Boghandleren Arnold Busck kan godt mærke, at der er en stigende interesse for Rune T. Kiddes populære tegneserier. Det er det dog ikke alle der kan. Flere tegneserieforretninger i København kan slet ikke mærke forskel på salget efter forfatterens død.
– Vi kan godt mærke en øget efterspørgsel på hans tegneserier efter hans død, siger Andreas Nordkild Poulsen, kommunikationschef hos Arnold Busck.
Og Nordkild Poulsen regner med, at salget kun vil stige. Selvom han ikke vil komme med nøjagtige tal til NetAvisen, forventer han, at Arnold Buscks slag af bøgerne kommer op på et tre-cifret tal.
I vores nyhedsbrev laver vi et lille portræt af ham
Andreas Nordkild Poulsen, kommunikationschef hos Arnold Busck
– Han har jo et ret stort bagkatalog, og heldigvis er en del af titlerne stadig på markedet, siger Nordkild Poulsen.
LÆS OGSÅ: Det sagde Rune T. Kidde til NetAvisen kort inden sin død
Rune T. Kidde
- Født 1957
- Populær hos både børn, unge og voksne
- Hans forfatterskab spænder over alt fra eventyr, poesi, romaner og tegneserier
- Nogle af hans mest populære værker er bl.a. “Den Lilla Møghætte og Pulven”, “Søde Sally Sukkertop” og “Grimmere end Grimm”
Bibliotekerne sætter fokus på Rune T. Kidde
Bibliotekarerne er lige nu i gang med at lave udstillinger med Rune T. Kidde på Københavns Hovedbibliotek. Om det har påvirket udlånene af forfatterens bøger, ved Inger Gyldenkerne, biblioteksfaglig konsulent, ikke. Men hun har dog en klar forventning om, at de vil.
LÆS OGSÅ: Hør det sidste interview med Rune T. Kidde
– Bibliotekarer har lavet udstillinger med hans bøger efter hans død, og det må nødvendigvis betyde, at antallet af udlån vil stige, siger hun.
Rune T. Kidde skal frem i butikkerne
Boghandlerne har fået klare instruktioner om, at alle de bøger, de har af Rune T. Kidde, skal sættes frem i butikken. De bøger, der ikke er i butikkerne, er allerede i gang med at blive bestilt fra forlaget.
Udover at Rune T. Kidde får en fremtrædende plads i boghandlerne, vil han også få plads i Arnold Buscks nyhedsbrev, som udkommer hver uge. Her vil de gøre noget ekstra ud af Rune T. Kidde.
Bibliotekarer har lavet udstillinger med hans bøger efter hans død, og det må nødvendigvis betyde, at antallet af udlån vil stige
Inger Gyldenkerne, biblioteksfaglig konsulent
– I vores nyhedsbrev laver vi et lille portræt af ham, fortæller Nordkild Poulsen.
Nordkild Poulsen er ikke i tvivl om, hvorfor salget er steget. Selvom det er en meget sørgelig omstændighed, så er det omtalen af forfatteren, der har givet slaget et ordentligt skub.
– Det er svært at give et præcist talt på, hvor meget salget er steget, men det er klart, at omtalen af ham gør, at folk husker ham, og går ned og køber en bog, afslutter Nordkild Poulsen.
Kan ikke mærke forskel
Det er dog ikke noget, som hverken Faraos Cigarer eller Fantask, som begge er tegneserieforretninger i Københanvn, har mærket noget til.
LÆS OGSÅ: #RIPRuneTKidde – Dine fans vil savne dig
– Vi har ikke solgt en eneste tegneserie af Rune T. Kidde efter hans død, fortæller Henry Sørensen, som er ansat i Faraos Cigarer.
Morten Søndergård, som arbejder hos Fantask, fortæller, at det hænger sammen med, at Rune T. Kiddes tegneserier ikke længere er i oplag. Og tegneserieforretningerne er ikke interesserede i at sælge forfatterens bøger.
– Der er desværre ikke så mange af hans tegneserier tilbage, og vi vil helst ikke sælge hans børnebøger, for siderne har en tendens til at falde ud af dem, siger Henry Sørensen fra Faraos Cigarer.
Hverken Bog og Idé eller forlaget Modtryk, som udgiver Rune T. Kiddes bøger, kan sige noget om deres salg af hans bøger endnu.
– Det er for tidligt til at sige noget fast, fortæller Nanna Rørdam Knudsen, redaktør på forlaget Modstand.