12-årige Oskar gør det legende let at rydde op efter politikerne: »Vi lod som om, det var en skattejagt«

Oskar tog løbehjulet i den ene hånd og plastiksækken i den anden, da han ryddede op efter politikerne. Foto: Martin Sprenger.

Folketingsvalget er slut, og selvom valgplakaterne er blevet fjernet fra træer og lygtepæle, så sidder de sørgelige rester af valgkampen tilbage i efterårsnaturen. Synet af stripsene i Guldborgsund Kommune var noget, der gik Martin Sprenger på, og derfor tog han sin søn med på tur.

– Jeg var irriteret over, at man bare efterlader sådan noget. Og så kan man jo vælge at blive ved med at være irriteret over det eller at gøre noget ved det, siger Martin Sprenger.

Oskar gik på skattejagt efter plastikstrips. Foto: Martin Sprenger.

Martin tog derfor sin 12-årige søn Oskar under armen, hoppede på løbehjulet og gik på jagt efter plastikstrips i Sundby, hvor de bor. Her gjorde de oprydningen af politikernes efterladenskaber til en leg og gik på skattejagt efter plastikstrips. Og dét gav pote – de samlede nemlig hele 69 plastikstrips på blot en time.

Og selvom det for Oskar blev til en hyggelig tur, undrer han sig over, at politikerne ikke rydder op efter dem selv.

– Det er dumt, at man ikke rydder op efter sig selv, siger Oskar, for det har han nemlig lært af sin mor og far, at man skal gøre.

En genanvendelig løsning

Og den 12-årige Oskar har helt ret. Det er rigtig dumt at efterlade plastikstrips i naturen, forklarer Mette Ranfelt, der er miljøpolitisk chefrådgiver i Dansk Naturfredningsforening:

– Der er ingen tvivl om, at det er skadeligt, når plastik og kemikalier, som plastik indeholder, havner i naturen. Plastikken nedbrydes til mikroplast, som kommer ud i naturen og i havmiljøet og optages i fødekæderne, forklarer hun.

Konsekvenser af plastik i naturen.

  • Det værste affald, man kan smide i naturen, er plastik, og det kan tage op til hele 500 år at nedbryde plastik i naturen.
  • Plast der ender i naturen reducerer den ilt, som både dyr og mennesker indånder. Plasten i havet påvirker nemlig bakterierne Prochlorococcus, der er havets mest almindelige fotosyntese-bakterier. De producerer 10% af den ilt, vi indånder.
  • En opgørelse fra World Economic Forum estimerer, at der globalt udledes 900 ton plastaffald til havene hver time.

Kilde: Dansk Naturfredningsforening, Institut for Miljøvurdering.

Der er særligt ét problem med plastik, forklarer Mette Ranfelt:

– Problemet er ikke som sådan plast, det er mere den måde, vi bruger plast på. Når plastik er produceret til at blive brugt én gang, så har det som sådan ikke nogen værdi, og så er det, at det ender i naturen, siger hun.

Hun peger på, at der skal gøres noget aktivt, hvis man ønsker at forhindrer plastik i at ende i naturen – også den, som politikerne efterlader i kølvandet på valgkampe. Det involverer ikke en konkret skattejagt – og så alligevel. Det handler nemlig om den værdi, vi tillægger plastikken.

– Hvis vi skal undgå, at plastik ender i naturen, så skal vi give det en værdi. Vi giver det i høj grad en værdi, hvis vi i stedet for at producere så meget plastik til engangsbrug, producerer det til genbrug i form af flergangsbrug, forklarer hun.

Her må der en politisk løsning til, mener hun. En af løsningerne på problematikken om plastik i naturen, navnligt efter en valgkamp, er altså at finde hos de selvsamme politikere, der efterlader plastikken i naturen. Og fra Mette Ranfelt er meldingen klar:

–  Vi bør lovgivningsmæssigt stille krav om genbrug.

Sådan gjorde vi: Jouranlisten så et opslag på Instagram, der viste fine billeder af Oskar, der samlede strips sammen. Vi fik lov til at lave et telefonisk interview med Oskar og hans far Martin, og vi lavede ligeledes et kort telefonisk interview med Mette Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Dansk Naturfredningsforening. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.