Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), havde i sidste uge besøg af Estlands præsident, Toomas Hendrik Ilves. Her brugte han blandt andet sit visit i Danmark til at sætte fokus på de problemer, Nato-samarbejdet står overfor i hans optik.
– Som situationen er nu, hvor så mange af Nato’s medlemslande ikke lever op til deres økonomiske forpligtelser, så vil det på sigt føre til alvorlige problemer, siger præsident Toomas Hendrik Ilves.
Præsidenten frygter, at et underfinansieret Nato ikke vil være i stand til at beskytte sine globale interesser tilstrækkeligt.
Som situationen er nu, hvor så mange af Nato’s medlemslande ikke lever op til deres økonomiske forpligtelser, så vil det på sigt føre til alvorlige problemer, siger Estlands præsident, Toomas Hendrik Ilves
Kritikken af den manglende finansiering blev blandt andet rejst til et arrangement i Landstingssalen på Christiansborg. Her diskuterede den estiske præsident den sikkerhedspolitiske situation i Europa med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen.
I den sammenhæng fik den estiske præsident, også rettet en kritik specifikt mod Danmark, der med sit bidrag på 1,17 % af BNP ikke lever op til NATO’s krav om, at 2 % af BNP bruges på forsvarsbudgettet.
– Vi (Estland, red.) er et af de få lande, der lever op til de økonomisk forpligtelser, vi har givet til Nato-samarbejdet, og det er ikke holdbart, siger den estiske præsident.
Årsagen til kritikken skyldes, at man internt imellem Nato’s medlemslande i 2006 blev enige om, at det var et krav, at man fremadrettet var forpligtet til at bruge 2 % BNP på forsvarsbudgettet. Et krav som mange lande ikke lever op til i dag, næsten 10 år efter.
Amerikanerne betaler for gildet
Det er specielt Ruslands engangement i krigen i Ukraine, der har ændret trusselsbilledet i Europa og udstillet de økonomiske problemer, Nato-samarbejdet står overfor i dag, det mener i hvert fald den estiske præsident.
– Det store problem for Nato-samarbejdet i dag er, at amerikanerne i dag står for 73 % af NATO’s budget, men de udgør kun 30 % af Nato-landenes population. Denne fordeling af de økonomiske byrder er uholdbar, siger den estiske præsident, Tomas Hendrik Ilves.
Hos lektor ved forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er kritikken og problematikken en tilbagevendende diskussion.
– Det har været et kritikpunkt fra amerikanerne i 20 år, at europæerne ikke lever op til deres forpligtelse. Det har jo længe været et problem at de europæiske NATO-lande ikke lever op til det her krav om 2 % af BNP på forsvarsbudgettet, siger Peter Viggo Jakobsen, der til daglig forsker i sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet.
Nedenfor er en oversigt over de 28 Nato-landes bidrag til samarbejdet. Click på de forskellige lande for at se deres bidrag i procent af BNP. Kortet er udarbejdet efter tal fra Nato.
Artiklen fortsætter under kortet.
Læs også: Ukraine skal observeres på lige fod med Rusland
Han mener dog også, at kritikken fra Estland skal ses i lyset af landets nye situation, hvor truslen fra Rusland er blevet langt mere reel de senere år. Peter Viggo Jakobsen mener derfor også, at det har været et krav fra amerikanerne, at netop de baltiske lande hævede deres bidrag til Nato-samarbejdet. Ihvertfald hvis de fortsat forventer, at amerikanerne skulle leve op til deres artikel 5-forpligtelser, som er den såkaldte “musketerartikel”, der foreskriver, at et angreb på ét Nato-land, er et angreb på alle.
– Inden Ukraine-krisen var der et enkelt af de baltiske lande, der ikke levede op til kravene. Så fik de et opkald fra Obama, der sagde, at hvis de ikke begyndte at leve op til de her krav, så gad amerikanerne altså ikke aktivere artikel 5 i tilfælde af, at russerne skulle komme og banke på. Og så fik de sidste af de baltiske lande ellers også givet udtryk for, at nu ville de også sætte budgettet op til de 2 %, siger han.
Man så allerede skarp kritik fra amerikansk side ved den Nato-ledede krig i Libyen i 2011
Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen
Han ser derfor også den estiske udmelding som en del af en amerikansk strategi, hvor man benytter alle muligheder for at presse de europæiske lande til at yde mere økonomisk. Men kritikken og påstanden om, at situationen er uholdbar, er altså ikke ny, understreger han.
