Genstande der flyver ukontrolleret rundt, væltede træer og 7-8 meter høje storm-bølger spænder ben for redningsaktioner, oplyser både Søværnets Operative Kommando (SOK) og Beredskabsstyrelsen. Dagens storm kan vanskeliggøre redningsoperationer af nødlidende danskere, der har brug for hjælp. Trods vanskelige forhold under stormen, skal danskerne dog ikke frygte for manglende hjælp.
Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at redde menneskeliv
Stabsvagten hos SOK
Læs også: DMI advarer: Her rammer stormen i dag
Læs også: Vejrentusiast: Stormen bliver lige så vild som i ’99
Høje bølger giver problemer
SOK overvåger de danske farvande og er klar til at rykke ud og hjælpe skibe i nød, men stormen kan give problem med redningsaktioner på havet.
– Som situationen er lige nu, med 7-8 meter høje bølger, vil det være vanskeligt at foretage en redningsoperation. Men vi vil selvfølgelig være i stand til at fore tage en. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at redde menneskeliv, udtaler stabsvagten hos SOK.
SOK er altid på vagt uanset vejrforhold, og indsatsenheder står klar til at rykke ud med kort varsel på alle på årets dage. Indsatsenhederne består både af helikoptere placeret på Flyvestation Karup og motorbåde, der kan trodse de høje bølger.
-Vi kan blive forhindret i at flyve, hvis vejret er så grimt, at vi ikke kan komme i luften. Hvis vi ikke kan få en helikopter i luften, har vi redningsstationerne langs vestkysten, hvor motorbåde kan sejle ud i al slags vejr. De har dog også vanskeligt ved at operere i høje bølger. Det bliver svært at holde skibe stille. Men de har udstyr om bord, så det vil de også kunne gøre. Men det er ikke nemt, siger stabsvagten.
Væltede træer og flyvene tagsten
Beredskabsstyrelsen tager sig af redningsaktioner på land. Her kan man også have vanskeligt ved at udføre redningsaktionerne.
-I situationer hvor vi skal frigøre en bil, der er ramt af et træ, og træerne vælter omkring ørerne på os, så rykker vi ikke helst ikke ud. Flyver der tagsten eller andre ukontrollerede genstande rundt i luften, så må man holde sine folk i dækning. Broerne kan vi selvfølgelig heller ikke passere, hvis de er lukkede. Det fortæller souschef i Nationalberedskab i Beredskabsstyrelsen, Lars Schou.
Læs også: Lige nu: Lillebæltsbroen lukker i begge retninger
Beredskabsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at beredskabet er øget med 65 mand pga. dagens storm, men i nogle tilfælde kan beredskabsstyrelsen ikke løse opgaven alene.
Læs også: Stormen raser: Beredskabsstyrelsen opruster
– Vores mand på stedet må vurdere, om det er for farligt at sætte folk ind. Så må vi enten vente på situationen er blevet mindre farlig eller få hjælp fra Forsvaret, siger Lars Schou.