I den gamle Maltegård bag Bernstorffsparken lyder der prust, tyggen, knagen og raslende grimer. I januar åbnede skoletilbuddet, der har til huse i Gentofte Rideklub i Charlottenlund. De, som er i tilbuddet, kan komme til at ride, strigle og være med, når hestene er til dyrlæge eller smed med hovene.
Der er tale om Gentoftes nye STU med hestelinje. Det er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som er målrettet unge mellem 16 og 25 år med enten funktionsnedsættelse, typisk autisme, angst eller adhd, eller ufrivillig skolevægring.
Her møder de unge ind til en hverdag, der ser noget anderledes ud end i de ordinære skoletilbud.
Hesten som samlingspunkt
Anja Nielsen er daglig leder på hestelinjen og arbejder med den lille gruppe unge, der er på skolen.
– Når man har hesten som samlingspunkt, så behøver de unge egentlig ikke at være sammen på den måde, man måske forventer – men de er sammen om en opgave. Hvis der er en hest indblandet i ligningen, betyder det, at de kan arbejde sammen på kryds og tværs. Også med dem, som de måske ikke umiddelbart klinger med, siger Anja Nielsen.
Siden 2010 har hun arbejdet som mentor og underviser med særligt fokus på skolevægring og børn og unge i mistrivsel. Hun oplever, hvordan de unge i tilbuddet får noget andet med sig her – en ro og en tilgang, som mange ikke tidligere har mødt, hverken i skolen eller i de specialtilbud, de ofte kommer fra.
Helt særlige forløb
De særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser er målrettet unge, som har brug for omfattende støtte under uddannelse og i det liv, der kommer efter. STU-forløb har eksisteret i næsten 20 år og betegner en række særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser. Der kan være en kombination af forskellige linjer, herunder kreative værksteder, natur- og dyreorienterede linjer eller en faglig linje.
– STU’erne retter sig imod en gruppe af unge, for hvem – i hvert fald en stor del af dem – enten som en del af STU’en eller efterfølgende – kommer på førtidspension – altså som har funktionsnedsættelser af en grad, som gør, at de har brug for omfattende støtte, også i livet efterfølgende.
Det fortæller Inge Bonfils, der er docent ved institut for socialrådgiveruddannelse ved Københavns Professionshøjskole og i sin forskning har haft fokus på blandt andet sociale og rehabiliterende indsatser for mennesker med psykiske lidelser eller funktionsnedsættelse, herunder unge.
Hvad bør jeg vide?
- STU-tilbuddene kom til i 2007, men en reform i 2023 sikrede bedre rettigheder til den enkelte
- Omkring 4.000 elever begynder årligt på en STU
- På landsplan findes 457 tilbud, der varierer i størrelse. Ved nogle vil der også være botilbud
- Kommunen betaler – ikke eleven eller dennes pårørende
Stald og hest kan noget særligt
Anja Nielsen, daglig leder på hestelinjen, fortæller, at roen i stalden og det fysiske arbejde giver eleverne en helt anden hverdag, end de er vant til fra den traditionelle skoledag. Stabile rammer og opgaver som at muge ud eller trække heste ind og ud gør, at eleverne kan få ro på nervesystemet:
– Så bliver de faktisk alle sammen ret klar til at kunne modtage undervisning, forklarer hun.
Læs også: Næsten halvdelen af børn med autisme kommer ikke i skole
Alligevel er det ikke alle unge, der har behov for undervisning på samme måde, fortæller Anja Nielsen:
– Man kan vælge enten at tage skoledelen som en del af hesteretningen eller arbejde med de faglige elementer på mere klassiske vilkår. Skolegangen tilrettelægges altid ud fra den enkelte elevs behov. For nogle giver det mening i en periode at have mere fokus på det praktiske og på trivsel, mens andre arbejder med at færdiggøre fag som dansk, matematik eller engelsk, siger hun.
Fremtiden for de unge
Hverdagen på hestelinjen præges i høj grad af den enkelte. Som en del af uddannelsen kan eleverne komme i praktik, men her er det ikke altid konkrete faglige krav, men snarere en bestræbelse på en skoledag, der må se ud, som den enkelte elev overskuer og har lyst til.
Det gør sig gældende for de særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser som helhed, da de ikke er adgangsgivende til videregående uddannelser. I stedet fungerer de som steder, hvor elever kan være, som dem de er. Dermed er der rammer, som giver tid og ro til at udvikle sig personligt, socialt og fagligt.
Læs også: Mettes datter havde 70 % skolefravær: »Der var ingen fra skolen, der kontaktede os«
– Vi kan se i noget af den lidt begrænsede statistik, der er på området, at der er nogen, som potentielt kommer videre i et fleksjob, eller nogle enkelte, som også går videre i anden uddannelse. De kan for eksempel starte på en ungdomsuddannelse efterfølgende eller komme i arbejde, forklarer forsker Inge Bonfils.
Flere elever på vej
Hestelinjen blev oprettet i 2026, og man arbejder henimod at få flere elever, omend der også er en grænse
– Lige nu er der tre elever. Efter sommerferien har vi 10, og vi ønsker ikke at blive mere end 20 elever, når vi når dertil. For os er det vigtigt, at der er meningsfulde opgaver til alle, fortæller Anja Nielsen.
– Vi synes, det er vigtigt, at man ikke står ude på en mark med to ponyer og 15 unge, der skal fylde vand i den samme balje hver dag. Der skal være noget reelt og meningsfuldt arbejde i det, forklarer hun.
Sådan gjorde vi: For år tilbage blev jeg opmærksom på STU-tilbuddene, der ligger over hele landet. På sociale medier stødte jeg igen på et, netop Hestelinjen. Jeg ringede til daglig leder ved Hestelinjen, Anja Nielsen, for at høre om, hvad netop det tilbud kan. Jeg foretog også interview med forsker Inge Bonfils for at høre, hvorfor særlige retninger kan imødekomme særlige udfordringer.