Et forskningsprojekt fra Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet vil ved hjælp af GPS-teknologi finde de farligste steder på vejene, inden de mangelfulde ulykkesstatistikker viser dem. Det er nemlig svært at finde og udbedre stederne nu, fordi langt størstedelen af alle færdselsuheld ikke registreres.
Hvad er ‘sorte pletter’?
En lokalitet, der er mere uheldsramt, end det skulle forventes, når der tages hensyn til vejindretning, udstyr & trafikmængder.
Kilde: Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet
-De steder, hvor man udbedrer sorte pletter, har man en halvering af antallet af dræbte tilskadekomne.
Niels Agerholm, projektleder
Ved at indsamle data fra biler der kører rundt på vejene, kan man finde de farlige ‘sorte pletter’, før der er sket alvorlige ulykker.
– Hvis der er mange personer der samme sted pludselig bremser kraftigt op eller pludselig ændrer retning, så tyder det jo på, at der er et eller andet på vejen, der ikke er, som det skal være, siger Niels Agerholm, projektleder og lektor på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.
Læs også: Unge bilister er livsfarlige
Ved at kortlægge mønstre i kørslen, vil man kunne udbedre de sorte pletter, inden ulykkerne sker. Og det kan betale sig.
– De steder, hvor man udbedrer sorte pletter, har man en halvering af antallet af dræbte tilskadekomne, siger Niels Agerholm.
I øjeblikket kører ca. 400 biler rundt med en såkaldt ’GPS-logger’ installeret. Loggeren registrerer data om kørslen, og kraftige udsving i data kan være tegn på sorte pletter.
Hver 10. personskade registreres
Det er politiets opgave at registrere færdselsulykkerne i Danmark. I 2011 registrerede politiet kun hver tiende personskade i trafikken, og det er problematisk, fordi indsatsen for at øge trafiksikkerheden langt hen ad vejen foretages på baggrund af politiets statistikker.
Læs også: Nu er ekstra farligt trafikkryds blevet sikkert
Registrering af personskader
Personskader i færdselsuheld 2011:
- indberettet af politi: 4.158
- indberettet af politi, skadestuer og sygehus: 41.272
- Politirapporteret andel: 10,07%
Kilde: Danmarks Statistik
– Den første betingelse er jo, at vi ved, at det er sket. Der er masser af sager, hvor vi ikke får noget at vide om det, fordi parterne klarer det selv og selv klarer at komme på skadestuen. Når politiet ikke bliver tilkaldt, kan vi jo så heller ikke registrere det. Så det er forklaringen, siger Carsten Andersen, kommunikationsrådgiver ved Rigspolitiet.
Model til fremtidig brug
Forskningsgruppen har nu et stort arbejde foran sig, hvor de skal finde en model for, hvilke udsving man skal kigge efter i de indsamlede data.
– Det, vi laver her, bliver jo ikke et produkt, der kan løse problemet i hele landet, men det bliver resultater, der forhåbentlig viser, hvordan finder vi de her ting med de data, der nu samles ind, så vi fremover bare kan køre de data ind og så få hjælp til at finde de farlige steder på vejen, siger Niels Agerholm.
Resultaterne fra forskningsprojektet skal dermed også kunne bruges af andre.
– Vi kan ikke sige hvor mange sorte pletter vi finder, for det ved vi simpelthen ikke, men dem vi finder, der vil det have en stor effekt, siger Niels Agerholm.