Under halvdelen stemmer i dele af Høje-Taastrup: “Det er dybt problematisk”

Ved kommunalvalget i 2021 blev Høje-Taastrup den kommune, med den tredjelaveste valgdeltagelse i landet. I enkelte områder stemte under halvdelen. Med kommunalvalget den 18. november tæt på, forsøger kommunen at få flere vælgere til stemmeurnerne – men politikerne er uenige om, hvordan det skal gøres, og forsker advarer om, at lav deltagelse kan skabe et demokratisk problem.

“Det er dybt problematisk”

Socialdemokratiets spidskandidat i Høje-Taastrup, Peter Faarbæk, er bekymret over, at kommunen fortsat har en af landets laveste valgdeltagelser. Han mener, at det borgerlige flertal gør for lidt, for at få vælgerne til stemmeurnerne.

– Vi har diskuteret, hvordan vi kunne reagere i forhold til det. Men det borgerlige flertal vil ikke være med til, at vi skal lave det helt store.

– Jeg tænker, det er dybt problematisk. Fordi man ved, at det betyder noget, hvor meget og lidt man gør i forhold til, at få fortalt om valget, og gøre det nemt at deltage i valget.

Han peger især på udsatte boligområder som Gadehavegaard, som et sted, hvor kommunen burde gøre mere.

– Vi ville sørge for at få lavet noget meget målrettet information i forhold til de steder, hvor vi ved, valgdeltagelsen var ekstremt lav. Vi ved, at i nogle af vores boligsociale områder,  er valgdeltagelsen under 50%. Så det er jo områder, som skriger på, at der skal gøres en indsats for at gøre dem opmærksomme på kommunalvalget, og få folk ud og stemme.

44 procent stemte på Ole Rømer-Skolen

Ved kommunalvalget i 2021 stemte kun 44,1 procent på Ole Rømer-Skolen, som er et af kommunens valgsteder. Skolen er blandt andet valgsted for Gadehavegård, et boligområde som står på Indenrigsministeriets liste over forebyggelsesområder – det, der tidligere blev kaldt ghettolisten.

Ifølge Indenrigsministeriets data, boede der pr. 1. december sidste år godt 2000 borgere i Gadehavegård.
57 procent af dem er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, og tre ud af fire har kun grundskolen som højeste uddannelse. Samtidig står 22 procent af dem udenfor arbejdsmarkedet.

Det gør området til det sted i Høje-Taastrup, med den laveste stemmeprocent, og samtidig et af kommunens mest socialt udfordrede områder.

Læs også: Høje-Taastrup dropper besparelser på handicapskole efter kritik. Borgmester: Vi er blevet klogere

Forsker: “Et demokratisk udenforskab”

Professor i politik og institutioner ved Roskilde Universitet, Jacob Torfing, advarer om, at forskelle i valgdeltagelse kan skabe demokratisk ubalance.

– Vi har jo set en vigende valgdeltagelse de senere år. Og det er faktisk en generel trend i alle europæiske lande, at der er lavere valgdeltagelse. Og det er jo et stort problem, fordi det risikerer at skabe et demokratisk udenforskab.

– Så ved vi jo notorisk, at der er nogle grupper, der deltager mindre end andre, og det er for eksempel de unge, men det er også indvandrere og efterkommere af indvandrere, der stemmer i mindre grad. Og det er jo rigtig uheldigt, hvis der begynder at komme grupper, der står uden for vores samfund og vores demokrati, og dermed ikke har ejerskab til de politiske beslutninger.

Han peger på, at løsningen ligger i lokale initiativer tæt på borgerne.

– Jeg tror det der er vigtigst, det er sådan set at komme ud i nogle af de boligområder i Høje-Taastrup, hvor der er rigtig lav stemmeprocent, og holde nogle valgmøder. Og gerne arrangere de her valgmøder sammen med lokale organisationer, og det kan være både boligforeninger, men det kan også være forskellige indvandrerorganisationer osv.

Ifølge Torfing kan noget så konkret som en valgbus foran boligblokken have betydning.

