Diabetikernes følgesygdomme udgør en økonomisk trussel

Inge Margrethe Vollmer har haft sukkersyge i 11 år. Hun er, som hun udtrykker det, ”heldig i gåseøjne”. Ifølge hende har hun ’kun’ haft diabetes i tre til fire år, inden hun fik stillet diagnosen type 2-diabetes. Inge Margrethe Vollmer har taget konsekvensen og kampen op mod sygdommen. Det betyder, at hun i dag er fri for de følgesygdomme, der er skyld i en høj overdødelighed for sukkersygepatienterne og skyld i blødende budgetter i sundhedsvæsenet.

– For mig handlede det om at respektere, at jeg var syg, og det måtte jeg så handle ud fra, lyder det fra den 73-årige Inge Margrethe Vollmer.

Inge Margrethe Vollmer er en ud af 320.545 danskere med diabetes. Kurven for udviklingen af diabetes i Danmark er ikke knækket. De nyeste tal viser en stigende kurve, hvor flere og flere danskere må vænne sig til en ny livsledsager. Sundhedsministeriet vurderer, at udviklingen i antallet af sukkersygetilfælde vil fortsætte frem mod 2025. Skønnet lyder, at der på det tidspunkt vil være op mod 600.000 danskere med diabetes.

Vi vil redde flere menneskeliv, og det er i et sundhedsøkonomisk perspektiv en god forretning.
Torsten Lauritzen, læge og professor

Forebyggelse er en god forretning

Torsten Lauritzen, der er læge og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet har gennem flere årtier forsket intensivt i forebyggelse, herunder forebyggelse af diabetes. Han mener, der ligger et uforløst potentiale for at forebygge bedre mod sukkersyge.

– Vi har resultater, der indikerer, at vi med den rette forebyggelse kan forlænge folks liv og forebygge hjerte-kar sygdomme. Det er først og fremmest med til at øge folks livskvalitet. Det giver flere arbejdsduelige år. Det er frugter, der er værd at gå efter. Vi vil redde flere menneskeliv, og det er i et sundhedsøkonomisk perspektiv en god forretning, pointerer Torsten Lauritzen.

På baggrund af sine forskningsresultater oplyser Torsten Lauritzen, at for hver eneste dansker, der har diabtetes, findes der ligeledes en med uopdaget diabetes. Derudover anslår Diabetesforeningen, at der findes omkring 750.00 med forstadier til diabetes.

Beregninger foretaget af Diabetesforeningen viser, at diabetes koster samfundet mindst 31,5 milliarder kroner hvert eneste år. Især følgesygdommene til diabetes – f.eks. blodpropper, nyreproblemer, blindhed og amputationer – koster samfundet voldsomme summer.

Læs også: Psykisk sygdom har ikke en pauseknap

Diabetesforeningen sukker efter handling

Diabetesforeningens administrerende direktør Henrik Nedergaard slår fast, at det er helt afgørende, at samfundet prioriterer forebyggelse af diabetes meget højt.

– Vi skal frem for alt tage konkrete initiativer til at forhindre, at diabetespatienter rammes af alvorlige følgesygdomme, siger Henrik Nedergaard i en pressemeddelelse fra Diabetesforeningen med baggrund i de nye tal for udviklingen af diabetikere i Danmark.

Den gode patient

Anders Green er overlæge og professor i klinisk epidemiologi ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. Han står sammen med en række forskere bag et kommende studie med titlen Diabetes Impact Study. Det er et studie, der har til formål at kvalificere det fremtidige arbejde med forebyggelse af diabetes.
Han er meget fokuseret på, hvad han betegner som den ’sekundære forebyggelse’. Med andre ord betyder det, at fokus skal ligge på dem, der allerede har udviklet diabetes.

Et afgørende parameter i indsatsen for at forebygge, at mange patienter med sukkersyge bliver ramt af alvorlige følgesygdomme, der er dyre at behandle bliver derfor, at vi intensiverer og koncentrerer os om at blive dygtige til at behandle nytilkomne diabetikere.

-Det handler om at sikre, at dem som allerede er diagnosticeret ikke får belastende komplikationer, så de kan passe familien, passe indtjeningen og dermed ikke bliver en belastning med behov for eksempelvis dialyse, som er meget omkostningstungt. Det er her gevinsten ligger, vurderer Anders Green.

Læs også: Fra dødsdom til dagligdag

Screening må der til

Screeningen for diabetes på hospitalet var Inge Margrethe Vollmers første. Hun var ikke tidligere blevet testet, og at hun nu er ramt af en kronisk sygdom stod ikke skrevet nogen steder. 19 år som aktiv FDF’er har budt på weekender med masser af udeliv og fysisk udfoldelse for både hende, sin mand og de tre børn.

Hun er først nu efter 11 år med sygdommen blevet afhængig af medicin.

– Det er næsten uundgåeligt at holde sig medicinfri som diabetiker med mindre, sygdommen rammer meget sent i livet, men jeg har som sagt været heldig. Jeg tager kun en pille og er heller ikke ramt af nogle af de alvorlige følgesygdomme, fortæller Inge Margrethe Vollmer.

Rygere og overvægtige bør screenes

Efter Torsten Lauritzens bedste overbevisning, er der belæg for, at screening af diabetes hos borgere, der er i forvejen er i risikogruppen eksempelvis overvægtige og rygere bør finde sted i langt højere grad.
Screening kan sikre flere mennesker flere gode år at leve i. Jo før diagnosen stilles og jo tidligere en god behandling kan finde sted, jo bedre, forklarer Torsten Lauritzen.

– Jeg så gerne, at når man i forvejen er forbi lægen, så blev samtidig tilbudt muligheden for at udfylde et kort spørgeskema, der hurtigt kan bestemme, hvorvidt den enkelte er i risikogruppen for diabetes eller ej, lyder opfordringen fra professoren.

Torsten Lauritzen påpeger desuden, at screening af diabetes er en langt billigere form for screening, end eksempelvis ved screening for tarmkræft. Siden starten af 2014 bliver alle personer i alderen 50-74 år tilbudt screening for netop tarmkræft.

Politisk handling efterlyses

Diabetesforeningens administrerende direktør efterlyser politisk handling, idet den danske diabeteshandleplan er mere end ti år gammel.

– Den trænger i dén grad til en revidering med fokus på at bringe den nyeste forskning og mest effektive behandlinger ud at virke for patienterne hurtigt, lyder opråbet fra Henrik Nedergaard.

Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen er lydhør og slår fast, at udviklingen af diabetikere er bekymrende.

– Selvfølgelig skal vi revidere handleplaner, når der er behov for det. Det kan være rigtigt, at tiden nu er inde til at se nærmere på den sag, lyder det fra sundhedsordføreren.

  folkesundhed, økonomi, samfund