Stigende hjemløshed bekymrer politiker: »Vi skulle gøre mere«

Blå Kors tilbyder bosted og behandling for socialt udsatte. Mange hjemløse benytter sig af dette tilbud. Foto: Kathlin Bjørk Jensen.

Hjemløse på gaden, pres på herberger og udvikling af parallelsamfund.

Det har regeringen forsøgt at imødekomme med hjemløsereformen i 2023, som blandt andet giver hjemløse et tag over hovedet før afvænningstilbud og psykologtider.

Selvom hjemløsereformen har været med til at få antallet af hjemløse ned i mange kommuner med den såkaldte Housing First-tilgang, går udviklingen den modsatte vej i Høje-Taastrup. Nemlig op.

Her er antallet af hjemløse steget fra 67 til 80 personer siden 2022, hvoraf seks bor på gaden, tre på natvarmestue og 37 på herberg, viser VIVEs nationale kortlægning af hjemløse, der udkom i september.

Derudover viser rapporten, at der er 1,4 hjemløse pr. 1000 indbyggere i Høje-Taastrup Kommune, hvilket ligger blandt landets højeste. 

Tallene tyder på, at Housing First-tilgangen ikke har effekt i kommunen. Det bekymrer Emil Viskum (EL), medlem af Socialudvalget.

Housing First-tilgangen

  • En del af hjemløsereformen, der blev vedtaget 4. maj 2023 og trådte i kraft 1. oktober 2023
  • Borgeren tilbydes bolig som første skridt
  • Efter boligtilbuddet modtager borgeren social støtte f.eks. til misbrug eller psykiske udfordringer
  • Boligerne er i almindeligt byggeri, ikke herberger
  • Social- og boligstyrelsen har givet kommunerne retningslinjer til implementering

Kilde: Social- og Boligministeriet.

Problematisk boligmarked i Høje-Taastrup

Emil Viskum (EL), medlem af Socialudvalget, peger på den store udfordring ved manglen på billige boliger i kommunen. Han forklarer, at stigende leveomkostninger og få økonomisk overkommelige boliger bidrager til hjemløseproblematikken. 

– Jeg havde godt set, at tallet var steget, og jeg tror, at en af udfordringerne er, at det grundlæggende er blevet dyrere at bo i Høje-Taastrup, siger han.

Ole Hjuler, leder af Blå Kors Pensionat Taastrup, deler synspunktet om, at boligmarkedet er en central årsag til, at det er svært at give hjemløse et tag over hovedet.

Pensionatet fungerer som et herberg og midlertidigt bosted for hjemløse i kommunen. 

Han fremhæver dertil, hvordan kommunens arbejde med at undgå ghettodannelse også kan gøre det svært for nogle hjemløse at finde bolig.

– Det handler jo om, at man i Høje-Taastrup Kommune har haft 3 boligområder, som har været omfattet af ghettopakken. Og det betyder jo for en del af vores borgere, at de ikke kan flytte ud i de områder, fordi de vil være med til at trække det ned, forklarer han.

Høje-Taastrup Kommune har tidligere haft tre boligområder på parallelsamfundslisten (tidligere kendt som Ghettolisten): Charlotteager, Gadehavegård og Taastrupgaard, hvoraf sidstnævnte stadig kategoriseres som parallelsamfund.

Mangel på billige boliger

Emil Viskum (EL) mener også, at den negative udvikling kræver mere forebyggende arbejde, når det kommer til psykisk, fysiske og sociale udfordringer.

Men først skal hjemløse i bolig ifølge Housing First-tilgangen, så han ønsker derfor, at Socialudvalget vil gøre mere for, at boligmarkedet kan blive lettere tilgængeligt for hjemløse.  

– Hvis du spørger mig, synes jeg, at vi skulle gøre mere. For eksempel en af de store udfordringer, vi har herude, er, at vi ikke har fået flere billige boliger, men færre billige boliger. Og det synes jeg jo er forkert. Jeg synes faktisk, at man skulle gøre noget mere for at få billige boliger, så man havde udslusningsboliger for herbergerne, siger han.

Læs også: Mangel på billige boliger i København er en stopklods for Hjemløsestrategien

Ole Hjuler roser generelt kommunens arbejde med hjemløse, men ser stadig området som problematisk.

– Der er nogle strukturelle ting i Høje-Taastrup Kommune, som de lige nu prøver at rette op på, som gør, at der kommer flere hjemløse, mener Ole Hjuler.

Godt samarbejde mellem Kommunen og Blå Kors

På trods af stigningen i hjemløsetallet og kommunens strukturelle udfordringer, overraskede stigningen Ole Hjuler.

Han oplever nemlig et tæt og positivt samarbejde med Høje-Taastrup Kommune. Det fælles mål er at skabe en mere effektiv Housing First-tilgang og dermed flere boliger til de hjemløse.

– Jeg vil sige, at det faktisk kom bag på mig, da jeg læste det nye hjemløsetal. At der var en stigning i Høje-Taastrup Kommune. For jeg har altid syntes, at Høje-Taastrup Kommune har været fantastisk gode til at prøve at arbejde med hjemløsereformen og Housing First, forklarer han.

Samarbejdet mellem kommunen og Blå Kors er et vigtigt element i at få hjemløsereformen til at fungere, påpeger begge parter.

– Jeg opfatter samarbejdet med Blå Kors som rigtig godt. De har også kapaciteten til at imødekomme udviklingen, siger Emil Viskum (EL).

VIVE kortlægger hvert andet år i uge 6 antallet af hjemløse i samarbejde med Danmarks Statistik.

Sådan gjorde vi: Journalisten havde kendskab til VIVEs hjemløseoptælling og undrede sig over Høje-Taastrups stigning. Først blev Emil Viskum (EL) kontaktet som repræsentant for Socialudvalgets arbejde med hjemløse. Dernæst blev Blå Kors kontaktet for at undersøge konsekvenserne af udviklingen. Begge interviews er foretaget telefonisk.

Leave a Reply

Your email address will not be published.