Bydelsmødre skal få flere indvandrerkvinder til at stemme til kommunalvalget

Bydelsmødrene i Furesø Kommune fik deres diplom d. 1. juni.
Fotograf: Privat foto

Af Stephanie Duus og Katrine Schwab Rolver

I den kommende tid har projektet “Bydelsmødre” i Furesø Kommune fokus på at oplyse og informere om det kommende kommunalvalg den 16. november. Det sker på baggrund af et nyt samarbejde mellem Integrationsrådet og Bydelsmødrene i Furesø Kommune. Det kontante fokus er at få flere indvandrerkvinder til at stemme til kommunalvalget. Det bekræfter Suad Zubeid, der er konsulent for Furesø Bydelsmødre.

– Vi synes, det er vigtigt at have fokus på og formidle ud om demokratiet i Danmark. Vi skal også være med til at motivere til, at flere benytter det i virkeligheden, siger Suad Zubeid.

Det nye samarbejde skal være med til at øge interessen og valgdeltagelsen i Furesø Kommune, da blandt andet indbyggere med ikke-vestlig baggrund har en lavere valgdeltagelse.

Om Bydelsmødre

Furesø har et hold på 15 Bydelsmødre.

Bydelsmødre er kvinder, der typisk har en etnisk minoritetsbaggrund.

De har gennemført en uddannelse, der blandt andet handler om familieliv og demokrati.

Bydelsmødre yder en frivillig indsats i deres lokalområde, hvor de støtter kvinder, som systemet kan have svært ved at nå.

Kilde: Bydelsmor.dk

Kasper Møller Hansen, der er forsker ved Københavns Universitet, har lavet en undersøgelse om valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2017. Her fremgår det, at 53,2 procent af indvandrere med ikke-vestlig baggrund i Furesø Kommune stemte til kommunalvalget i 2017. Det skal ses i forhold til andelen af etniske danskere, som lå på 81,1 procent i 2017.

Formand for Integrationsrådet i Furesø Kommune, Lene Munch-Petersen (S), beskriver én af grundene til, at valgdeltagelsen kan være lavere blandt etniske minoriteter.

– Der er rigtig mange etniske minoriteter, der ikke er klar over, at de kan stemme til kommunalvalget. Nogle ved ikke, at man bare skal have boet her i 4 år, og at det ikke er nødvendigt at have statsborgerskab, fortæller Lene Munch-Petersen (S).

Bydelsmødrene skal oplyse og motivere

Bydelsmødrene har fået flere værktøjer i forbindelse med indsatsen. De har blandt andet modtaget foldere på forskellige sprog, der beskriver kommunalvalgsproceduren, som de kan videregive og formidle til deres netværk. Det er blandt andet information om, hvem der må stemme, hvordan man stemmer, og hvorfor man stemmer.

Vi oplyser dem om, at de har en stemme, og at de også har noget at skulle have sagt.
Yildiz Ucler, Bydelsmor i Furesø Kommune

Bydelsmødrene har også fået viden om samfundsmæssige forhold, demokrati, og hvordan kommunen fungerer, som de skal videregive til de kvinder, de er Bydelsmødre for.

Læs også: Projekt godkendt: Nu skal nydanske kvinder lære om grøn omstilling

Konsulent for Bydelsmødrene i Furesø Kommune Suat Zubeid fortæller, at Bydelsmødrenes rolle både generelt og i forbindelse med kommunalvalget er, at de skal tale med deres netværk og motivere dem.

Yildiz Ucler, der er uddannet Bydelsmor i Furesø Kommune, fortæller, at hendes rolle som Bydelsmor blandt andet består i at oplyse og informere sit netværk om kommunalvalget.

– Vi oplyser dem om, at de har en stemme, og at de også har noget at skulle have sagt. At de også har indflydelse på, hvem der bestemmer i kommunen, fortæller Yildiz Ucler.

“Den gode måde”

Kasper Møller Hansen, der er forsker i valgdeltagelse, er som udgangspunkt positiv over for Bydelsmødrenes bidrag til at øge valgdeltagelsen. Han peger på, at projektet er et stærkt bidrag til at nå ud til en gruppe, der traditionelt set er svær at nå.

Indvandrere i Furesø

Gruppen af indvandrere og efterkommere udgjorde i 2018, 15,2% af befolkningen i Furesø Kommune.

Blandt indvandrerne havde ca. 60% oprindelse i ikke-vestlige lande. Heraf havde ca. 25% oprindelse i Tyrkiet, 6,5% stammede fra Syrien, mens indvandrere i Iran, Afghanistan, Pakistan og Indien udgjorde mellem 5 og 6%.

Kilde: Trap.lex.dk

– Vi har set i andre sammenhænge, at det her med at kunne mobilisere inden for sin egen etnicitet er rigtig stærkt, og netop det her med at få det forklaret på sit eget sprog og af en, der kommer fra samme baggrund er rigtig stærkt, uddyber Kasper Møller Hansen.

Han påpeger dog, at der ikke er lavet nogle systematiske evalueringer på effekten af Bydelsmødrenes arbejde.

Eva Jochimsen, der er tilknyttet integrationsrådet som repræsentant for Røde Kors, er også positiv over for det nye samarbejde. Hun fortæller, at Bydelsmødrene har et godt kendskab til det danske samfund, herunder hvordan kommunen fungerer.

– Bydelsmødrene kan formidle deres viden ud til deres netværk og ud til de kvinder, som man ellers ikke får fat på. Det er den gode måde. At det er mennesker fra egen kultur, der kontakter mennesker fra egen kultur, der kan hjælpe og besvare spørgsmål om de ting, de har brug for, lyder det fra Eva Jochimsen.

Sådan gjorde vi: Ideen til denne artikel opstod på et besøg i Frivilligcenteret i Furesø Kommune. Vi interviewede Bydelsmoren ansigt til ansigt, mens konsulenten for Bydelsmødre i Furesø Kommune, forskeren i valgdeltagelse og Røde Kors’ repræsentant i Integrationsrådet er interviewet over telefon.