Foto: Sabina Louise Nesheim.
Danske folkeskoleelever er positivt stemt overfor regeringens forslag om at indføre adgangskrav til gymnasiet.
De mener, at det vil motivere afgangsklasserne til at kæmpe mere for deres karakterer, ligesom et minimumskrav vil sortere de elever fra, der ikke er egnet til at tage en gymnasial uddannelse.
– Jeg synes, det er en rigtig god idé at indføre karakterkrav. Så er det kun dem, der vil og faktisk prøver, der kan komme ind på gymnasierne, siger Mads Dam Christensen, der er folkeskoleelev i Brønderslev. Han vil gerne selv søge ind på gymnasiet om nogle år.
Nicoline Clement, der går i 8. klasse i Ballerup, tror, at et karakterkrav vil motivere hende og hendes klassekammerater:
– Jeg synes, det er fair at have et minimumskrav til gymnasierne, da det også giver en vis form for drivkraft til eleverne, og udelukker de, som måske ikke har kæmpet hårdt nok, fortæller den unge folkeskoleelev, som også selv drømmer om at iføre sig den rødhvide studenterhue en dag.
Regeringens forslag har også fået rektorer landet over til at reagere:
– Et karakterkrav på 02 er helt passende. Jeg synes egentlig, at det lyder meget rimeligt, at man stiller et krav om, at eleverne har bestået deres folkeskoles afgangsprøve, før de starter i gymnasiet, siger Sune Bek, der er rektor på Helsingør Gymnasium.
Læs også: Gymnasieelever revser Løkke for SU-forslag
Stor kritik af forslaget
I Undervisningsministeriet forhandles der i øjeblikket om en ny gymnasiereform, og det er netop spørgsmålet om adgangskrav til gymnasiet, der er et af de helt store stridspunkter mellem regeringen og oppositionen.
Regeringen ønsker, at alle der bliver optaget på en gymnasial uddannelse, har et snit på mindst 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve. Men selvom de, forslaget berører mest, er positive, har forslaget mødt stor kritik fra andre kanter. Oppositionen mener, at kravet er for lavt, hvor blandt andre Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der slet ikke burde være et adgangskrav.
Det fik torsdag foreningen til at demonstrere mod forslaget foran Undervisningsministeriet.
– Det er utroligt uambitiøst at sortere folk fra således, at der er nogen, der ikke kan få en uddannelse og dermed ikke kan få særlig gode muligheder i deres liv. Det tyder på, at man ikke ved særlig meget om, hvad uddannelse kan, hvis man bruger det rigtigt, siger Mathilde Vinther, der er formand for foreningen.
Læs også: 2, 4 eller 7? Gymnasieelever vælter karaktermuren
Allerede adgangskrav på erhvervsskolerne
Gymnasierne er ikke de første til at blive ramt af et adgangskrav. En reform af erhvervsskolerne, der blev besluttet i februar sidste år, har betydet, at også erhvervsskolerne kræver, at eleverne har fået mindst 02 i dansk og matematik i folkeskolen. Derfor lyder et af argumenterne for adgangskrav til gymnasiet også, at der ikke skal være forskel på de to ungdomsuddannelser:
– For mig, er det meget vigtigt, at kravet på de gymnasiale uddannelser ikke bliver højere end på erhvervsuddannelserne, da jeg tror, at det vil ødelægge erhvervsskolereformens fine intentioner, ved at skabe en forskel på, hvor det er sejt at gå, fortæller formand for Danske Skoleelever Miranda Wernay Dagsson og fortsætter:
– Men jeg er meget enig i regeringens forslag om et krav på 02 for optagelse på en gymnasial uddannelse.
Læs også: KL-formand: Straf uddannelser, der ikke samarbejder med erhvervslivet