Spiserobotter, robotstøvsugere og digitale gulve flytter ind på landets plejehjem i disse dage. De nye digitale hjælpemidler kræver, at sosu-assistenter får styr på elektronikken. Derfor skal de tekniske uddannelser og social- og sundhedsuddannelser arbejde tæt sammen, mener Helle Mørch Laulund, uddannelseschef for SOSU nord, i Nordjylland.
– Den største udfordring omkring velfærdsteknologi er at sikre, at der er nogen omkring udstyret, der faktisk kan teknologi. Det kræver jo sådan set, at der er nogen, der har forstand på teknik og it. Det er nogle nye kompetencer, der skal i brug både på uddannelserne, og hos dem der arbejder i praksis, siger hun.
Læs også: Fremtiden plejehjem har automatiske gulve
Lars Kayser er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og forsker i anvendelsen af velfærdsteknologi. Han mener også, at samarbejdet mellem de it-kyndige og plejepersonalet er afgørende.
– Det er vigtigt at arbejde på tværs af uddannelsessteder og erhvervsliv, siger han.
Nogle hjælpemiddelsfirmaer kommer ud til os med specifikke hjælpemidler, eksempelvis spiserobotter, for at få dem afprøvet. Eleverne arbejder med dem, og så justerer virksomhederne hjælpemidler derefter.
Helle Mørch Laulund, uddannelseschef, SOSU nord
Samarbejde på tværs
På social- og sundhedsuddannelsen SOSU nord i Aalborg har man forsøgt at imødekomme udfordringerne med den nye teknologi ved at indgå i et aktivt partnerskab med de øvrige uddannelsesinstitutioner i byen, blandt andet Tech College Aalborg. Årligt får eleverne fælles undervisning i velfærdsteknologi, og de har på kryds og tværs blandt andet lavet innovation med hjælpemidler – elektrikere som social- og sundhedsassistenter.
Og det er et samarbejde, der fungerer, mener Helle Mørch Laulund:
– På den måde får du både et teknologisk perspektiv og et omsorgsperspektiv, siger hun.
Lars Kayser mener, at det også er vigtigt at kaste lys over, hvem der underviser i teknologien.
– Kommunerne skal tage stilling til, hvilke behov der er for teknologi, og hvilken indflydelse det får personalemæssigt; i hvilket omfang personalet skal trænes, og om beboerne skal have tilbud om oplæring og støtte. Man er nødt til at lave de her helhedsvurderinger, inden man anskaffer teknologien, siger han.
Læs også: Robotstøvsugere giver ikke mere tid
På SOSU nord i Aalborg har man oprettet “future labs”, hvor ny teknologi afprøves i samarbejde med arbejdspladserne i området. Når de får nye hjælpemidler på skolen, kommer virksomhederne og bidrager til undervisningen.
– Nogle hjælpemiddelsfirmaer kommer ud til os med specifikke hjælpemidler, eksempelvis spiserobotter, for at få dem afprøvet. