’Crosser’ var med til at finde Holger

Hjælpen kommer rullende, når Beredskabsstyrelsens bistår politiet med at lede efter forsvundne mennesker.

Hjælpen kommer rullende, når Beredskabsstyrelsens bistår politiet med at lede efter forsvundne mennesker. En terrængående vogn giver mulighed for at undersøge de svært tilgængelige områder

Vognen ligner en motorcykel, men den har seks hjul og et lad, og så har den plads til to mænd. En ’crosser’ kaldes den i populær tale. 

Det er et handy køretøj som bl.a. Beredskabsstyrelsen i Nordjylland bruger, når de skal hjælpe politiet med at søge efter personer, der er blevet væk eller sidst er set i områder, der kan være svære at komme frem i.

Køretøjet hedder officielt ATV – et Alt Terrængående Køretøj (Vehicle) – og det er for eksempel blevet brugt under Nordjylland Politis eftersøgning af den 3-årige Holger Rosen Kragh, der søndag eftermiddag forsvandt fra sine forældre i Tranum Klitplantage i Nordjylland.

Det forklarer chefvagt ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Claes Mørch. 

Den kan det hele
Beredskabsstyrelsen bruger bl.a. ATV’en til at afsøge området, hvor personen er blevet væk, så man på den måde ved noget om, hvilke forhold man sender eftersøgningsholdet ud i.

I forbindelse med tre-årige Holger Rosen Kraghs forsvinden, blev ATV’en brugt til at afsøge de vandhuller, som politiet mente, var de mest oplagte at tømme og undersøge.
 

»Den [ATV’en red.]bliver brugt til at køre ud og lokalisere og finde de steder, hvor man måske gerne vil pumpe,« siger Claes Mørch.  

Men køretøjet kan også det samme som en lastbil, udover at den er ikke lige så tung. Det betyder at man kan transportere det udstyr, som politiet bruger under eftersøgningen, frem til eksempelvis det tæt bevoksede område, uden at køretøjet synker i fugtig jord.
 

(Den afbillede "Crosser" varierer fra den faktiske)

Læs også: Foto: Se Holger vende hjem 
Læs også: Sådan kan Holger bearbejde sin oplevelse