Næsten halvdelen af arbejderklassen er overvægtige. Det fremgår af en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der udkom i mandags. Derudover er mere end hver ottende i denne klasse, der består af ufaglærte og arbejdere med erhvervsfaglig uddannelse, svært overvægtige. Til sammenligning er det under hver tyvende i den højere middelklasse.
Akademikerne kender de ‘rigtige’ værdier
Sammenhængen mellem klasse og overvægt, hænger sammen med værdierne i de forskellige klassers. Det mener Anders Lindelof, der har forsket i sociale årsager til fedme på Aarhus Universitet.
“Dem, der er højere i klasserne, begår sig i nogle sociale netværk og fællesskaber, hvor der er nogle værdier og normer, der siger til dig, at du ikke bare skal se fjernsyn hele tiden, og det er vigtigt, at du bevæger dig,” forklarer Anders Lindelof.
Det betyder ifølge ham, at “de højere klasser formår at gå imod det fede liv og gøre det til en nydelse at cykle på arbejde eller spise salat til maden”.
Det er de lavere klasser ikke så gode til.
“De lavere klasser formår ikke at jonglere og sige, ‘vi går på McDonalds nu, så derfor skal vi have æbler og salat i morgen’. Tværtimod vil de sige, ‘vi kan gå på McDonalds i dag, så lad os tage på Burger King i morgen’,” mener Anders Lindelof. Han tror, at de laveste klasser “indtager det, som samfundet siger, de skal”.
Samfundet er bygget til fedme
For ifølge Anders Lindelof er samfundet bygget op om det inaktive og usunde.
“Vi har over de sidste 50-60 år opbygget et samfund, hvor man bliver honoreret for at være inaktiv, og hvor det er muligt at spise usundt,” forklarer han og uddyber. “Infrastrukturen er bygget op for bilister med passiv transport, og der er en hel masse muligheder, hvor man egentlig kan leve et inaktivt og usundt liv”.
Kan foreklares i evolution
Thorkild I.A. Sørensen, der er professor på Københavns Universitet og blandt andet forsker i fedmens miljømæssige årsager, foreslår en anden forklaring. Han er i gang med at formulere en ny teori om fedme, hvor usikkerhed er det, som gør folk overvægtige.
“Min idé er, at vi som mennesker under evolutionen har opnået evnen til at ophobe ekstra fedt, når vi aner en truende mangel på føde,” forklarer Thorkild I.A. Sørensen.
Det kan ifølge ham være med til at forklare de lavere klassers problem med vægten.
“Derfor giver det mening at forestille sig, at kroppen reagerer på en psykologisk-social usikkerhed som om, det var en trussel om mangel på føde senere, også selvom der er føde nok,” fortæller Thorhild I.A. Sørensen.
De lavere klasser har ifølge rapporten fra AE flere problemer med usikkerhed om jobsituation og andre sociale aspekter. Men Thorkild I.A. Sørensen slår fast, at hans teori først “skal efterprøves både i nationale tal og i internationale tal”.
Anders Lindelof deler ikke Thorkilds teori. “Jeg mener ikke, at det skyldes usikkerhed. Underklassen er trygge i de valg, de tager. De kan godt lide at se fjernsyn, og de kan godt lide at spise usund mad”, siger Anders Lindelof.
Kan ikke løses individuelt
For at gøre noget ved problemet mener Anders Lindelof, at man skal fjerne fokus fra den enkeltes fedme. Det nytter ifølge ham heller ikke at se det som et “klasseproblem”.
“Vi skal holde op med at tænke, at overvægt kan løses individuelt, for det handler om de præferencer, man har som individ, som samfundet udstikker,” mener Anders Lindelof.
Han foreslår, at man i stedet for at sætte en indsats ind mod bestemte grupper eller det enkelte individ, indretter selve samfundet til at øge sundheden.
“Hver gang man bygger en vej, skal man sørge for, at der er en attraktiv cykelsti ved siden af. Hver gang vi bygger noget socialt boligbyggeri, skal vi sørge for, at der er rig mulighed for at komme ud fra værelserne og komme ud og lege,” foreslår Anders Lindelof.
Læs også: