Foto: pixabay.com
Det er fuldstændig normalt og forståeligt, at man berøres, når der sker et terrorangreb som angrebet i Paris i fredags, hvor 129 uskyldige mennesker mistede livet og 300 mennesker blev såret. Alle implicerede foretog sig intet andet end at leve deres liv, akkurat ligesom alle mulige andre mennesker gør det hver evig eneste dag.
Hvis det kan ske i Paris, så kan det jo også ske i København. Jeg tænker da over, at der er mange steder, hvor det potentielt kunne ske, og jeg er selvfølgeligt bekymret. Men jeg kan jo ikke leve mit liv i frygt.
Katrine Strandby, lærerstuderende fra København
Uanset hvordan man reagerer oven på de voldsomme begivenheder, er det sundt og vigtigt at få talt ud om, hvordan man føler, for terror gør os bange og kan sætte nogle meget stærke følelser i gang.
– I første omgang skal man tale med sin familie og sine venner, men man kan også komme dertil, hvor man kan have gavn af at tale med sin læge eller en psykolog, siger Michael Danielsen som er chefpsykolog hos Psykiatrifonden.
Tæppet rives væk under os
Fakta om terrorangrebet i Paris
Mindst 129 er døde. 300 er blevet såret – heraf er mindst 88 i kritisk tilstand.
Syv terrorister er døde – seks sprængte sig selv i luften, mens den sidste blev dræbt af politiet.
Terrorangrebet blev planlagt i Syren ifølge Frankrigs premierminister Manuel Valls.
Frankrig kendte til planer om, at et terrorangreb blev forberedt og mener at vide, at flere angreb kan være undervejs, også andre steder i Europa.
Terrororganisationen Islamisk Stat (IS) har taget ansvaret for angrebet.
Der er erklæret undtagelsestilstand i Frankrig – militæret er på gaderne i Paris, og grænserne er lukkede.
Kilde: nyheder.tv2.dk
Ingen kunne forudse, at fredag den 13. november 2015 ville ende i en tragedie, og det er netop denne uforudsigelighed, der rammer os.
– Mennesker har brug for tryghed og forudsigelighed i livet. Det er hele grundlaget for manges tilværelse. Derfor oplever vi, at tæppet bliver revet væk under os, når der sker noget voldsomt som eksempelvis terrorangrebet fredag aften, siger Michael Danielsen.
Og følelserne er mange under en begivenhed som terrorangrebet i Paris. Typisk vil man først rammes af chok og forsøge at begribe dét, man ser. Derefter vil man mærke følelser som vrede, tristhed og frygt. Typisk vil frygten være ledsaget af onde tanker.
– Måske tænker man over, om det nu er sikkert at tage den fyldte bus på arbejde. Og det er på mange måder irrationelle tanker, men de er forhåbentligt også kun flygtige, siger Michael Danielsen.
”Min første tanke var bare: Åh nej”
Katrine Strandby hørte første gang om terrorangrebet på dansegulvet, da hun fejrede julens indtog med sit arbejde fredag aften. Det var først morgenen efter, at det rigtigt gik op for den 22-årige kvinde fra Amager, hvor alvorligt det rent faktisk stod til i Paris.
– Jeg skulle på arbejde. Og hele vejen på arbejde tænkte jeg bare: Åh nej! Jeg synes bare virkelig, at det kom tæt på. Det var ret uhyggeligt, siger hun.
Læs også: Ekspert: Hacker-gruppes krig mod IS er svær at vinde
Den første følelse i hendes krop var frygt. Den afløstes hurtigt af sorg over alle de uskyldige mennesker, der på en så brutal måde var blevet frataget retten til at leve. Og terrorangrebet sidder stadig i baghovedet.
– Hvis det kan ske i Paris, så kan det jo også ske i København. Jeg tænker da over, at der er mange steder, hvor det potentielt kunne ske, og jeg er selvfølgeligt bekymret. Men jeg kan jo ikke leve mit liv i frygt, understreger Katrine Strandby.
For de fleste vender hverdagen tilbage
For Katrine Strandby er trygheden så småt begyndt at komme krybende tilbage. Og for hende har det helt sikkert hjulpet at tale med nogen.
– Jeg har talt med min kæreste, mine forældre og mine veninder om det. Man bliver stille og roligt beroliget og falder ned på jorden igen. Man kan jo aldrig være forberedt, men man er bare nødt til at tro på, at vi har et system, der når at bremse dem, inden det er for sent, siger hun.
Læs også: Forsker efter Paris-terror: Gør noget ved ghettoområderne
De fleste følelsesreaktioner vil da også gradvist afløses af rationelle tanker, og hverdagen vil stille og roligt indfinde sig.
– Lige så stille kommer trygheden igen. Det kan vare kort tid eller lidt længere, alt efter hvem man er, men for de fleste vender hverdagen tilbage. Man orienterer sig på ny, og så bliver terrorangrebet placeret på hylden for voldsomt ubehagelige begivenheder, siger chefpsykolog Michael Danielsen.
Og så er der jo kun tilbage at håbe på, at terrorangrebet i Paris er det sidste, der nogensinde skal placeres på hylden for voldsomt ubehagelige begivenheder.