Foto: privatbillede
Hun troede, hun havde gjort et god køb – og at hun havde garderet sig mod at købe tyvekoster. Men så viste det sig, at 20-årige Maria Vaupel Andersen endte med at købe en hælervare på nettet.
Det skete, da hun for en måned siden køber en cykel gennem Den Blå Avis.
Til daglig læser hun jura på Københavns Universitet og ved, at man skal passe på med internethandler. Derfor sørger hun for, at der medfølger kvittering på cyklen og tjekker stelnummeret på Rigspolitiets app Politi.
– Jeg havde downloadet en app fra politiet, hvor man kan tjekke stelnumre, og der kunne jeg se, at cyklen ikke var meldt stjålet, fortæller hun.
Prøvede ikke at være fordomsfuld trods suspekt overdragelse
Maria Vaupel Andersen køber cyklen et par dage efter, at hendes egen cykel bliver stjålet.
– Jeg finder en ny, fin Batavus-cykel på Den Blå Avis. Sælgeren er en, der hedder Peter, som sælger sin kærestes cykel. Den sælges med kvittering for 2.500 kroner. Jeg var heldig at få den for 2.000, så det tænker jeg, er meget fair, fortæller hun.
Læs også: SMS nakker cykeltyven
Hun skal mødes med sælgeren på en adresse i Brønshøj i København og tager for en sikkerhedsskyld sin far med.
– Vi når lige at undre os over, at sælgerens navn ikke står på dørskiltet på den angivne adresse. Der går nemlig lige et par minutter, før han kommer, men det kan der være så mange grunde til. Så kommer han med cyklen omme fra gården, og jeg tænker, at han ikke umiddelbart ligner en Peter, siger den 20-årige.
Hun prøver ikke at være fordomsfuld, så hun tænker ikke videre over det.
Jeg siger, at det kan simpelthen ikke passe, fordi jeg har jo kvitteringen, det er min cykel, og den er ikke meldt stjålet
Maria Vaupel Andersen, jurastuderende
Sammen med sin far, tjekker hun bonen og konstaterer, at stelnummeret matcher cyklens.
– Så alt var jo i den skønneste orden, og vi giver hånd på det, fortæller hun.
Lås på cyklen
Hun undrer sig dog over, at der ikke er nogen lås på cyklen, men det bortforklarer ”Peter” med, at kæresten har brugt en kædelås, som hun gerne vil beholde.
– Det undrer vi os ikke videre over. Det er jo ikke usandsynligt, siger Maria Vaupel Andersen.
Læs også: TV: Sådan undgår du cykeltyveri
Dagen efter kører hun til Barholt Cykler på Østerbro, for at få lås på cyklen.
– Da jeg er på vej ud af døren, spørger cykelhandleren, hvorfor jeg ikke har fået lås på der, hvor jeg har købt den. Jeg svarer, at jeg har købt den på Den Blå Avis, og tænker med det samme ”åh nej”, nu tænker han alt muligt om mig. Jeg kan nemlig lige pludselig høre, at det lyder lidt mistænkeligt. Men altså, jeg har jo kvitteringen, så han kunne bare tjekke alt det, han ville, siger hun.
Hun sætter pris på, at cykelhandleren er opmærksom og tager videre på arbejde. Artiklen fortsætter under billedet.
Cyklen er meldt stjålet, finder cykelhandleren ud af
Da hun får fri, har hun tre ubesvarede opkald fra cykelhandleren. Hun ringer tilbage og får at vide, at cyklen er meldt stjålet dagen før – altså den dag, hun har købt cyklen.
– Jeg siger, at det kan simpelthen ikke passe, fordi jeg har jo kvitteringen, det er min cykel, og den er ikke meldt stjålet, siger hun.
Cykelhandleren fortæller, at cyklens ejer har fået erstatning af forsikringsselskabet. Cyklen ejes derfor af selskabet, og cykelhandleren tilbageholder af den grund cyklen.
Hun bliver nervøs for situationen og får hjælp af sine forældre til at finde hoved og hale i sagen.
Falsk kvittering
De ringer til politiet og finder ud af, at kvitteringen er falsk. “Peter” har lavet sin egen bon derhjemme. Derudover var cyklen ikke meldt stjålet på det tidspunkt, hun tjekkede politiets app.
Vores app er kun en hjælp, men det bliver aldrig en hundrede procent garanti for, om cyklen er stjålet eller ej. Man kan bede den pågældende sælger om købsbevis. En anden god ting at gøre er, at sikre sig identiteten på den, man køber cyklen af.
Thomas Kristensen, Rigspolitiet
Politiet vælger ikke at sigte hende, selvom det også er strafbart at købe hælervarer:
– De sagde med det samme, at vi ikke skulle føle os dumme, fordi vi havde gjort, hvad vi kunne. Cykelhandleren var også rigtig sød overfor os.
Læs også: Ny app skal skabe tryghed blandt stalkingofre
Hun har nu købt cyklen for 500 kr. af forsikringsselskabet og er glad for, at sagen endelig er afsluttet. Selvom det endte godt, er Maria Vaupel Andersen blevet afskrækket fra at købe sin næste telefon brugt på nettet.
Politiet advarer om internethandel
Presseansvarlig for Rigspolitiet Thomas Kristensen advarer om svindlere på nettet. Han understreger, at man som køber af stjålne varer også handler ulovligt, og derfor kan straffes.
– Hvis folk åbenlyst burde have regnet ud, at der var tale om hælervarer, at det var for godt et tilbud til at være sandt, så risikerer man at blive sigtet for hæleri, siger han.
Hos politiet oplever man, at salg af stjålne varer i højere grad rykker fra værtshuset og ud på sider som Den Blå Avis.
– Før sad folk på et brunt værtshus og handlede det her, nu er det klart, at mere og mere foregår på nettet. Der er forskellige fora på nettet, der er beregnet til brugte ting og sager. Det er på disse sider, man kan regne med, at folk slipper af med de her ting, siger Thomas Kristensen.
Læs også: Salg af hælervarer er flyttet fra værtshuset til nettet
Det kan være svært for forbrugeren at gennemskue, om en sælger er reel, og den presseansvarlige anbefaler derfor, at man tænker sig om og ikke lader sig friste af lidt for gode tilbud.
Han understreger derudover, at man ikke kan regne med, at app’en giver “den endegyldige sandhed”, om en cykel:
– Vores app er kun en hjælp, men det bliver aldrig en hundrede procent garanti for, om cyklen er stjålet eller ej. Man kan bede den pågældende sælger om købsbevis. En anden god ting at gøre er at sikre sig identiteten på den, man køber cyklen af.