– Man så allerede skarp kritik fra amerikansk side ved den Nato-ledede krig i Libyen i 2011. Her var den daværende amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, jo også ude med en riven efter de europæiske allierede. Her påpegede forsvarministeren det problematiske i, at europæerne hverken ønskede, og måske endnu værre, evnede at deltage tilstrækkeligt, siger Peter Viggo Jakobsen.
Læs også: Forsker: Rusland er ingen militærtrussel mod EU
At tilstanden er sådan blandt de europæiske NATO-lande, bør dog ikke komme som den store overraskelse.
– Man har kunne iagttage et kraftigt fald i de europæisk forsvarsbudgetter. Det selvom om vi har fået den her krig i Ukraine, så fortsætter de samlede forsvarsbudgetter med at falde, siger Peter Viggo Jakobsen.
Han gør dog også opmærksom på, at Danmark stadig må betragtes som værende en del af Nato’s inderste kerne i kraft af de mange bidrag, Danmark har ydet de sidste 15 år. Dette til trods for, at Danmark altså ikke lever op til de budgetmæssige forpligtelser.
Amerikanerne har ingen vej ud af Europa på nuværende tidspunkt
Den estiske kampagne for at få hævet de europæiske forsvarsbudgetter, kommer et år efter det store NATO-topmøde i Wales. Her blev medlemslandene enige om, at nu skulle der arbejdes målrettet mod at få forsvarsbudgetterne op på 2 % af BNP. Indtil videre er effekten dog udeblevet, viser undersøgelser foretaget af European Leadership Network, der i starten af året gennemgik medlemslandenes nationale forsvarsbudgetter. Her viste det, at kun 5 lande levede op til budgetkravene.
– Landene blev jo enige sidste år, om at nu skulle man arbejde hen mod de 2 %. Men det er jo, som når Fanden går i kloster. Der er ikke rigtig nogen, der nogensinde tror på, at det kommer til at ske. Medmindre russerne erobrer hele Ukraine, og det gør de jo nok ikke lige, siger Peter Viggo Jakobsen.
En af de store udfordringer for de europæiske bidrag er, at landene ikke formår at koordinere deres forsvarssamarbejde tilstrækkeligt, men i stedet kun har fokus på nationale interesser.
– Der er jo dem, der mener, at den største udfordring ikke er af økonomisk karakter. Det er de stemmer, der påstår, at puljer man de europæiske forsvarsinvesteringer, så ville det løse de økonomiske udfordringer. Problemet er så bare, at det er hammer urealistisk. For som situationen er lige nu, så sidder de i de forskellige hovedstæder og kigger på det her med nationale briller, og tænker på, hvordan man bevarer nationale arbejdspladser. Det handler altså stadig primært om nationale interesser.
Læs også: Danske Mie skal forblive i russisk fængsel
Han forventer dog, at der vil ske en lille stigning i de europæiske forsvarsbudgetter over de kommende år. Ligesom at der vil blive lagt kræfter i at øge samarbejdet på tvær af grænserne, selvom det er vanskeligt. Men uanset hvad så er amerikanerne fanget i deres europæiske engagement indtil videre.
– Europæerne slipper nok ikke for at øge forsvarsudgifterne en smule over de kommende år eller ihvertfald undlade at skære mere ned. Så det bliver en middelvej mellem øgede investeringer og så at effektivisere for de midler, man har på nuværende tidspunkt. Men amerikanerne kan på nuværende tidspunkt ikke trække sig ud af Europa, også selv om de skulle ønske det. Det er der for mange geopolitiske interesser, der dikterer, siger han.
NetAvisen har forgæves forsøgt at få fat i forsvarsminister Peter Christensen (V) og Venstres forsvarsordfører Peter Juel Jensen.
I forhold til danske bidrag til Nato, lægger den nuværende regering vægt på, at man yder et vitalt bidrag til Nato-operationerne ude i verden. Til finans.dk erkendte den tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) tilbage i september, at man i det nuværende forsvarsforlig ikke kommer til at leve op til Nato budgetmæssige krav.
Her blev det dog også gjort klart, at man var opmærksom det pres, der lå på Danmark og de andre Nato-lande, og det er man klar til at forholde sig til.