Frygt for retraumatisering af ofre, når DR’s pigekors undersøgelse fremlægges

DR’s Koncertsal i DR byen. Her skal nuværende og forhenværende medlemmer af koret samles onsdag den 10. november, hvor de vil blive præsenteret for resultatet af advokatundersøgelsen, der har fået henvendelser fra 120 tidligere pigekorsmedlemmer, der har berettet om deres oplevelser med blandt andet krænkende adfærd.
Foto: Katrine Egemark Balch Clausen

De kvinder, der tidligere i deres liv oplevede krænkelser i DR’s Pigekor, kan risikere at få en voldsom oplevelse onsdag, når DR præsenterer den længe ventede advokatundersøgelse.

Sådan lyder bekymringen fra Helle Cleo Borrowman, der er formand for Landsforeningen SPOR, som er en bruger- og interesseorganisation for voksne med senfølger af seksuelle overgreb.

DR har nemlig valgt at lave fremlæggelse af advokatundersøgelsen sådan, at man først præsenterer undersøgelsen for tidligere medlemmer af DR’s pigekor og herefter pressen. Det foregår dog i to forskellige lokaler. På de to møder vil Maria Rørbye Rønn, generaldirektør for DR, samt Henrik Bo Nielsen, direktør for DR Kultur, Børn og Unge være til stede.

Helle Cleo Borrowman håber, at DR har stillet professionel hjælp til rådighed.

– Det ’gode’ som DR forsøger, ved at invitere de krænkede ofre ind, kan blive ødelagt af en enkelt dårlig oplevelse på den anden side af døren, hvor hele Danmark står klar til at se dig, og hvor man ikke nødvendigvis selv har valgt det. DR’s behov for åbenhed må ikke overskygge hensynet til ofrene. For det kan resultere i en følelse af magtesløshed. Og det kan afføde den samme magtesløshed, som man dengang den krænkende adfærd fandt sted, følte. Det kan ende i en retraumatisering, siger Helle Cleo Borrowman.

Landsforeningen SPOR

– Forening, der arbejder for bedre vilkår for senfølgeramte voksne og deres pårørende.
– SPOR synliggør senfølger og udbreder viden ved fx at arrangere temadage, konferencer, holde foredrag og undervise fagpersoner. Spor arbejder desuden for at få politisk fokus på det omfattende samfundsproblem, hvor der mangler helhedsløsninger.
– Foreningen er en frivillig organisation og modtager gerne donationer gennem deres hjemmeside.
– Senfølger er ikke en diagnose, men et bredt spekter af menneskers reaktioner på seksuelle overgreb i barndommen.

Kilde: Landsforeningen SPOR

Fremlæggelsen af advokatundersøgelsen for både presse og efterfølgende for ofrene for krænkelserne, som har fundet sted over 45 år blandt DR’s pigekor, finder sted onsdag den 10. november. Og netop det faktum bekymrer formanden for SPOR, Helle Cleo Borrowman, der er bange for, at ikke alle de deltagende kvinder i arrangementet, har lyst til at skulle stå til offentligt skue.

– Man har som offer taget nogle vigtige skridt i, at man har givet sine vidnesbyrd videre til undersøgelsen og har fortalt, hvad man har været udsat for. Hvis man så ikke tænker over, at der kan stå journalister, der venter på en ude foran, så kan det være rigtig svært at være de kvinder, der har stået frem i advokatundersøgelsen. Det er ikke nødvendigvis alle, der har lyst til at dele deres oplevelser med offentligheden, forklarer hun.

DR’s behov for åbenhed må ikke overskygge hensynet til ofrene. For det kan resultere i en følelse af magtesløshed. Og det kan afføde den samme magtesløshed, som man dengang den krænkende adfærd fandt sted, følte. Det kan ende i en retraumatisering.
Helle Cleo Borrowman, formand for foreningen SPOR

Tidligere medlem af DR’s pigekor, Susanne Elmark, international operasanger og kandidat til kommunalvalget den 16. november for Konservative på Frederiksberg, fortæller, at hun siden sagens start, har ageret en slags talskvinde på vegne af pigekoret.

