Debatten om MeToo blev genoplivet i Danmark, efter Sofie Linde fortalte sin historie om sexisme ved årets Zulu Comedy Awards den 26. august. Det giver en ny anledning til at kigge på vores sprogbrug, når vi taler om køn. Mange har nemlig kaldt MeToo-bevægelsen for en heksejagt på mænd. Men heksejagt er mere end bare et ord. Det er et voldsomt kapitel i den danske historie.
Vi har fået sprogforsker Sune Sønderberg Mortensen til at sætte de to bevægelser i perspektiv:
– Når visse debattører trækker ’heksejagt’-kortet i MeToo-debatten, er det som regel et led i en framing, hvor dem, der generelt fremstilles som ’skurkene’, gøres til ofre og måske endda helte. Særligt i sager, hvor magtfulde mænd er under anklage, kan heksejagt-metaforen være særdeles effektiv, fordi den ikke bare tilskriver mændene offerrollen i sagen, men også flere af de øvrige træk man kan forbinde med historiens heksegjorte kvinder, herunder fysisk underlegenhed, sårbarhed og social stigmatisering, skriver han i en mail til NetAvisen.
Hvad betyder #MeToo?
- MeToo er et samlende begreb, hvor man kan diskutere seksuelle overgreb
- Den amerikanske borgerrettighedsaktivist Tarana Burke lancerede MeToo-begrebet i 2006
- I 2017 tweetede Alyssa Milano, amerikansk sanger- og skuespillerinde, og opfordrede folk til at dele deres fortællinger om seksuelle overgreb under hashtagget #MeToo. Det blev startskuddet til den verdensomspændende bevægelse.
- Hendes tweet kom som en reaktion på New York Times’ afsløringer af, at Harvey Weinstein, en af Hollywoods mest indflydelsesrige producenter, havde stået bag omfattende seksuelle overgreb i årtier og havde forsøgt at betale sig fra det.
- Senest har den danske TV-vært Sofie Linde givet nyt liv til MeToo-debatten i Danmark. Hun gik på scenen ved årets Zulu Comedy Galla og fortalte om et seksuelt overgreb, hun blev udsat for, da hun var praktikant i DR som 18-årig.
Kilde: Kvinfo
»Heksejagt er ikke en generel dynamik«
Siden reformationen i 1536 er mindst 1.000 personer blevet dømt for hekseri og brændt på bålet i Danmark. Ni ud af ti var kvinder. Det skete sidste gang i 1693. Jeppe Ugelvig er en af dem, der har genbesøgt heksens historie, siden #MeToo først kom på tale. Han er kurator på en ny udstilling om netop heksejagt, der åbner på Kunsthal Charlottenborg denne lørdag.
– Især efter den nye bølge af vidnesbyrd og #MeToo, der er sket i Danmark, er det virkelig relevant at se tilbage på heksejagten. Vi ser begrebet heksejagt blive brugt mod de seksuelle krænkere. Vi er meget interesserede i at skubbe tilbage på den diskurs. Når man siger heksejagt, skal man forstå, at det er en specifik kønsbetinget historie om vold og social forfølgelse. Heksejagt er ikke en generel dynamik i samfundet, men er altid noget, der har med vold mod kvinder at gøre, fortæller han.
Den kvindelige heks er stadig ondskabsfuld
Selvom billedet af heksejagten bruges til at fremstille folk som ofre, er heksen stadig en figur, der i hverdagens sprog bliver brugt som et symbol på det feminine og det onde. Det fortæller historiker Lulu Anne Hansen, der har specialiseret sig inden for heksens historie:
– De historiske hekseprocesser har været med til at skabe et billede af heksen. De fleste har nok på et tidspunkt tænkt: ”Hun er også bare sådan en heks” om nogen. Det er en måde at stemple kvinder på, der trækker på nogen bestemte associationer om, at kvinder er udspekulerede og ondskabsfulde. Det er med til at reproducere nogen forestillinger om kvinder, fortæller hun.
Læs også: Tidligere søfarende: Vi måtte låse døren, ellers kom styrmanden ind
Der er stor forskel på, hvilken betydning der ligger i ordet ’heks’, når det bruges om kvinder, og i ordet ’heksejagt’, som handler om nogle historiske begivenheder, hvor uskyldige mennesker blev brændt på bålet, fortæller Sune Sønderberg Mortensen.
– Selve ordet ’heks’ kan aktivere negative stereotyper om kvinder som lumske, svigagtige, ondskabsfulde og overjordiske, eller det kan bruges til at nedgøre deres udseende ved at referere til bestemte visualiseringer af hekse, fx som heksen fra Snehvide. Men ’heksejagt’ henviser til et helt andet aspekt, hvor vi forlader mytologien og træder ind i det historiske. Her er heksene ikke længere framet som farlige og onde, men er sagesløse ofre for brutal tortur og morderisk forfølgelse, siger han.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen opstod i forbindelse med den snarlige åbning af udstillingen på Kunsthal Charlottenborg. Journalisten har selv bemærket, at historien om hekseforfølgelserne har fyldt mere i kulturen de seneste par år. Vi har interviewet både Jeppe Ugelvig og Lulu Anne Hansen på telefon. Sune Sønderberg Mortensen har sendt sine svar på mail.