Førstegangsvælgere i Brøndby Strand: Politikernes retorik udfordrer tillid på valgdagen

Af Emilie Schønweller Devantie & Celine van Leeuwen

En kølig brise suser igennem cykelstativerne, mens Dannebrog bliver hejst ved Kulturhuset Brønden i Brøndby Strand. Klokken er lidt i otte, og de første vælgere kommer gående med det velkendte, hvide stykke papir i hånden for at sætte deres kryds.

Himlen er dækket af tunge, grå skyer. Nogle går i roligt tempo, mens andre har været tidligt oppe for at komme videre med deres dag.

Jeg føler, at det vigtigste i disse tider er at have håb. Hvis man ikke har håb, så er det jo ikke noget værd
Shaila Khan, førstegangsvælger

En af de morgenfriske vælgere er 19-årige Shaila Khan, der netop har sat sit kryds på den lange stemmeseddel. Det er første gang, hun stemmer til Folketingsvalg.

Shaila Khan er medicinstuderende og beskriver det første kryds som “lidt nervepirrende”. Men hun er kommet velforberedt til stemmeboksen med grundig research på partiernes politik i bagagen, fortæller hun.

For Shaila Khan er det særligt udlændingepolitik og klima, der har afgjort hendes stemme:

– Jeg ser jo, at mange er imod udlændinge, og jeg kan selvfølgelig godt forstå, at man ikke skal have kriminelle eller folk, der gør alt muligt forkert i landet. Men jeg synes, det er lidt unfair nogle gange. Jeg har stemt på et parti, som står for immigranters rettigheder og for klimaet, fordi jeg er ung, og jeg vil gerne vokse op i en verden, som jeg har lyst til at leve i, siger hun.

Hun forklarer, at vælgerne også har et ansvar for at holde politikerne op på deres løfter, eksempelvis ved at engagere sig politisk. Shaila Khan er fortsat håbefuld for den fremtid, der venter på den anden side af valget.

– Jeg føler, at det vigtigste i disse tider er at have håb. Hvis man ikke har håb, så er det jo ikke noget værd, siger Shaila Khan.

Ali stemmer for “et bedre land for os alle”

En anden førstegangsvælger er Ali Khan. Han læser medicin på Københavns Universitet og arbejder ved siden af både som junior-salgsleder og i lufthavnen som sælger i TaxFree.

Ali Khan har været meget i tvivl om, hvor han skulle sætte sit kryds i dag:

– Jeg har været meget i tvivl om hvilken retning, jeg skulle gå med min stemme, så den kan gøre en betydelig forskel. Jeg har ikke bare stemt på en tilfældig person, hvor det i sidste ende måske ikke rigtig får en effekt på noget som helst. Det skal kunne have en effekt på at gøre Danmark til et bedre land for os alle, siger Ali Khan.

Som medicinstuderende fylder sundhed særligt meget for Ali Khan. Han er kritisk over for argumenter om, at sektoren ikke har brug for flere ressourcer, og mener, at sådanne holdninger overser konsekvenserne for både sundhedspersonale og patienter:

– Nu er jeg i gang med at blive læge, og det er jo for at hjælpe mennesker. Så når jeg hører folk, der snakker om, at sundhedssektoren måske ikke behøver så mange penge, eller hvordan sygeplejerskerne kan nøjes med det, de får, så sidder jeg jo bare og får ondt i mit hjerte. For jo, det går ud over sygeplejerskerne, og jo, det går ud over lægerne, men vigtigst af alt går det ud over den gennemsnitlige dansker, som kommer til skade. Det er jo så trist at høre på, siger Ali Khan.

Læs også: Allerød har skudt valgdagen i gang: »Jeg tog en snak med ChatGPT, og vi blev simpelthen enige om noget«

Han håber, at vælgerne ikke kun lytter på politikerne, der bare siger ting, “som ikke ligefrem er fakta”:

– Det er lidt sjovt at se, at mange politikere ikke har belæg for deres påstande. Meget af det handler om at kritisere deres modstandere frem for at komme med argumenter for, hvad deres politiske holdning er, mener han.

Et valg om fremtiden

Det er ikke kun førstegangsvælgere, der tropper op foran Kulturhuset i Brøndby Strand.

For 32-årige Komal Hussain, som skal til at læse til sygeplejerske, har hun særligt haft sine børn og deres fremtid i baghovedet, da hun skulle sætte sin stemme:

– Jeg tænker selvfølgelig på mine børn og deres fremtid. Derfor føler jeg også, at det er mit ansvar at komme her og stemme i dag. Sundhed og fællesskab er de vigtigste temaer, siger Komal Hussain.

For Komal Hussain har det været hårdt at være vidne til den måde, som udlændinge bliver omtalt på i den politiske debat:

– Jeg bliver ked af det, når jeg hører om det i nyhederne og læser om det. Det er måden, de taler på, og når jeg ser, hvad der faktisk sker ude i verden, så er der stor forskel, siger Komal Hussain.

Komal Hussain forklarer, at hun ikke genkender det billede, der bliver tegnet af udlændinge og ser en stor forskel fra, hvad hun selv oplever i sin omgangskreds i hverdagen.

– Alle dem, som jeg kender, har en uddannelse, de arbejder og betaler skat. De passer på Danmark. Alle dem, jeg kender, gør det, de skal. Så jeg forstår ikke, hvorfor politikerne går så meget op i muslimer, når der er tusindvis af andre ting, de kunne gå op i, siger hun.

“Jeg bliver sat tilbage til børnehaven”

Den generelle tone i den politiske debat, uanset emnet, er også noget, som Helle Lundsteen er træt af:

– Jeg har faktisk overhovedet ikke set en eneste valgdebat, fordi jeg ikke kan holde ud, at de skælder hinanden ud, i stedet for at fortælle, hvad de selv står for. Jeg synes simpelthen ikke, at retorikken er i orden, siger hun.

Helle Lundsteen efterspørger, at politikerne “opfører sig ordentligt”.

– Jeg har arbejdet i institution i mange år, og jeg synes jeg bliver sat tilbage til børnehaven, siger Helle Lundsteen.

En manglende tiltro til politikerne er også noget Michael Rytter, som til dagligt arbejder med IT, kan genkende. Alligevel har det i dag været vigtigt for Michael Rytter at sætte sit kryds:

– Generelt er jeg meget apolitisk. Jeg har ikke den store tiltro til de fleste politikere, men lige her er der et emne, jeg går meget op i, siger Michael Rytter.

Og da vi spørger ind til, hvilket emne der er vigtigst for Michael, kommer det prompte:

– Store Bededag. Det er den, der har gjort, at jeg har sat mit kryds ved et parti, der har sagt, vi vil have den tilbage, siger Michael Rytter, mens han griner selvsikkert.