Venstre på Frederiksberg vil have karaktergivning fra og med 5. klasse. Det fremgår af partiets valgprogram. Men det har partiet slet ikke lovhjemmel til.
I dag kan skoler, med skolebestyrelsens godkendelse, vælge at give karakterer allerede i 6. og 7. klasse. Reglerne for karaktergivning i folkeskolen er fastsat nationalt, og det betyder, at forslaget ikke kan gennemføres i kommunalbestyrelsen.
Dermed ligger det uden for kommunalbestyrelsens kompetence at indføre karakterer i hverken 5. eller 6. klasse som et generelt krav. Der er samtidig ingen aktuelle politiske udmeldinger om, at reglerne på Christiansborg er på vej til at blive ændret.
Det undrer landsformanden i Skole og Forældre, Regitze Spenner Ishøy, at Venstre inkluderer uopnåelige ønsker i deres valgprogram:
– Umiddelbart, så er der kun mulighed for at gøre det ned til 6. klasse, og det er skolebestyrelsens ret til at stemme det. Det er ikke noget, kommunalbestyrelsen kan gå ind og pålægge skolebestyrelserne.
– Elever på 8., 9. og 10. klassetrin skal have standpunktskarakterer, mindst to gange årligt.
– På 6. og 7. klassetrin kan skolens leder – med skolebestyrelsens godkendelse – beslutte, at give standpunktskarakterer i kombination med anden feedback. Disse karakterer skal ikke indberettes.
– Standpunktskarakterer gives på grundlag af fagets kompetencemål og ud fra elevens faglige præstation på tidspunktet; arbejdsindsats og opførsel medregnes ikke, medmindre fagets mål omfatter det.
Kilde: Børne og Undervisningsministeriet
”Man har lov til at have politiske ambitioner”
Skolelærer og kommunalvalgskandidat for Venstre, Malene Sandfeld, understreger, at forslaget er et politisk mål, uanset om det ikke kan indføres lokalt.
– Man har jo lov til at have politiske ambitioner om, hvordan man gerne vil have, tingene skal være. Vi har politiske principper om alle emner. Men det er ikke alle dele af alle emner, der bliver tydelige i en valgkamp, siger hun.
Hun anerkender, at der i dag kun er mulighed for vurderinger fra 6. klasse, men ser stadig ønsket som relevant.
– Ambitionen er at få det fra 5. Men som tingene ligger nu, så må det så være fra 6. Men det er jo også to år før, de får det nu.
For Venstre handler ønsket ikke om tal-karakterer i de yngste klasser, men om tydelighed i elevens faglige niveau.
– Altså, i 5. og 6. er det jo ikke i tal, vi ønsker. Der ønsker vi en betegnelse med et ord. Det ville være langt mindre bureaukratisk end at gøre det, vi gør i dag. Fordi vi går alligevel ind i dag og krydser af i skemaer, hvor eleven befinder sig.
Sandfeld (V) mener, at eleverne allerede i dag får vurderinger, blot i form af systemer, forældre sjældent ser. Hun lægger også vægt på, at karakterer giver klarhed.
– En karakter, som fra 5. og 6. klasse, er noget, der beskriver, hvor man ligger fagligt. Det har overhovedet ikke noget dramatisk i, og vi synes faktisk, at børnene fortjener det, siger hun.
På spørgsmålet om, hvorfor det i det kommunale valgprogram skulle være fra 5. klasse, svarer hun:
– Det havde måske været klogere, det jo nemmere at være bagefter, at skrive “tidligst muligt”, og det ville så være fra sjette klasse. Altså, det er det, vi gerne vil på Frederiksberg.
Skole og forældre: Vi rykker bare præstationspresset længere ned
Regitze Spenner Ishøy, landsformand for Skole og Forældre, mener, at forslaget overser både lovgivning og erfaringer fra folkeskolen. Samtidig peger hun på, at skolerne allerede i dag har friheden til at give karakterer i 6. klasse, men fravælger det:
– Det er et valg, skolerne selv kan tage. Men der er rigtig mange skoler, der ikke vælger at gøre det, fordi de ikke ser noget formål med det. Tværtimod ser jeg, at det har nogle negative konsekvenser for børnenes trivsel og for deres læring.
Hun deler ikke Venstres ambition om flere karakterer og tætte, faglige vurderinger på lavere klassetrin.
– Der er så meget sårbarhed allerede i de alderstrin, at man sammenligner sig i forvejen rigtig meget med de andre, og det er rigtig nemt at komme til at være forkert eller til at være udenfor, og det påvirker eleverne rigtig meget. Derfor skal I helst ikke være med til at understøtte den her negative kultur, hvor eleverne føler sig forkerte, fordi de ikke alle sammen kan det samme. Jeg tror bare, vi flytter præstationspresset længere ned, siger hun.
Forslaget fortsætter som et politisk ønske, snarere end en kommunal mulighed, mens folkeskolens nuværende rammer forbliver uændrede. Om reglerne på sigt bliver ændret, afhænger af beslutninger på Christiansborg.
Sådan gjorde jeg:
Idéen til artiklen opstod ved en gennemlæsning af Venstre i Frederiksberg kommunes valgprogram, hvor ønsket om at indføre karakterer fra og med 5. klasse vakte interesse. Vinklen var egentlig, hvilke fordele eller konsekvenser dette indebar, men efter samtale med eksperter og partskilder stod det klart, at ønsket, ikke var realiserbart. Interviewet med Malene Sandfeld (V) er foretaget telefonisk. Ekspertkilderne i artiklen er skriftlige, fra Børne og Undervisningsministeriet samt en rapport fra EVA. Der er foretaget telefonisk interview med Regitze Spenner Ishøy, landsformand for Skole og Forældre.