Maveonde, opkast, oppustethed og mavekramper er blot nogle af de symtomer, som mange kan få, hvis de ikke kan tåle gluten. Det er dyrt at leve glutenfrit, men et økonomisk tilskud fra kommunen vil dække merudgifterne ved køb af glutenfri produkter. Få at få tilskuddet kræver det dog, at du får diagnosen glutenintolerance også kaldt cøliaki gennem en test hos din læge.
Trods muligheden for et mertilskud har den 23-årige pædagog fra Roskilde, Nicoline Kiss, bevidst fravalgt at lade sig teste for gluten. Hun er sikker på, at hun lider at cøliaki, da hun slap af med alle smerter og andre lidelser ved at undlade gluten fra kosten.
– Jeg vil ikke gennemleve seks til otte ugers helvede for at få stillet diagnosen glutenintolerance. Jeg ville være nødt til at sygemelde mig fra arbejde i hele perioden, da smerter, opkast og maveproblemer ville være et alt for stort problem. Det vil jeg simpelthen ikke kunne holde ud, fortæller Nicoline Kiss.
Flere fravælger gluten-testen
NetAvisen har talt med fire andre kvinder, som har samme oplevelse som Nicoline Kiss. De ønsker ikke at tage testen, selvom de er overbeviste om, at de har gluten-intolerans, fordi de får for mange smerter, hvis de spiser brød, pasta og andre glutenprodukter.
Formand for Dansk Cøliaki Forening, Edna Stage, oplever flere medlemmer af Dansk Cølikai Forening, som undlader at tage testen.
– Nogle medlemmer fravælger at tage testen efter at have spist glutenfri. De fortæller, at de hellere vil undgå smerterne, end at få støtte til et mertilskud, siger Edna Stage.
Johan Burisch er læge med speciale i gastroenterologi på Nordsjællands Hospital i Frederikssund, gør dog opmærksom på, at gluten-testen ikke er farlig.
– Testen er bestemt ikke farlig. Slimhinden i tyndtarmen bliver beskadiget ved indtag af gluten, og tarmen kan derfor ikke optage eller fordøje ordentligt, hvilket fører til smerter og ubehag i maven hos personer med cøliaki. Tarmen heler dog sig selv, når patienten stopper med at spise gluten, siger Johan Burisch.
Der går en til tre uger, fra at man stopper med at spise gluten i testforløbet, til tarmslimhinden er normal igen.
Et typisk testforløb vil vare mellem seks til otte uger. Der er ikke bestemte retningslinjer for mængden af glutenindtag i forløbet.
– Ingen videnskabelige studier viser, hvordan det ideelle indtag af gluten i testforløbet skal være, da det kan variere fra patient til patient. Som regel skal mange indtage ca. 10g gluten, eller hvad der svarer til tre skiver hvidt brød dagligt, siger Johan Burisch.
Læs også: Allergiker:”Nye glutenfri produkter er som juleaften”
Forskellige sygdomme
– I dag har 0,5 % af den danske befolkning fået konstateret cøliaki. Der findes andre sygdomme, hvor maveonde, opkast og andre symptomer minder om cøliaki uden at være det, fortæller Johan Burisch.
Ifølge Nicoline Kiss vil en gluten-test betyde, at hun ikke længere kan have en normal dagligdag, hvor hun er glad og frisk.
-For mig handler det om at have det godt og være glad, og det er jeg ikke, hvis jeg skal indtage gluten, siger Nicoline Kiss.
Hvad er diagnoserne:
– Glutenintolerance og cøliaki er det samme
– Glutenallergi er en allergisk reaktion. Her kan det være farligt ikke at blive behandlet, da hævninger i svælg kan volde problemer for den syge. Test-forløbet vil være anderledes, da der her er tale om en allergi.
– Ikke-Gluten-sensitiv kan give samme syntomer som folk med glutenintolerance. Nogle mennesker mener, at de får det bedre ved ikke at spise gluten. I nogle tilfælde viser blodprøve-tests forhøjet antistoffer i blodet, men ikke tegn på glutenintolerance.
– Irriteret tyktarm kan volde problemer med mave og fordøjelse. Ca. 20 procent af Danmarks befolkning lider af irritabel tyktarm og har nogle af de samme symptomer, som findes ved cøliaki. Nogle har oplevet forbedret helbred ved at undlade gluten fra kosten.
* Fakta er baseret på udtalelser fra læge og specialist, Johan Burisch.
Test for gluten – spis gluten
Hvis du har mistanke om, at du ikke kan tåle gluten, er det vigtigt, at du bliver testet hos din læge. Det foregår gennem en blodprøvetest, som skal give et udslag på gluten. Herefter bliver du henvist til hospitalet for at få fortaget en yderligere undersøgelse af din tarm (tarmbiopsi-test).
Edna Stage, gør opmærksom på, at det er yderst vigtigt ikke at undlade gluten fra kosten, hvis man har mistanke om cøliaki.
– Det er et problem, når du skal have fortaget blodprøve hos din læge og tarmbiopsi-testen på hospitalet, for hvis ikke du har indtaget gluten i en længere periode, vil testene ikke give noget udslag på gluten, fortæller Edna Stage.
Læs også: Giv os i dag vort glutenfrie brød
Tilskud fra kommunen
Det er dyrt at leve glutenfri, og i henhold til servicelovens § 41 el. § 100, kan man søge kommunen om tilskud til dækning af merudgifterne i forbindelse med køb af glutenfri produkter.
– Du skal søge tilskud gennem din kommune. Din kommune sender et skema, som du skal udfylde, og du får tildelt en sagsbehandler, som tager sig af dine oplysninger samt dokumentation på diagnosen fra lægen, siger Edna Stage.
Beregningerne for mertilskud på Dansk Cøliaki Forenings hjemmeside i samarbejde med deres diætist, og det er de tal, som kommunen har taget udgangspunkt i.
– Kommunen runder op til nærmeste 100 i vores skemaer. Altså hvis tilskuddet lød på 950 kr., ville kommunen give dig 1.000 kr. i tilskud til merudgifter, fortæller Edna Stage.
Hvis du får stillet diagnosen glutenintolerant hos din læge, og du er mellem 18-30 år, vil du modtage et fast månedligt beløb fra din kommune på 1.000 kr.
Skemaet nedenfor viser Dansk Cøliaki Forenings vejledene merudgifter som er inddelt efter alder og køn (artikelen forsætter efter billedet).
Ifølge Nicoline Kiss er et mertilskud på 1.000 kr. er ikke meget værd, hvis helbredet sættes på spil.
– Jeg har bevidst fravalgt at tage testen. Et mertilskud på 1.000 kr. er mange penge og stemmer nogenlunde overens med de merudgifter, jeg selv har, når jeg køber glutenfrie produkter.
Så meget betyder et mertilskud på 1.000 kr. ikke for mig, siger Nicoline Kiss.
Der findes ingen alternativer på tests for cøliaki, derfor er det vigtigt at blive testet hos din læge. Har du undgået gluten i din kost i længere periode, må du bide i det sure æble, hvis du ønsker et mertilskud, ifølge læge Johan Burisch.
– Dokumentationen for glutenintolerance skal bekræftes hos din læge, og du skal igennem forløbet, hvor du dagligt indtager gluten, selvom det muligvis kan påvirke dit helbred. Testforløbet er den eneste måde, kommunen kan sikre sig gyldig dokumentation for at få et mertilskud, understreger Johan Burisch.
Hvis du vil vide mere om, hvad der sker i tarmene, kan du klikke på billedet nedenfor.
Informationerne er baseret på udtalelser fra læge og specialist Johan Burisch.