Danmark får orkaner om efteråret

Lige nu er orkanen Sandy ved at gå i land på den amerikanske vestkyst og selvom at efterårsstormene i Danmark kan være barske, er det sjældent, at de bliver så kraftige, at de går ind under kategorien orkan. De orkaner, som tiderne igennem har ramt Danmark, er alle opstået i efterårs- og vintermånederne.

”Når man ser på, hvornår vi har haft orkaner i Danmark, er det i oktober 67’, i november 81’, december 99’, og så havde vi den i januar 2005. De ligger alle sammen på tidspunkter, hvor havtemperaturen er relativ varm,” siger meteorolog hos Danmark Radio, Jesper Theilgaard.

Det kan lyde mærkeligt, at temperaturerne i havene omkring Danmark er høje i december og januar. Men der kommer masser af varmt vand med golfstrømmen fra vest. Når det varme vand fra vest fordamper i og omkring havene ved Danmark, bliver det til varm luft. Det betyder, at den varme luft stiger til vejrs og ramler sammen med den kolde luft fra polarfronten i nord, og en orkan kan opstå.

”Vores orkaner, de skabes af temperaturforskelle og vanddamp, og det er derfor vi har det om efteråret,” siger Jesper Theilgaard.

Den kraftigste orkan i historien

Den kraftigste orkan i Danmarks historie ramte d. 3. december 1999. Den udviklede sig over Nordsøen og kom ind over Thyborøn ved den danske vestkyst.

”Vi havde haft et ret varmt efterår. Så havvandet var varmt,” siger Jesper Theilgaard, og slår samtidig fast, at det var nogle helt specielle vejrforhold, der gjorde, at stormen kunne udvikle sig så voldsomt.

Decemberorkanen skabte kaos i det meste af Danmark. Den ødelagde for 13 millioner kroner, var skyld i at seks personer mistede livet og 800 blev kvæstede. Sammenligner man Decemberorkanen med orkanen Sandy, der lige nu skaber frygt i USA, har den været en kraftigt en af slagsen. Vindstødende der ramte Danmark, nåede nemlig op på 51 m/s. Orkanen Sandy er indtil videre nået op på 46 m/s.

Læs også:

Decemberorkanen – den 3. december 1999

Sandy er blevet endnu værre