– Jeg er blevet en slags talskvinde for alt det her, uden jeg på nogen måde naturligvis kan tale på nogen andres vegne. Og jeg taler i øvrigt udelukkende om tiden med Tage Mortensen, siger hun.

Tage Mortensen var ansat som chefdirigent i en meget lang periode, nemlig fra 1966 til 2000. Årsagen til den eksterne advokatundersøgelse, der har været igang siden juni 2021, er på baggrund af to henvendelser år tilbage. Henvendelserne drejede sig om sexchikane, og omhandlede dengang 12 tidligere korsangere i DR’s pigekor, der beskrev et ‘seksualiseret’ og ‘grænseoverskridende’ miljø. Pigerne i koret blev blandt andet belønnet for at iklæde sig udfordrende tøj, mens nogle blev udsat for uopfordrede kys, berøringer og anden seksuel opmærksomhed.

Tidligere korsanger i DR’s pigekor, Susanne Elmark, ser frem til at høre resultatet af advokatundersøgelsen. Undersøgelsens resultater bliver først fremlagt på et møde for tidligere og nuværende medlemmer af DR’s Pigekor i DR Koncerthusets Studie 4 klokken 16.30, og herefter for pressen i foyeren i DR-byen klokken 18.15.

– Da vi blev inviteret til mødet, fik vi i første omgang ikke at vide, at der lige efter ville være møde for pressefolk. Det er dog i to helt forskellige lokaler. Så vi forventer ikke som sådan at ’ramle sammen’, siger Susanne Elmark.

Hun ser frem til at høre om undersøgelsens resultat.

– Personligt er jeg nysgerrig på udfaldet af, hvad de drager af konklusioner på undersøgelsen. For mig vil konklusionen afsløre, hvad DR’s intentioner er. Er de ude på at rense sig selv, eller om de kommer med en stor undskyldning over for fem årtier med piger, der har sunget i koret, siger Susanne Elmark.

NetAvisen har været i kontakt med Henrik Bo Nielsen, direktør for DR Kultur, Børn og Unge, for en kommentar til kritikken, men han henviser til DR’s presseafdeling. Det har inden deadline ikke lykkedes få et interview om DR’s tanker om, hvorvidt ofrene risikerer en retraumatisering i kølvandet på præsentationen af advokatundersøgelsen.

Sagen i korte træk om krænkelserne blandt DR’s pigekor

– Advokatundersøgelsen er et resultatet af 120 henvendelser, hvoraf næsten alle har valgt af indgive vidnesbyrd om de krænkelser, de har oplevet i DR’s pigekor.
– Advokatundersøgelsen er foretaget af advokatfirmaet Norrbom Vinding, som siden slutningen af juni har været igang med undersøgelsen.
– Af de undersøgte sager er der tale om en årrække der strækker sig over en periode på 45 år.
– Først med chefdirigent, og nu afdøde, Tage Mortensen, der var ansat som chefdirigent fra 1966-2000
– Sidenhen Michael Bojesen, der var chefdirigent fra 2001-2010.

Kilde: Politiken.dk 

Et forsøg på en kulturændring og transparens udadtil 

Initiativet fra DR’s side kan være et forsøg på en fortsat kulturændring og et forsøg på transparens, vurderer lektor i Kommunikation og Journalistik, Jannie Møller Hartley, der bl.a. har publiceret flere forskningsartikler om #metoo-dækningen i medierne herhjemme.

– Pressebriefet bliver en måde at fortsætte den kulturændring og de ændringer, de allerede er i gang med hos DR. Det de gør nu, startede de allerede ved 2. bølge af #metoo, da de startede en række organisationsmæssige forandringer hele vejen rundt. Min vurdering er, at Maria Rørbye Rønn kommer til at sige, at det er en ledelsesstil, de vil fortsætte med, siger Jannie Møller Harley

Sagen om DR’s pigekor er, ifølge tidligere pigekor-medlem Susanne Elmark, ikke at forveksle med #metoo, da der her er tale om børn og ikke voksne kvinder.

