Overlæge om behandling af depression: “Danmark er et uland”

Danskerne har aldrig haft flere mentale problemer end i dag. Foto: Markus/Flickr

– Danmark er et u-land, når det kommer til forebyggelse af depressioner. Alt for mange går alt for længe med depressioner, uden at det bliver opdaget. Når de så søger hjælp, finder de ud af, at det er meget svært at komme i behandling, og at egenbetalingen er for høj.

Sådan lyder kritikken fra Poul Videbech, der er overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup.

Læs også: Skarp kritik: Ordet “Lykkepiller” er afskyeligt og misvisende

Han udtaler sig på baggrund af Sundhedsstyrelsens rapport ”Danskernes Sundhed”, der fastslår, at danskerne mentale helbred er værre end nogensinde.

DF: Vi skal gøre det bedre

Poul Videbech mener, at der fra politisk side ikke bliver gjort nok. Ifølge ham er politikerne klar over problematikken, men de har opgivet at lave forebyggende tiltag, der ændrer tendensen. I stedet accepterer de at udbetale milliarder til førtidspension og sygedagpenge hvert år.

Den kritik er psykiatriordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt uenig i.

Psykiske sygdomme i tal

  • Angst, depression og skizofreni koster 17,37 mia. kr. i tabt produktion, og 4,78 mia. kr i behandling og pleje.
  • De samlede sundhedsudgifter for psykiatrien udgør i Danmark 5 pct. Psykiske sygdomme udgør 20 pct. af den samlede sygdomsbelastning iflg. WHO
  • Psykiske sygdomme koster årligt Danmark 55 milliarder kroner og heraf 10 pct. i direkte udgifter til behandlinger
  • En rapport fra CBS viste at pårørendeinddragelse kan give en gevinst på over 1,5 milliarder kr. ved en beskeden engangsinvestering.
  • Hver femte i den arbejdsdygtige alder i Danmark har psykiske problemer, og det skønnes at koste den danske økonomi næsten 6 mia. euro eller 3,4 pct. af BNP årligt iflg. OECD
    Kilde: Psykiatrifonden

– Vi har bestemt ikke givet op. Vi arbejder meget koncentreret på at ændre denne tendens, siger hun.

Liselott Blixt mener også, at der er plads til forbedring.

Læs også: Q&A: Lykkepiller eller ej?

– Poul Videbech har ret i, at Danmark stadig har meget at lære, og vi skal blive bedre til at forbygge psykiske sygdomme. Ligesom vi skal bruge flere penge på det. Men nu har jeg rejst rundt i lande som for eksempel Japan, Norge og Sverige. Her har jeg stadig ikke set nogle løsninger, som får mig til at tænke, at vi halter synderligt efter, siger hun.

Forebyggelse gør danskerene og samfundsøkonomien gladere

Ifølge Poul Videbech skaber den manglende forbyggelse ikke blot en befolkning, der med ondt i livet. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv går Danmark også glip af en god investering, mener han.

– I Danmark bruges kun en fjerdedel på behandling. Resten går til sociale udgifter som førtidspension og sygedagpenge. I England har man gået anderledes til værks. De har uddannet en række personer, der kan behandle psykisk mistrivsel og depression tidligt i forløbet. Det har britiske økonomer regnet på, og fundet ud af at det er en økonomisk god investering, siger Poul Videbech.

– Det koster generelt en brøkdel at forebygge sammenlignet med at helbrede i sundhedsektoren. Men når det kommer til psykiske lidelser, er det en ekstra god investering, fordi folk der engang har fået en depression har væsenligt større chance for at få en igen.
Jørgen T. Lauridsen, Professor i sundhedsøkonomi

Konklusionen fra studiet i England bakkes op af professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet, Jørgen Trankjær Lauridsen.

– Det koster generelt en brøkdel at forebygge sammenlignet med at helbrede i sundhedssektoren. Men når det kommer til psykiske lidelser, er det en ekstra god investering, fordi folk, der engang har fået en depression, har væsenligt større chance for at få en igen, siger han.

Både Poul Videbech og Jørgen T. Lauridsen mener, at forbyggelsen skal ske i folkeskolen i form af med bedre uddannet personale og med et øget fokus på ungdommen og specielt unge kvinder. Ser man på rapporten ”Danskernes Sundhed” giver det god mening, da det netop er unge kvinder, der har flest mentale problemer.

Dansk Folkeparti vil have børn- og unge psykiatri

At man skal have fokus på ungdommen er Liselott Blixt enig i. Hun fortæller, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i øjeblikket arbejder på en ny psykiatriplan med forskellige tiltag, der netop skal forbygge psykiske lidelser. I den forbindelse har Dansk Folkeparti et krav om, at der skal ekstra fokus på børn og unge.

– Vi vil have en børn- og unge psykiatri, der er adskilt fra resten af psykiatrien. Og den skal have fokus på forbyggelse. Vi skal for eksempel sætte penge af til sundhedsplejerske, så de kan opdage angst blandt børn på et meget tidligt stadie, siger hun.

I Danmark har 12,9 pct. af drenge i alderen 16-24 år dårligt mental helbred. Hos kvinderne i samme aldersgruppe er det 23,8 pct.

Sådan gjorde vi: Set i lyset af rapporten “Danskernes sundhed” undrede vi os over, at vi tidligere havde læst et universitetsprojekt, der handler om den samfundsøkonomiske gevinst ved at forebygge depressioner. Vi snakkede med de to eksperter via telefon, hvorefter vi konfronterede Dansk Folkepartis Liselott Blixt med deres synspunkter.