Ny guide giver forældre overblik over digitale risici

 

Forældre står med en opgave, der i praksis er umulig at løfte, når de skal beskytte deres børn på digitale platforme.

Ifølge Medierådet er mange platforme ikke udviklet ”med børns bedste for øje”. Det kan gøre det svært for voksne at gennemskue de udfordringer, der er forbundet med børns brug af eksempelvis TikTok, Roblox og ChatGPT, skriver de i en pressemeddelelse.

Ifølge Ask Hesby Holm, direktør for Digitalt Ansvar, en medlemsorganisation og et videncenter, kan og skal forældre spille en rolle i børns digitale liv.

– Men vi kan ikke forvente, at forældre konstant skal overvåge, hvem barnet kommunikerer med, og hvilket indhold de ser. Det er en uoverskuelig og umulig opgave, skriver han i en mail til Netavisen.

Derfor får forældre nu et nyt værktøj til at navigere i deres børns digitale liv.

Mandag den 20. april 2026 lancerede Medierådet for Børn og Unge en platformsguide, der giver overblik over de mest udbredte risici på digitale platforme.

Guiden gennemgår de ti digitale platforme, som børn og unge bruger mest. Den viser otte opmærksomhedspunkter, illustreret med ikoner. De dækker blandt andet problematisk indhold, afhængighed, dataindsamling og kontakt med fremmede og skal give forældre et hurtigt overblik over de risici, deres børn kan møde online. Det fremgår af den pressemeddelelse, Medierådet udsendte mandag.

Ubehageligt indhold 

Mange børn og unge bliver eksponeret for ubehageligt indhold online.

– Flertallet af børn og unge på sociale medier er blevet eksponeret for indhold, som de fandt ubehageligt. Det spænder vidt fra videoer med vold, selvskade, seksualiseret indhold og uønsket kontakt fra fremmede, skriver direktør for Digitalt Ansvar, Ask Hesby Holm, til Netavisen.

En undersøgelse fra 2024 viser, at to ud af tre 9-17-årige har oplevet digitale krænkelser eller andet ubehageligt online det seneste år. Undersøgelsen blev lavet af Epinion for Red Barnet og TrygFonden.

Ask Hesby Holm peger også på, at sociale mediers algoritmer kan være med til at forstærke bestemte typer indhold.

– Algoritmer er rigtig hurtige til at indfange børns opmærksomhed og fodre dem med mere af det samme. Vi har set, hvordan sårbare børn og unge hurtigt kan havne i et feed på TikTok, som nærmest kun består af selvskade- og selvmordsrelateret indhold.

Udvikling sker samtidig med, at børn får adgang til sociale medier tidligere, end platformenes egne regler lægger op til.

– Knap halvdelen af danske børn har således en profil på sociale medier, når de fylder 10 år, og 29 procent af børn og unge bruger oftere mere tid på sociale medier, end de selv ønsker, skriver Ask Hesby Holm til Netavisen.

Forskelle i risici mellem køn

Merete Dalsgaard, som er fagkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, synes, at guiden er positiv.

– Det er et meget fint værktøj for forældre, siger Merete Dalsgaard. Hun har speciale i forældreskab og det digitale familieliv.

Hun peger på, at børn og unges digitale liv ser forskelligt ud, og at risiciene derfor også varierer.

– Drenge er ofte mere sociale online gennem gaming, mens piger i højere grad bruger sociale medier, siger hun.

Ifølge Merete Dalsgaard ser man, at nogle drenge bliver ”scammet” gennem spil, mens der hos ældre drenge ses en vækst i radikale fællesskaber.

– Særligt i den såkaldte ”manosfære”, hvor der florerer kvindefjendske holdninger og usunde mandeidealer, siger hun.

Hos piger beskriver hun nogle andre udfordringer.

– Piger bliver i højere grad eksponeret for en perfekthedskultur online, hvor de sammenligner sig selv og forsøger at leve op til idealer. I mere alvorlige tilfælde ser vi fællesskaber, hvor de kan inspirere hinanden til selvskade.

Trods præstationspres og perfekthedskultur online, siger hun, at “de unge er gode til at skabe plads til fællesskab og forbundethed i det digitale rum”.

Hun understreger samtidig, at langt fra de fleste unge havner i radikale fællesskaber eller udvikler risikoadfærd.

– Det er ofte de børn og unge, der i forvejen er sårbare, som havner i risikoadfærd online.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad kan forældre gøre?                                                                                                                  

Medierådets nye Platformsguide er udviklet for at oplyse forældre om mulige risici ved digitale platforme. ”Viden, som voksne har brug for, når de skal tage stilling til børns digitale forbrug”, beskrives det inde på Platformsguiden.

Ifølge Ask Hesby Holm har forældre en vigtig rolle i at beskytte deres børn online.

– De kan lave aftaler med deres børn, tale åbent om, hvad barnet foretager sig digitalt, sætte rammer for skærmbrug og bruge de værktøjer til forældrekontrol, som platformene stiller til rådighed.

Platformsguiden viser også til “forældreindstillinger”, hvor voksne har mulighed for at indstille funktioner på de forskellige platforme.

Ask Hesby Holm understreger dog, at man ikke kan forvente, at forældre konstant kan overvåge deres børn online, da det er en uoverskuelig opgave.

Ifølge ham risikerer ansvaret for børns sikkerhed online at skabe ulighed.

– Det vil langtfra være alle forældre, som har ressourcer eller teknisk indsigt til at magte opgaven. Nogle forældre vil måske tage opgaven på sig, men andres børn har fri adgang til nettet, skriver han og peger på, at platformene bør tage ansvar.

God dialog 

Merete Dalsgaard peger på, at en god dialog mellem børn og forældre er afgørende.

– Forældre skal have en nysgerrig tilgang til deres barns digitale liv og skabe en åben dialog, siger hun.

Men det er ikke altid, at børn og unge fortæller deres forældre, hvis de oplever noget ubehageligt online.

Under halvdelen af unge siger, at de vil gå til deres forældre. Ifølge Merete Dalsgaard kan det skyldes, at mange unge er bange for at blive misforstået, eller frygter at forældre vil indføre flere restriktioner.

Hun peger samtidig på, at ansvaret ikke kun ligger i hjemmet.

– Det er et delt ansvar mellem skole og hjem, men forældre er de primært ansvarlige. Samtidig har forældre brug for at kunne løfte opgaven sammen med skolen, og det kræver også politiske reguleringer, siger hun.

Digital dannelse

Hun beskriver en tendens til, at nogle skoler trækker sig lidt i baggrunden fra den digitale dannelsesopgave, efter at mange skoler er blevet skærmfrie.

– Dialogen mellem skole og forældre om børns digitale liv og dannelse er helt afgørende. Det digitale liv er en stor del af børnenes liv og dermed en del af skolens almene dannelsesopgave, siger hun.

Medierådet skriver på sine hjemmesider, at Platformsguiden løbende udvides og opdateres med nye platforme.

Sådan gjorde jeg: I forbindelse med, at jeg læste nye pressemeddelelser faldt jeg over Medierådets nye Platformsguide. Jeg kontaktede derefter forskellige organisationer og eksperter med viden på området.

 

  børn og unge, guide, radikalisering, skole, sociale medier