Videnskabsfestival kommer til Herlev: Kom og bliv klogere på forskning om psykedeliske stoffer

Psykedeliske stoffer, som psilocybin der ses her, er et stødt voksende fænomen både inde for forskning og selvbehandling af psykiske lidelser. Foto: Jessica Overgaard

Efter mange år med stort stigma så har forskningen om psykedeliske stoffer i dag fået en renæssance.

Især de seneste 10-15 år er der kommet fart over feltet, og ifølge Jesper Langgaard Kristensen, professor og forsker fra Københavns Universitet, er psykedeliske stoffer værd at undersøge nærmere.

– Hvis man kigger på effekten af de psykedeliske stoffer, så er det slående at de, i en mindre gruppe af patienter, har så stor positiv effekt sammenlignet med klassik antidepressiv behandling. Det er også derfor, at der nu bliver skubbet så meget på med forskningen, fortæller han.

Som en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn holder Jesper Langgaard Kristensen foredrag hos Herlev Teaterbio fredag d. 28. april.

Her vil han fortælle om en række opsigtsvækkende resultater og dele ud af den nyeste forskning inden for psykedeliske stoffer. Forskningens Døgn løber af stablen fra fredag d. 21. april og en uge frem, hvor engagerede forskere fra nær og fjern vil stå klar rundt i landet til at fortælle nysgerrige borgere om deres forskning.

Psykedeliske stoffer kan være et effektivt middel mod angst og depression

Flere kliniske forsøg med psykedeliske stoffer peger på, at disse stoffer har stort behandlingspotentiale for blandt andet angst, depression og spiseforstyrrelser. En fællesnævner for disse lidelser er, at patienten føler sig fastlåst i en bestemt overbevisning og verdensbillede.

– Når man behandler med psykedeliske stoffer, formår folk at se glasset halv fuldt og ikke halvt tomt. Det lader til, at stoffet i forbindelse med passende psykoterapi kan få folk til at få et andet perspektiv på den livssituation, de står i, forklarer han.

Fakta om psykedeliske stoffer:

Aktuelt er der i forskningen og i befolkningen en tiltagende interesse for psykadelika som eksempelvis stoffet psilocybin, der undersøges til behandling af psykiatriske lidelser som depression, OCD og PTSD.

Psilocybin-assisteret-psykoterapi er et begreb, der bruges til at definere den etablerede og forsvarlige administration af psilocybin med psykologisk støtte som en klinisk intervention, der aktuelt anvendes i forskningen.

Psilocybin-assisteret-psykoterapi består af tre dele; forberedelse, behandlingen og efterfølgende bearbejdning af oplevelsen.

I Danmark er der en stigende gruppe af terapeuter, der tilbyder psykedelika-assisteret terapi, trods psilocybin og andre psykedelika er ulovlige og ikke er godkendt som lægemiddel.

Kilde: Region Hovedstadens Psykiatri

LÆS OGSÅ: Danskere bag banebrydende forskning i psykedeliske svampe

Stigende interesse for selvbehandling med psykedeliske stoffer

Selvom interessen på forskningsområdet af psykedeliske stoffer er vokset markant, så er det få mennesker, der kan få lov til at deltage i et klinisk studie.

Margit Anne Petersen forsker i folk, der behandler sig selv med psykedeliske stoffer. Hun undersøger de sociale og kulturelle aspekter af, hvorfor folk selvmedicinerer med psykedeliske stoffer. Hun forklarer, at interessen for selvmedicinering med psykedeliske stoffer er steget i takt med, at de foreløbige positive resultater fra kliniske studier får omtale i medierne.

– Det er en naturlig interesse, der øges, når noget bliver mere diskuteret og omtalt meget, siger hun.

En del af den effekt som folk oplever af selvbehandling med psykedeliske stoffer, den bekræfter de opdagelser, der er blevet gjort inden for forskningen.

– Folk oplever, at de kan løsrive sig fra at føle sig fastløst i et problem. De føler, de kan få lov til, at starte på ny eller komme ud af et dårligt mønster, de har været i, forklarer hun.

Bagsiden af medaljen

Til trods for, at man på forskningsområdet generelt er positivt stemt over for effekten af psykedeliske stoffer, så pointerer Jesper Langgaard Kristensen, at man ikke skal overse bagsiden af medaljen.

Studier har nemlig vist, at der er øget tilfælde af selvmordstanker og tanker om selvskade blandt nogle af de mennesker, der har deltaget i behandlingsforsøg med psykedeliske stoffer.

– De mennesker, som ikke reagerer eller har glæde af behandlingen, men som havde sat forhåbningen op om at få hjælp fra denne nye vidunderbehandling, de kan tænke: ’Hvis ikke engang det kan hjælpe, hvad er der så tilbage for mig’, forklarer Jesper Langgaard Kristensen.

Læs også: Hverdagens pres fik Sylvia til at tage svampe

Der er der også eksempler på, at hvis mennesker er disponeret for skizofreni, så kan behandling med psykedeliske stoffer udløse skizofrene episoder. Der er derfor mange etiske overvejelser forbundet til behandlingen med psykedeliske stoffer.

– Er man villig til at tage den risiko, at man måske kan hjælpe nogle, samtidig med at der er andre mennesker, som står i en meget svær situation, som potentielt kan ende i en endnu sværere situation, siger han.

Sådan gjorde vi: Journalisten fandt frem til at forsker og professor Jesper Langgaard Kristensen, i forbindelse med Forskningens Døgn, skal ud til Herlev og holde foredrag om psykedeliske stoffer. Derefter kontaktede journalisten Jesper Langgaard Kristensen og lavede et interview. Herefter tog journalisten kontakt til forsker Margit Anne Petersen for at få et andet forskningsmæssigt perspektiv på historien.