Afpresning og utryghed. Det er hverdag for mange danske tatovører.
Ifølge en mindre rundspørge foretaget af NetAvisen har helt op mod en tredjedel af tatovørerne været nødt til at betale penge til kriminelle for at kunne fortsætte arbejdet med nålen i hånden og blækket i huden.
Netavisens spørgsmål
Antal besvarelser: 55
1. Er du nogensinde blevet opsøgt af rockere eller andre bander i forbindelse med dit arbejde?
- Ja: 56,36%
- Nej: 40%
- Ønsker ikke at svare: 1,82%
- Andet (angiv venligst): 1,82%
2. Har du nogensinde betalt rockere eller andre bander for at kunne fortsætte dit virke som tatovør?
- Ja: 32,73%
- Nej: 65,45%
- Ønsker ikke at svare: 1,82%
- Andet (angiv venligst): 3,64%
3. Har du nogensinde overvejet at stoppe dit virke som tatovør, fordi du følte dig utryg?
- Ja: 36,36%
- Nej: 60%
- Ønsker ikke at svare: 1,82%
- Andet (angiv venligst): 1,82%
4. Hvordan opfatter du sikkerheden i branchen ift. bander/rockere?
- Jeg opfatter ikke sikkerheden som mangelfuld: 5,56%
- Jeg opfatter en god sikkerhed: 7,41%
- Jeg opfatter sikkerheden som noget, der bør forbedres: 22,22%
- Jeg opfatter sikkerheden som mangelfuld: 51,85%
- Andet (angiv venligst): 12,96%
55 tatovører har svaret på vores spørgeskema, der er blevet delt i to lukkede tatovørgrupper på Facebook. Og resultatet står i skarp kontrast til Rigspolitiets registreringer. For på ti år er der kun registreret 93 sager om beskyttelsespenge i samtlige danske brancher. Og ifølge en af tatovørerne, der besvarede rundspørgen, er det et udtryk for, at myndighederne ikke er opmærksomme nok.
– Den offentlige sektor har generelt for lidt fokus på artisternes (tatovørernes, red.) trivsel, når det kommer til, hvorvidt de kan drive forretning uden at føle sig truet af den “ikke officielle sektor”, skriver en af tatovørererne i undersøgelsen, og henviser til de kriminelle bander.
Tatovøren understreger dog, at hverken tatovøren selv eller arbejdspladsen har været involveret med dem.
»Sikkerheden i branchen er ikkeeksisterende«
36 procent af de adspurgte tatovører har overvejet at stoppe karrieren på grund af, at de følte sig utrygge, og over halvdelen svarer, at de opfatter sikkerheden i branchen som decideret mangelfuld.
– Sikkerheden i branchen er ikkeeksisterende. Politikerne og myndighederne ved, hvad der foregår, men gør intet ved det, skriver en anden af de adspurgte tatovører.
Læs også: Halvdelen af arbejdsskader anmeldes ikke
Og det er ikke kun tatovørerne, der retter kritikken mod myndighederne.
Formanden for Dansk Tatovør Laug, Nis Staack, fremhæver, at selvom det er de kriminelle, der skaber utrygheden, har myndighederne ansvaret for, at der er tryghed i branchen:
– Når der kan komme fire mand i en sort Mercedes og afpresse to unge mennesker, og der derefter faktisk ikke rigtig sker noget ved det, er det da klart, at flere prøver lykken med afpresning – der sker jo ikke noget!
Læs også: Ingen af tatovørerne tror på, at politiet beskytter dem
Nis Staack henviser med sin kommentar til en af de seneste sager om forsøg på afpresning.
Tatovørsagen kort
- 9. februar 2017: Afpresningen er angiveligt fundet sted på Nørregade i Odense.
- 28. april 2017: De tre sigtede medlemmer af den nu nedlagte bande Black Army idømmes henholdsvis 6, 7 og 9 måneder fængsel.
- Alle tre ankede kort efter dommen.
- 29.-30. november 2017: Retssagen i Østre Landsret udsættes pga. én af de tiltalte var syge.
- 5.-6. april 2018: Sagen forventes forelagt landsretten.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål nr. 326, stillet af Folketingets Retsudvalg.
Afpresningen skulle angiveligt have fundet sted d. 9. februar 2017 og sagen er endnu ikke afsluttet. Et lang og opslidende forløb, som de færreste tatovører kan holde til, vurderer Nis Staack.
– Jeg tror ikke, at særlig mange har ressourcerne til at gå igennem det; hverken mentalt eller økonomisk, vurderer formanden.
Ønsker ikke farlig opmærksomhed
Netop det mentale og økonomiske pres fremhæver en af tatovørerne i forbindelse med rundspørgen:
– Jeg har været involveret i situationer, hvor jeg har følt mig både usikker og utryg som artist, skriver tatovøren, og understreger, at ønsket om anonymitet grunder i utrygheden:
– Jeg ønsker ikke at skabe opmærksomhed omkring mig selv. De er farlige.
Hører ikke »særlig meget« om det
65 procent af de adspurgte tatovører har aldrig betalt rockere eller andre bander penge.
Det stemmer overens med Nis Staacks umiddelbare oplevelse. Han understreger, at han ikke hører »særlig meget« om afpresning eller beskyttelsespenge fra sine medlemmer.
Men derfor skal problemet alligevel tages alvorligt, mener han.
– Nogen vil måske mene, at når der ikke er så mange, så det er ikke et særlig stort problem. Men det svarer til at sige, ”min lejlighed har ikke brændt endnu, så lad os skære ned på brandvæsnet”.
– Når det sker, er det jo ekstremt hårdt for individet, det sker for. Ti sager om beskyttelsespenge om året er ti for mange.
Hvor kommer svarene fra?
Sådan gjorde vi:
Redaktionen kom kontakt med Dansk Tatovør Laugs gennem deres hjemmeside. Interviewet blev foretaget telefonisk. Kontakten til De Professionelle Uafhængige Tatovører skete over Facebook. Det omtalte spørgeskema blev delt i de to foreningers lukkede Facebook-grupper, ledsaget af en besked udformet af redaktionen angående formålet med rundspørgen. Det var også her igennem redaktionen fik kontakt til de anonyme kilder. Redaktionen er bekendt med alle kildernes navne og/eller IP-adresser.