– For mig er det vigtigt at understrege, at det her ikke er en #metoo-sag i stil med, hvad voksne kvinder kan blive udsat for på deres arbejdsplads. Her snakker vi om børn helt ned til 9-10-årsalderen – og det er en væsentlig forskel, mener hun.

En svær balancegang, når det handler om en skandalesag, som handler om mediet selv

Forsker Jannie Møller Hartley peger på, at der formentlig sidder en del medarbejdere landet over, som lige nu efterspørger en tydelig ledelsesstil, der kan sørge for, at sager som denne aldrig sker i DR igen. Samtidig understreger hun, at det essentielt for begivenheders gang onsdag, at Maria Rørbye Rønn tager det fulde ansvar.

– Som generaldirektør for DR er hun nødt til at tage et ansvar og give den undskyldning onsdag, som ofrene tidligere ikke har fået. Der bør også komme en afklaring på, hvordan ofrene fremover kan støttes og få den hjælp, de skal bruge for at komme videre, uddyber Jannie Møller Hartley.

Et direkte talerør til ofrene

Mens formanden for Landsforeningen SPOR frygter en retraumatisering hos ofrene blandt DR’s pigekor, peger Jannie Møller Hartley på, at dette netop er en mulighed for ofrene, for at møde op og fortælle åbent om deres oplevelser fra dengang.

– Fra DR’s side kan dette ses som et forsøg på at være så transparente som muligt. Og på den måde at sige, at her får ofrene lov til, hvis de ønsker det, at møde op og fortælle om deres oplevelser. På den måde viser DR udadtil, at der ikke er nogen oplevelser, som de holder for sig selv. Samtidig får ofrene en stemme, der kan være med til at påvirke resten af befolkningen positivt, siger Jannie Møller Hartley.

Hvis det er med ofrene in mente, at DR har valgt at planlægge onsdagens begivenheder som de har, så tror Helle Cleo Borrowman, at det kan blive en helende oplevelse for de krænkede. Hvis ikke, kan det vise sig at være det komplet modsatte.

– Vi har verden over set eksempler på, at det kan være helende at være i rum med andre, der har oplevet det samme. Jeg tror, det kan blive et enormt rørende rum, hvor man skal være ekstremt hensynsfuld og fintfølende. Og det er ikke betryggende i den sårbare situation, at der potentielt venter journalister, der vil have interview bagefter, siger Helle Cleo Borrowman.

For Susanne Elmark er succeskriterierne for onsdag klare.

– DR skal tage sig ansvar for, at det foregik. Det er trods alt en statslig institution, og det var deres opgave at danne og uddanne særligt sangbegavede unge kvinder. I stedet blev der udvist omsorgssvigt, og der burde have været nogen, der drog omsorg for os. Og det har ikke fundet sted. Der var ikke noget sted at gå hen for at få hjælp, fortæller Susanne Elmark.

Sådan gjorde vi: Journalisten blev inspireret af en pressemeddelse på DR.dk, hvor der fredag den 5. november blev sendt en invitation ud til et pressebrief vedrørende advokatundersøgelsen af DR’s pigekor. Herefter blev der foretaget telefonisk interview med Formanden for Landsforeningen SPOR, Helle Cleo Borrowman, samt et fysisk interview med lektor i Kommunikation og Journalistik, Jannie Møller Hartley. NetAvisen har været i kontakt med Henrik Bo Nielsen, direktør for DR Kultur, Børn og Unge, for en kommentar, men han henviste til DR’s presseafdeling. Det har inden deadline ikke lykkedes få et interview om DR’s tanker om, hvorvidt ofrene risikerer en retraumatisering i kølvandet på præsentationen af advokatundersøgelsen. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.