Børn og voksne kunne give sig i kast med gammeldags savværk, skrivemaskiner, symaskiner med håndsving og meget mere, da museet slukkede for strømmen i værkstedet i påskedagene.
Aktiviteten skulle illustrere, hvordan livet så ud før strøm og skærme blev en fast del af vores hverdag. Noget som de færreste efterhånden kan huske.
En af de familier, der i påskeferien tog turen til Danmarks Tekniske Museum, består af Lena Scharff og sønnerne William på 11 år og Victor på 8 år.
De analoge apparater vækkede særligt interesse hos den ældste søn.
– Det er sjovt og anderledes end noget andet, som jeg kender, siger William Scharff.
På værkstedet kunne Lena Scharff også dele minder med sine børn fra hendes egen barndom.
– Jeg kunne fortælle dem, at jeg havde en skrivemaskine, dengang jeg gik i skole, siger Lena Scharff.
Den skærm- og strømfrie ferieaktivitet på Danmarks Tekniske Museum er ifølge Lena Scharff “fedt”. Hun mener ikke, at de moderne teknologiske ting såsom skærme nødvendigvis hører hjemme på et museum, og at alt, hvad der kan ”røres-og-gøres”, er interessant i hendes sønners øjne.
Historien fortsætter under billedet.
“Man kan godt komme til skade og stadig være okay”
Solveig Thilkuhn, aktivitetsfacilitator og underviser på Danmarks Tekniske Museum, fortæller, at konceptet netop er, at børn i samarbejde med deres forældre eller bedsteforældre kan opleve historien og få en ‘hands-on’-oplevelse.
– Man kan jo godt fortælle nogen om en skrivemaskine, og hvordan det var at skrive på den, men det er noget helt andet at få lov at skrive på en skrivemaskine selv. Dét engagerer både børn og forældrene i historien, siger Solveig Thilkuhn.
En “epidemi” af afhængighed
Museet har tidligere afprøvet “Helt uden strøm”-konceptet som en mindre aktivitet i et fællesrum, men i vinterferien blev aktiviteten for første gang rykket ind i et særskilt lokale, hvor museet har udbygget og finpudset rammerne. Aktiviteten blev afholdt for anden gang i påskeferien i lokalet.
Solveig Thilkuhns oplevelse er, at når børn får noget i hænderne, finder de ud af, at de sagtens kan finde ud af at bruge det – ofte til overraskelse for både børn og voksne.
- Begræns skærm til 1-2 timer om dagen
- Husk på, at utilfredsheden går over
- Forældrene skal også huske at lægge deres skærme
Kilde: Aida Bikic, psykolog og forsker
– Der er en ‘epidemi’ af telefon– og social medie-afhængighed. Det sænker både den kreative tænkning og evnen til at udfordre sig selv, fordi det er svært at konkurrere med det teknologiske. Men børn kan finde ud af rigtig meget, hvis de får lov til at eksperimentere og prøve sig selv af. Også hvis det betyder, at de små kan komme lidt til skade med en sav eller en symaskine. Man kan godt komme til skade og stadig være okay, siger Solveig Thilkuhn.
Værkstedet har været fyldt med nysgerrige børn hele påsken, og de har ikke været blege for at give sig i kast med alverdens apparater, bemærker Solveig Thilkuhn, der har haft hænderne fulde.
– Børn laver kaos til højre og venstre, og det skal der være plads til, siger Solveig Thilkuhn.
I den forbindelse mener ekspert Aida Bikic, psykolog og forsker ved Syddansk Universitet, at det vigtigt at have klare grænser for skærmbrug, og det giver rigtig god mening med nogle skærmfrie initiativer.
– Det er vigtigt at man i det hele taget begrænser børns skærmbrug, og det gælder også ferierne, siger hun.
Historien fortsætter under billedet.
Skærmfrie koncepter er kommet for at blive
Sally Thorhauge, ekstern lektor i museologi og museumsstudier på Aarhus Universitet, mener, at skærm- og strømfrie koncepter kan blive en tendens på museer, der vil brede sig op til ferier og lignende.
– Det giver forældre mulighed for at lave noget sammen med deres børn, hvor oplevelser og læring formidles gennem genstande og udstillinger og ikke altid gennem en skærm, siger Sally Thorhauge.
Læs også: Millionindsprøjtning bringer Mosede Fort tættere på museumsdrøm
– Der er meget debat om børn og skærmbrug, og meget forskning peger på, at børn og voksne har brug for skærmfri tid. Så det er ikke usandsynligt, at der er flere museer, der har grund til at gøre det, men det er en ny tendens, siger Sally Thorhauge.
Sådan gjorde vi: Journalisten tog til musset i påskeferien og talte med besøgende og museets ansatte. Herefter ringede journalisten til eksperter for at få deres perspektiv på historie.