Vi er gået ind i en slutfasen af kommunalvalgskampen, og normalt vil borgere i Halsnæs kunne møde Socialdemokrater på gaden, der uddeler roser, flyvers og politiske budskaber til potentielle vælgere. Men det vil blive svært at finde i den kommende uge i Halsnæs, selvom der er kort tid til valgdagen d. 16. november.
Det sker i kølvandet på mandagens pressemøde, hvor Mette Frederiksen (A) adresserede Covid-19 som en samfundskritisk sygdom igen. Det har resulteret i, at Socialdemokratiet i Halsnæs har valgt at trække sig fra de dele af valgkampagnen, der involverer nær kontakt.
- Indendørs serveringssteder, natklubber og diskoteker
- Besøgende i plejecentre, sygehuse og botilbud (bortset fra nære pårørende)
- Besøgende i botilbud, fængsler og arresthuse
- Ved forsamlinger på over 200 mennesker indendørs
- Ved forsamlinger på over 2000 mennesker udendørs
– Det handler om, at vi vil forsøge ikke at smitte nogen, siger Helge Friis fra Socialdemokratiet. Han påpeger, at han er klar over, at Statsministeriet ikke fremlagde nogle restriktioner, som skulle følges på landsplan.
– Der er ikke lavet restriktioner om, at man bør gøre det her på landsplan. Vi synes bare, at det gavner det hele, siger Helge Friis, der fra 1998-2014 var borgmester i Halsnæs Kommune.
Der har tidligere på året været for eksempel forsamlingsforbud i forskellige perioder, men det er der pt. ikke tale om.
Svækkelse i slutfasen
Valget om ikke at deltage i valgkampen i slutningen af valgkampen er en større ulempe end gevinst, vurderer Rune Stubager, professor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
– Jeg vil betragte det som en svækkelse af partiets stilling i slutfasen af valgkampen. De giver mere plads til de partier, der gerne vil deltage i større forsamlinger under valgkampagnen, siger Rune Stubager.
Læs også: Bydelsmødre skal få flere indvandrerkvinder til at stemme til kommunalvalget
Han giver samtidig udtryk for, at partiet måske kan score points fra vælgere, der deler samme bekymring, men mindsker deres mulighed for at skabe indtryk andre steder.
Ingen skal føle sig utrygge ved, at vi står og giver dem en rose, bolsje eller andet i hånden.
Helge Friis, socialdemokrat i Halsnæs
– De får ikke mulighed for at gøre indtryk på de vælgere, der ikke har den bekymring og deltager i møderne, vurderer professoren.
Socialdemokratiets belæg for at undlade større forsamlinger er, at være med til at mindske risikoen blandt borgerne i samfundet og et ønske om, at alle opstillede kandidater er klar til valgaften om en uge.
– Det er vigtigt, at vi viser ansvar. Om vi vinder eller taber på det, har vi ikke lavet nogen vurdering om, siger Helge Friis.
Tradition tiltrækker Dansk Folkeparti
I sidste uge, under et valgmøde på Bogø, blev flere politiske kandidater smittet med Covid-19, herunder kandidater fra Dansk Folkeparti. De har derfor trukket sig fra de sidste valgmøder op til kommunalvalget. Risikoen for coronasmitte har ikke skræmt medlemmer fra Dansk Folkeparti i Halsnæs, der har tænkt sig at fortsætte med deltage i vælgermøder, fordi det i høj grad handler om traditionen, siger Ole Søhøj Nielsen (DF).
Læs også: Professor om mulig vaccine: »For tidligt at fejre noget endnu«
Han er dog opmærksom på de svært sårbare i samfundet.
Disse partier har indgået valgforbund i Halsnæs Kommune:
- Venstre
- Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Miljø Radikale Parti, Enhedslisten og Alternativet
- Radikale Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti
Kilde: Halsnaes.dk
– Der er nogen, der er særligt svage, som er bange for at komme tæt på andre folk. Og jeg er sikker på, at dem, der er bange for at blive smittet, går en bue uden om andre folk. Det er jeg helt sikker på, siger Ole Søhøj Nielsen.
Men hos Socialdemokraterne ønsker man altså ikke længere at deltage i kampagnelivet i byens gader, hvor partiet eller normalt møder potentielle vælgere:
– Vi tager hensyn til borgerne. Fordi det er vigtigt, at de kommer og kan stemme og samtidig føler sig trygge. Ingen skal føle sig utrygge ved at vi står og giver dem en rose, bolsje eller andet i hånden, siger Helge Friis.
Sådan gjorde vi: Idé til artikel kom efter Helge Friis´ Facebook-opslag vedr. Socialdemokratiets beslutning. Alle kilder er interviewet telefonisk.