Foto: Stine Juul Christensen
Afgåede formand for Kristendemokraterne Marianne Karlsmoses udtalelser om, at Kristendemokraterne kun bør stille op til kommunalvalg, har skabt rystelser i partiet. Med hård konkurrrence og få ressourcer har hun til DR kaldt det urealistisk, at partiet kan komme i Folketinget. Hendes udmelding kommer efter et nederlag ved det netop afsluttede folketingsvalg, hvor partiet endnu engang ikke kom over spærregrænsen.
Folketingskandidat i Sjællands Storkreds, John Haugegaard, er uenig i Karlsmoses udmelding om, at partiet ikke bør stille op til folketingsvalg i fremtiden. Det vil ifølge ham betyde, at Kristendemokraterne ikke længere vil være et samlet parti.
Enten er vi et parti, som både går efter at få landsindflydelse i Folketinget og i kommunalpolitik, eller også skal man overveje, hvordan man så skal nedlægge partiet. Mellemvejen er jeg bange for er dødsdømt på forhånd.
John Haugegaard, bestyrelsesmedlem for Kristendemokraterne i Sjællands Storkreds
– Vi har jo en politik, som er god, men det vil kræve, at vi får turbo på kommunikationen om, hvad vi står for, siger folketingskandidat for Kristendemokraterne i Sjællands Storkreds John Haugegaard.
Bestyrelsesmedlem for partiet i Sjællands Storkreds Egon Jakobsen er også uenig i Marianne Karlsmoses udtalelse.
– Enten er vi et parti, som både går efter at få indflydelse på landsplan i Folketinget og i kommunalpolitik. Alternativt må vi overveje, hvordan vi skal nedlægge partiet. Jeg er bange for, at mellemvejen er dødsdømt på forhånd, siger Egon Jakobsen.
Kristendemokraternes historie går tilbage til 1970, hvor partiet blev stiftet. Det blev for første gang valgt ind i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973 og indgik både i Poul Schlüters firkløver-regering fra 1982 til 1988 og i den socialdemokratisk ledede regering fra 1993 til 1994. Sidenhen er det gået ned ad bakke for partiet, og det er ikke lykkedes med at blive valgt ind til Folketinget siden 2005.
Egon Jakobsen frygter, at Marianne Karlsmoses forslag om, at Kristendemokraterne ikke bør opstille til næste folketingsvalg, vil betyde, at Kristendemokraterne stopper med at være et samlet parti. Konsekvensen kan nemlig være, at partiet bliver opbrudt til forskellige lokalister.
– Hvis man ikke stiller op og bliver godkendt til Folketinget, har man ikke krav på et bogstav. Derfor er jeg bange for, at det vil ende med, at partiet bliver fragmenteret til nogle lokallister uden at være et samlet parti, tilføjer han.
Kristendemokraternes folketingsvalg i 2022
I Sjællands Storkreds fik Kristendemokraterne 0,2 % af stemmerne.
I hele landet fik Kristendemokraterne 0,5 % af stemmerne.
Et parti skal opnå 2 % af stemmerne på landsplan for at komme i Folketinget.
Kristendemokraterne klarer sig bedre til kommunal- og regionsrådsvalg end til folketingsvalg. Lige nu har partiet et medlem i regionsrådet i Midtjylland og 11 medlemmer i diverse byråd.
Ifølge medieforsker ved Roskilde Universitet Mark Ørsten reagerer vælgere negativt på intern splittelse i et parti. Især for små partier er intern splittelse kritisk.
– Vælgere er basalt set af den opfattelse, at politikere bør være dygtige, professionelle og passe sit arbejde. Partier, der skændes, har ofte tendens til at miste opbakning hos vælgerne, og det er selvfølgelig værst for meget små partier, som har meget lidt at give af. Et lille parti i splid har meget lidt chance for at blive valgt til Folketinget, siger han.
Sådan gjorde vi: Journalisten kontaktede lokale medlemmer af Kristendemokraterne for at høre dem, hvad de mente om Marianne Karlsmoses udmelding om, at hun ikke mener, partiet skal stille op til Folketinget igen. Derefter snakkede journalisten med ekspert Marc Blach-Ørsten for at få en udtalelse om splittelse i partier.