Foto: Jesse Newland, Flickr
Blot 33 procent af danske kvinder er gift, inden de får deres første barn. Det er et fald på syv procentpoint i løbet af de sidste 20 år. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Den faldende tendens er den samme, når de danske kvinder får barn nummer to, hvor 53 procent af landets kvinder er gift. Det er et fald på cirka ti procent på bare ti år.
Noget tyder dermed på, at færre ser det nødvendigt at blive gift, inden de får deres første barn i 2018, end det har været tilfældet tidligere. Helle Haxgart, der er advokatfuldmægtig for familie- og arveret hos Ret&Råd Advokater, fortæller,
– Der er i dag et familiemønster, hvor mange stifter familie, køber hus og etablerer sig, uden at gøre det i ægteskabets rammer, hvor der følger ting med som formuefællesskab og arveret.
Advokat: Det bliver grimt, hvis du dør
Det københavnske kærestepar Michael Grauenhorst-Zerling og Ida Maria Schneider blev for tre måneder siden forældre for første gang, da de fik datteren Vigga. Det 27-årige par gjorde sig ingen overvejelser om, hvorvidt de skulle giftes, inden de fik deres første barn.
– Vi føler ikke, at man skal være gift, før man får børn. For hvad er det, som man sikrer sig imod? Det er, hvis den anden dør, men det er mit liv for kort til, siger den nybagte far.
Livet er simpelthen for kort til, at jeg skal giftes på et rådhus for at sikre sådan nogle ting, som hvis vi dør.
Michael Grauenhorst-Zerling
Et familieliv uden for ægteskabet kan dog i værste tilfælde få fatale konsekvenser. Skulle det ske, at den ene forælder pludseligt gik bort, så kan den tilbageværende familie få sig en grim overraskelse i en i forvejen trist tid.
– Det er barnet, der arver fra den pågældende forælder, og ikke den tilbagelevende forælder. Så vil den tilbagelevende forælder måske ikke have råd til at blive i familiens bolig, da man så skal købe barnet ud, fordi barnet arver den afdødes forælders værdier, siger advokatfuldmægtig Helle Haxgart.
Det dyre bryllup må vente
Mange forbinder et bryllup med en smuk kirke, en brud i en lang hvid brudekjole, en mand i hans pæneste smoking samt en efterfølgende stor fest for familie og venner.
Det koster penge, og det var en af de primære årsager til, at Michael Grauenhorst-Zerling og Ida Maria Schneider ikke blev gift, inden de fik deres første barn.
– Vi vil gerne holde et stort bryllup, og det skal ske, den dag det sker. Det er ikke gratis, og det har vi simpelthen ikke råd til nu, siger han.
Der findes dog alternativer til at sikre familien, hvis kæresteparrets ønske om et kirkebryllup ligger fremtiden for. Det er en mulighed at blive gift på et rådhus for at sikre sig juridisk, hvor parret senere hen kan holde et stort bryllup.
– Livet er simpelthen for kort til, at jeg skal giftes på et rådhus for at sikre sådan nogle ting, som hvis vi dør, siger Michael Grauenhorst-Zerling.
Testamente kan være et godt alternativ
Et anden alternativ er at lave et testamente, der på mange måder sikrer samme fordele som et ægteskab. Uden et testamente vil man som ugift samlevende ikke have arveret efter hinanden, og det komme stadig bag på rigtig mange mennesker. Det forklarer Helle Haxgart.
– Man vil langt hen ad vejen kunne sikre sig selv, hinanden og familiens økonomi og sikre det liv, som man nu har etableret, via et testamente og en krydslivsforsikring, siger hun.
Ida Maria Schneider og Michael Grauenhorst-Zerling har sammen købt en andelslejlighed, og sidstnævnte finder ideen om at sikre hinanden med et testamente fornuftigt, da det ikke sætter en stopper for ønsket om et stort kirkebryllup en dag.
– Efter vi har snakket om det, så tror jeg faktisk, at jeg vil gå hjem og kigge på et testamente i aften, når jeg har fået fri, siger han.
Sådan gjorde journalisten: Journalisten fandt rapporten fra Danmarks Statistik og gik straks i gang med at undersøge sagen. Journalisten foretog begge interviews over telefon.