmarks elforbrug bliver 100% dækket af vedvarende energi i 2o3o
Jordejernes Energipartner, der gerne vil opsætte solcelleparker refererer til Danmarks nationale klimamål og -strategier. Herunder at elforsyningen i Danmark skal være CO2-neutral i 2030, der skal derfor sættes en masse vedvarende energi op, fortæller Henrik Kamp Justesen, projektchef for Jordejernes Energipartner.
For meget grøn energi på markerne
Jørgen Beck (V) medlem af Plan- og Teknikudvalget fortæller, at det er naturen, der er det attraktive ved at bo i Skuldelev og omegn, hvor der er skov, landbrug, to fjorde og generelt meget mangfoldig natur.
– Solcelleparken ville passe ind i klimaplanen, men der står ikke noget om, at det skal være i Skuldelev. Det kan lige såvel være på tage eller i industriområder, siger han.
Peter Bjerregård, tidligere markedsreguleringschef i solcelleudviklings-selskabet Better Energy og nu seniorchef for CIP en fond for grøn teknologi, fortæller, at det grundlæggende handler om at inddrage folk ærligt og tidligt.
– Dengang Better Energy stod for halvdelen af al el kapacitet i Danmark, skyldes det, at vi brugte 1000 timer på at drikke kaffe med forskellige mennesker. Det er meget dyrt og ressourcekrævende, men man ændrer jo folks nærmiljø. Det skal man have forståelse og respekt for, siger han.
Kirsten Kristensen, beboer i Frederikssund Kommune, ser det som et angreb på borgernes rettigheder
– Når du kører igennem en solcellepark, er det bare sort. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor det er i orden at sætte jernmarker op. Det handler selvfølgelig om klima, men det handler også om menneskenes levevilkår. Jeg synes, de ødelægger mange menneskers levevilkår. Jeg vil ikke have jernmarker i min baghave.
Sådan gjorde vi: Redaktionen fik en henvendelse fra en borger, og journalisten fandt derefter et byrådsreferat om solcelleparken i Skuldelev. Derefter kontaktede journalisten kilderne telefonisk.