Konfirmander i Brøndby Strand: “Må man gerne sige ´wallah´, når man er kristen?”

– Må man gerne sige “wallah”, når man er kristen?

Dét spørgsmål diskuterer teenagedrengene i pausen til konfirmationsforberedelse tirsdag eftermiddag i Brøndby Strand Kirke.

Spørgsmålet afspejler hverdagen i et område, hvor mange klassekammerater er muslimer, og hvor konfirmation ikke nødvendigvis er en selvfølge.

2660 er det første danske postnummer, hvor indvandrere og efterkommere udgør den største andel af borgerne, viser tal fra Danmarks Statistik.

I Brøndby Strand taler man derfor ikke om, at halvdelen af klassen skal konfirmeres – her taler man om, at to eller tre unge skal konfirmeres, siger den lokale sognepræst, Elisabeth Krarup de Medeiros.

Når man er barn i Brøndby Strand, så fylder religion noget i ens liv.
Elisabeth Krarup de Medeiros, sognepræst

Muslimske venner får dem til at tænke over tro 

Der er ikke længe til, at de 14 nyudklækkede konfirmander går ned ad kirkegulvet i deres stiveste puds.

Elisabeth Krarup de Medeiros oplever, at de unge ikke har et religiøst sprog med hjemmefra – noget hun tror, deres klassekammerater med muslimsk baggrund i højere grad har.

– Jeg tror, at de begynder at finde ud af: “Okay, Mohamed og Asma har været tydelige omkring deres tro hele skoletiden, og nu begynder jeg at finde ud af, hvad det er, der er min religiøse udtryksform.” Det er sådan nogle ting, som driver det, snarere end at læse de bibelske historier, siger Elisabeth Krarup de Medeiros.

“Det er bare sådan, man gør”

15-årige Malou har gået på en kristen skole og har altid vidst, at hun gerne ville konfirmeres. Hun mærker, hvordan hendes klassekammeraters engagement i deres tro smitter af.

– De går så meget op i deres religion, så jeg tror også bare, man får for vane, at det bare er sådan, man gør. De spørger ind til konfirmationen, og hvordan det går med planlægningen. Så det er slet ikke, fordi religion splitter os, fortæller Malou.  

I 2025 blev ca. 64 % af 13-15-årige konfirmeret i Danmark, viser tal fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Der er 3 ud af 24, som skal konfirmeres i 14-årige Berthas klasse. Hun synes, at det er rart at møde andre kristne.

– Jeg har ikke så mange kristne venner, så det var også en måde at møde nye kristne på. Nogle gange kan jeg føle mig lidt udenfor, når de andre i klassen taler om deres religion, siger Bertha.

De unges hverdag omkring forskellige religiøse traditioner kommer også frem i kirken, fortæller Elisabeth Krarup de Medeiros. 

– Da vi talte om Blå Mandag sagde en af dem: “Så vil jeg i hvert fald også have to fridage til Blå Mandag, ligesom de andre har til Eid”, siger hun. 

´Eid´ er den store afsluttende fest, hvor man fejrer afslutningen på den hellige muslimske fastemåned Ramadan. Her samles man med familie og venner og spiser god mad, skriver lex.dk.

I Brøndby Strand vil de lære at bede

Selvom kun 4 ud af 13 kigger på præsten, imens der undervises i bøn, har de unge ellers vist interesse i mere traditionelle kristne dyder som for eksempel at lære at bede. 

Læs også: Drama om konfirmationen i Hørsholm: »Jeg giver mig ikke uden kamp«

Dét overraskede Elisabeth Krarup de Medeiros.

 – Så kan man jo spørge sig selv: Hvorfor vil de gerne lære at bede?  Er det fordi de ved, at deres muslimske kammerater allerede gør det, eller er det fordi de savner noget andet at henvende sig til i deres hverdag, siger Elisabeth Krarup de Medeiros.

Fællesskab i kirken

15-årige Malou fortæller, at det vigtigste for hende er det fællesskab, som hun får med de andre i kirken.

For sognepræst, Elisabeth Krarup de Medeiros, er det vigtigste, at de unge kan være sig selv.

– Det, der driver dem, er, at de oplever et helle her, hvor de har lov til at være sig selv. Der er nogen, som synes, det kan være svært ikke at være muslim i den lokale folkeskole, siger Elisabeth Krarup de Medeiros.

Vennerne skal med til fest

Flere af dette års konfirmander fortæller, at de har inviteret deres venner med til deres konfirmationer. 

– Jeg tror, de oplever en respekt fra muslimerne omkring deres valg. Nogle af dem inviterer også et par muslimske venner med i kirken, eller også står de udenfor, klar til at tage imod dem, når de er færdige i kirken, fortæller hun og understrege, at det er vigtigt, at alle føler sig velkomne i kirken.

Sådan gjorde jeg: 

På min redaktion talte vi om, at mange snart skal konfirmeres. I kølvandet på min valgreportage vidste jeg, at Brøndby Strand er det postnummer i Danmark med flest indvandrer og efterkommere. Det gjorde mig nysgerrig på, hvordan konfirmationstiden er i Brøndby Strand. Jeg ringede til sognepræsten i Brøndby Strand Kirke og interviewede hende. Efter interviewet fik jeg lov til at komme med til deres konfirmationsforberedelse og  interviewe de kommende konfirmander med samtykke fra deres forældre. Herefter fandt jeg relevant statistik om Brøndby Strand Sogn og deres demografi.

  brøndby kommune, konfirmation, kulturmøder, religion, unge