Det er hårdt at være uden arbejde, og det kan også ses i salgstallene for medicin mod psykiske lidelser.
Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Rapporten viser, at hele 10,4 procent af de ledige har købt anti-depressiv medicin.
Det samme gælder kun for 5,7 % af de beskæftigede. Den samme tendens fremgår ved køb af anti-psykotisk medicin, som 1,3 procent af de ledige og 0,7 procent af de beskæftigede har købt.
fordi man står uden for arbejdsmarkedet, kan man føle, at man ikke slår til, eller man ikke gør nytte i forholdet til samfundet
Pernille Tangaard Andersen, Lektor på Syddansk Universitet
Pernille Tangaard Andersen, der er lektor i folkesundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet, forklarer, at det kan være hårdt at gå ledig:
– Man skulle måske umiddelbart tro, at de arbejdssøgende ikke har et særligt stresset eller hårdt liv, fordi de kun har én ting at beskæftige sig med. Men faktisk er det ofte sådan, at fordi man står uden for arbejdsmarkedet, kan man føle, at man ikke slår til, eller man ikke gør nytte i forholdet til samfundet. Det kan give udslag i psykiske lidelser, blandt andet fordi man kan føle sig ekskluderet fra dele af samfundets fællesskab, siger hun.
Beskæftigede:5,7%
Ledige: 10,4%
Efterløn: 8,5%
Førtidspension: 27,5%
Kontanthjælp (ikke-arbejdsmarkedsparate): 32%
Sygedagpenge: 41,6%
Udenfor arbejdsstyrken:13,1%
Ifølge Pernille Tanggaard Andersen føler mange arbejdsløse sig mindreværdige, hvilket kan blive bekræftet i deres møder med samfundet.
– Der sker en form for eksklusion. Man ser ned på det med, at man ikke kan finde et arbejde, eller man ikke kan forsørge sig selv. Så det kan helt klart føles som et stigma for nogle, påpeger hun.
Læs også: Mange psykisk syge oplever diskrimination fra familien
Hun understreger dog, at tallene skal forstås i forhold til den generelle sammenhæng mellem sociale og helbredsmæssige problemer:
– Det skyldes ikke kun, at de er ledige. Der er flere risikofaktorer for befolkningsgruppen. Det kan være sociale forhold som bolig, civilstatus og andre ting. Vi ved, at jo lavere social position man har, jo lavere socioøkonomisk position og uddannelseniveau man har, jo højere er sygdomsbyrden generelt i forhold til gennemsnittet.