– Det bliver nemt at stemme, hvis der er en valgbus, der er parkeret nede på parkeringspladsen foran ens boligblokke. Så sænker man tærsklen for at stemme.

– Hvis man er nylig tilflytter til vores land, så har man måske ikke det kulturelle DNA, nederavet fra generation til generation, at man stemmer ved valg, fordi man skal være en god medborger. Og der kan det være vigtigt, at man for at skabe den tradition for at stemme, gør det rigtig let at stemme ved f.eks. at parkere en valgbus nede på boligblokkens parkeringsplads.

Læs også: Flere vælger folkeskolen, men ikke i Høje-Taastrup

Borgmester ser ikke logikken i valgbusser

Høje-Taastrups fungerende borgmester, Kurt Scheelsbeck (K), erkender udfordringen, men afviser, at kommunen gør for lidt. Han fremhæver, at der allerede er sat flere initiativer i gang. Et af dem er et ekstra brevstemmested, så der nu er to.

– Vi har som noget nyt åbnet op for, at man kan brevstemme i det kulturhus, vi har liggende i Hedehusene. Det hedder Hedehuset. Og der er så åbent hver eftermiddag fra kl. 14 til 18. Så der er kommet et ekstra brevafstemningssted.

Borgmesteren nævner også at svage borgere kan brevstemme hjemmefra.

– Der kan være rigtig mange, der ikke kommer op og stemme, fordi de simpelthen er dårligt gående, eller på anden måde skal have hjælp, forstået på den måde, at vi skal sende nogen ud i deres hjem, og så kan de afgive deres stemme hjemmefra. Og det er vi i fuld gang med i øjeblikket.

– Så har vi også postkort ude på alle biblioteker og vores kulturhuse med info om, at man kan brevstemme, tilføjer borgmesteren.

Kommunen vil også sende sms’er ud både før og på valgdagen.

– På selve valgdagen, der bliver så sendt sms’er ud til vælgerne igen, med at opfordre til, at hvis ikke de allerede har brevstemt, at de så går op og stemmer den 18. november.

Men et forslag om at indsætte en valgbus, der kunne køre ud til blandt andet Gadehavegård, afviser borgmesteren.

– Hvis vi skulle til at sende valgbusser rundt, så skulle man jo også prioritere i forhold til, hvor man kører hen. Og det er simpelthen et forslag, som vi ikke kunne se logikken i, at der skulle være nogle bestemte boligområder, eller sådan noget lignende. Fordi alle har som sagt relativt kort vej, til det rigtige afstemningssted.

Kun 7 procent forventer ikke at stemme

Selvom Høje-Taastrup fortsat kæmper med lav deltagelse, er der også tegn på optimisme.
En undersøgelse foretaget af Epinion og Constructive Institute i oktober viser, at kun syv procent af borgerne i Høje-Taastrup ikke forventer at stemme ved kommunalvalget den 18. november.

Selvom undersøgelser er forbundet med usikkerhed, kan den ses som et tegn på, at interessen for lokalpolitik stadig er til stede, også blandt grupper, der tidligere har holdt sig væk.
Ifølge Jacob Torfing kan det være udtryk for, at demokratiet stadig kan styrkes lokalt, hvis viljen er der.

– Jeg synes egentlig, at det, der bør være det helt afgørende for at træffe beslutningen om flere brevstemmesteder og valgbusser og flere valgarrangementer, det skal være hensynet til demokratiet. Jeg tror, at alle partier er enige om, at en høj stemmeprocent er vigtig, for vores demokrati, og giver os et stærkt mandat til politikerne til at lave løsninger til gavn for befolkningen.

Sådan gjorde vi: Journalisten ringede de tre kilder op, og bad dem forholde sig til den lave valgdeltagelse i Høje-Taastrup Kommune, og hvad de ville foreslå at gøre ved det. Data om valgsteder og valgdeltagelse er fra valg.dk, og data fra Gadehavegaard-området i Høje-Taastrup er fundet på indenrigsministeriets liste over forebyggelsesområder i 2024.

  ghetto, Høje Taastrup, kommunalvalg, Valgdeltagelse