En lille tynd tråd med en stor, fed edderkop for enden er noget, der giver mange danskere hjertebanken.
Selvom vi logisk ikke bør frygte krybet, da det hverken er farligt eller stort nok til at udgøre en reel trussel, gør mange det alligevel.
Netop edderkoppen er et tema på de kurser, som zoologiskhave udbyder til folk, der er bange for kryb.
-Ni ud af ti, der henvender sig med angst på vores kurser om kryb, er bange for edderkopperne.
Sådan siger biolog Susanne Bang, som er uddannet i at hjælpe de fobi-ramte gæster i København Zoo.
Hun er en af de fire kursusholdere, som gennem kognitivterapi behandler kursisterne for deres edderkoppe-angst.
Susanne Bang forklarer, at flere er meget hårdt ramt af angsten for de lodne skabninger.
-Nogle opdager, at de ikke kan tage i sommerhus mere, eller ikke kan holde ud at hente cyklen i cykelskuret. Vi har endda haft en, der meldte sig syg fra arbejde, fordi der var en edderkop i trappeopgangen.
Og efterspørgslen på fobi-kurserne i Københavns Zoo er også steget siden tilbuddet startede for 15 år siden.
-Folk har ringet mere og mere de sidste par år og har været så interesserede, at vi har udbygget kurserne og vores viden indenfor kognitivterapi.
Frygt eller fascination?
Biologen Susanne Bang forklarer Zoo-gæsternes fascination af de uhyggelige dyr med, at vi søger det ukendte.
-Edderkopper og slanger er dyr vi ikke kan relatere til. Hvis man ser på fugle har de bløde fjer og søde øjne. Krybene er lidt alien-agtige. De er i manges øjne ikke dyr, men nærmest monstre. Man kan ikke lade være at kigge på vanskabningerne, og samtidig er de gruopvækkende, siger hun.
Slanger er også et af de dyr, som kursisterne i Zoologiskhave er bange for, forklarer Susanne Bang. Men edderkoppen indtager alligevel førstepladsen over det mest frygtede kryb.
Dette skyldes blandt andet, at edderkoppen findes overalt i Danmark.
-Der er en meget lille risiko for, at der ligger en slange i græsset når vi henter cyklen. Det er mere sandsynligt med edderkopper, og i Danmark er det noget vi ser til dagligt. De er alle de steder vi kommer.
Hypnoterapeut og behandler af fobier, Liselotte Hofverberg tilføjer.
-Alle mennesker søger en gang imellem et adrenalinkick, og det giver gyset os. Vi har brug for frygten ligeså meget som tryghed og balance. Det er et behov, der varierer efter den enkelte person.
Frygten stammer fra Afrika
Men hvorfor frygter vi kryb og edderkopper, når de ikke udgør en fare for os?
Susanne Bang peger på vores urinstinkter, som en del af årsagen til frygten og henviser til chimpanserne i Zoo.
-Der ligger noget dybt i os. Chimpanserne reagerer også kraftigt og skræmt på slanger, så der er noget adfærdsbetinget, fordi de kan være giftige, siger biologen.
Netop instinktet som årsag, genkender Albert Gjedde, som er forsker i neurobiologi.
-Det, at man bliver bange for noget handler om, at man har en erfaring, som er ubehagelig. Det kan f.eks. være en nedarvet frygt for slanger. Det er altså noget, vi er født med.
-Det er formentlig noget, der er 100.000 år gammelt. Vi har fået erfaringer med fra Afrika, da vi i sin tid emigrerede.
Forældres angst smitter af
Susanne Bang mener, at man bør tage edderkoppe-angsten alvorligt.
-Det nytter ikke, bare at lade være med at gå i skoven, fordi der er edderkopper mellem træerne.
Hun tilføjer, at hvis problemet ikke løses, kan vi arve angsten fra hinanden.
Hun forklarer videre, at forældre kan smitte deres børn med egen angst for edderkopper.
-Det er sjældent, at børn af forældre, som selv synes dyrene er spændende, bliver bange. Så vi skal passe på ikke at overføre vores egen angst til vores børn.