I en Facebook-gruppe for borgere i Hillerød går bølgerne højt, når vild natur og hegn bliver diskuteret. Eva Hvalsøe Nielsen, der bor tæt på Naturnationalparken Gribskov og ofte bruger sin tid der, deltager i debatten og er medlem af foreningen, Fri Natur. Hun siger, at hun er for den frie natur, men godtager ikke hegn som en del af den.
– Jeg synes ikke, det er fair, at dyrene bliver indhegnede gidsler, når vi mennesker ødelægger naturen, siger hun.
Hun fortsætter med at beskrive, at hun ikke ser hegnet gavne hverken dyr eller mennesker.
Hegnet opdeler skovområdet
Eva Hvalsøe Nielsen beretter, at hun ser hegnet skabe forvirring blandt de dyr, der normalt færdes i Gribskov.
– Det gør ondt at se dådyrene fare frem og tilbage foran hegnet, fordi de ikke kan komme ud og ind. Jeg synes ikke, det er godt for noget, beskriver hun.
Anna Thormann, projektleder for Naturnationalparken Gribskov i Naturstyrelsen Nordsjælland, er dog ikke bekymret for, om hegnet kommer til at opdele skovområdet.
– Vi har hele tiden vidst, at der ville være nogle dådyr inden for hegnet og nogle ude. Jeg kan ikke udelukke, at én er blevet skilt ad fra sin flok, men det er ikke noget, vi er meget bekymrede for, fordi den nok skal finde sammen med andre dådyr uden for hegnet, siger hun.
Til spørgsmålet om, hvorvidt hegnet kommer til at have negative konsekvenser for både dyr og mennesker, fastholder hun tiltro til det arbejde, Naturstyrelsen har lavet op til hegnopsætningen.
– Vi vil være utrolig ulykkelige over, hvis hegnet kommer til at betyde, at flere dyr bliver kørt ned og er til fare for trafikken. Men vores vurderinger har været, at dyrene ret hurtigt vænner sig til hegn, siger hun.
– Et flertal i Folketinget besluttede at oprette parken i sommeren 2020
– Arbejdet med at sætte hegn op begyndte i november 2025
– Der bliver udsat stude, krondyr og elge i området for at styrke naturen
Kilde: Naturstyrelsen.dk
Vild natur skaber vild konflikt
Trods hegnet stopper foreningen Fri Natur ikke med at udøve modstand. Foreningen går ind for fri, uhindret og ufarlig adgang til naturen, og formand, Bodil Jørgensen, beskriver, at Fri Natur har klaget med ”cirka 54” høringssvar til Naturstyrelsen, og at foreningen ikke giver op.
– Vi har gjort alt, hvad vi kunne. Vi har klaget i samtlige klagemuligheder: Hvor der kan klages, har vi gjort det. Vi har i Fri Natur ikke fået medhold i en eneste ting, siger hun.
Alle klager er vurderet af Planklagenævnet. Til spørgsmålet om Fri Naturs planer for fremtiden, svarer hun:
– Jeg forestiller mig, at vi går videre med at klage, hvor vi kan. Det kunne være fristende at tage den i retten, men der skal vi i hvert fald slå os sammen med nogle andre ligesindede.
Anna Thormann italesætter også sin oplevelse af den massive klagemængde i sit arbejde hos Naturstyrelsen.
– Vi mærker kritikken af hegnet i høj grad. Der går ikke en uge, hvor jeg ikke får en opringning eller mail fra borgere omkring det her, beskriver hun.
Ifølge professor i biodiversitet Rasmus Ejrnæs skyldes de store uenigheder forskellige natursyn.
– Man bryder sig ikke om tanken om, at dyr klarer sig bedre uden mennesker. Jeg kan da godt forstå, at det er en meget rar forestilling, men det passer i virkeligheden ikke, siger han.
Sådan gjorde jeg:
Jeg så et opslag om hegnets opsætning på en Hillerød-gruppe på Facebook, hvor der var en masse kritiske kommentarer. Jeg kontaktede Eva Hvalsøe Nielsen, der havde kommenteret. Jeg ringede til Rasmus Ejrnæs for at forstå, hvorfor man sætter hegn op. Herefter interviewede jeg Eva, som sendte mig videre til Fri Natur. Efter samtale med formanden kontaktede jeg Naturstyrelsen Nordsjælland, som den kritiserede part, for at forelægge kritikken.