Vi uddanner os længere og længere. De seneste syv år er længden på danskernes uddannelse gennemsnitligt steget med 3,3 måneder, og de 30-64-årige har nu 3 ½ års uddannelse udover folkeskolen, men forskellene bliver større landsdelene imellem. Det viser ny analyse fra Dansk Erhvervs analysepublikation Perspektiv. Beboerne i og omkring København, Odense, Aarhus og Aalborg uddanner sig gennemsnitligt mere end fire måneder længere i dag end i 2006, mens de kun er omkring en måned længere for beboere i mindre byer, i landområder og på Københavns Vestegn.
Problemet er, at vi lever i et land, hvor vi er afhængige af uddannelse og kun bliver det mere i fremtiden, og derfor må nogle områder ikke blive helt tabt.
Niels Milling, underdirektør i Dansk Erhverv.
Fanø er den kommune, der sakker længst bagud i uddannelseskapløbet med en stigning i den gennemsnitlige uddannelseslængde på 0,9 måneder siden 2007, mens Skanderborg fører med en stigning på 4,8 måneder i samme periode.
– De næstbedste kommuner haler ind på de bedste, men de med lavest gennemsnitlig uddannelse er efterladt og kommer således ikke tættere på de kommuner, der allerede er i top, lyder konklusionen på analysen.
Læs også: Hele analysen fra Dansk Erhvervs Perspektiv her.
Vi bliver mere afhængige af uddannelse
Og det er nemlig i de kommuner, der ligger lige uden for de større byer, som f.eks. Skanderborg, hvor længden på beboernes uddannelse er steget mest, men det kan betyde en polarisering af fordelingen af den højtuddannede del af befolkningen, frygter Dansk Erhverv.
– Vi ved jo, hvor stor betydning den sociale arv stadig har, og har ens forældre ikke taget en uddannelse, er sandsynligheden for, man selv gør det, forholdsvis lille. Derfor er det vigtigt at få spredt uddannelse og arbejdsmuligheder ud i landet, siger Niels Milling, der er underdirektør i Dansk Erhverv.
Analysen
Dansk Erhvervs Perspektiv har analyseret de 30-64-åriges uddannelseslængde efter folskeskolen i alle landets kommuner i 2013 og sammenlignet tallene med en tilsvarende måling i 2006.
De fire kommuner, der ligger i spidsen, er Skanderborg, Favrskov, Aalborg og København, hvor uddannelseslængden er steget med mellem 4,2 og 4,8 måneder.
De fire kommuner, hvor stigningen er mindst, er Fanø, Brøndby, Albertslund og Ishøj. Her er uddannelseslængden steget med mellem 0,9 og 1,2 måneder.
Han understreger, at vi kan glæde os over, at den gennemsnitlige uddannelseslængde ikke er blevet mindre i nogle af kommunerne, men skævvridningen i fremgangen bekymrer ham.
Læs også: Øerne har den største valgdeltagelse
– Det er jo ikke en overraskelse, at folk tager længere uddannelser omkring de større byer, sådan er det i mange andre lande også. Problemet er, at vi lever i et land, hvor vi er afhængige af uddannelse og kun bliver det mere i fremtiden, og derfor må nogle områder ikke blive helt tabt, siger Niels Milling, underdirektør i Dansk Erhverv, til analysens resultater.
En strukturel udfordring
Troels Ravn, der er undervisningsordfører for Socialdemokratiet og sidder i Udvalget for Landdistrikter og Øer, indrømmer, at resultaterne af regeringens arbejde for udkantsdanmark endnu ikke kan ses i analysen, men at regeringen i øjeblikket har fokus på at styrke uddannelserne i mindre byer såvel som i de store. Men det kan ikke gøre det alene, understreger han.
– Det her er jo ikke kun en lovgivningsopgave, men også en strukturel udfordring. Vi kan ikke styre folks adfærd, men vi arbejder på at gøre det mere attraktivt at bo i de mindre byer og på landet ved bl.a. at sikre flere jobs, bedre bredbåndsforbindelse og især vores nye transportplan kan gøre en forskel. Men den kan den danske befolkning hurtigere pendle mellem land- og byområder til job og uddannelse.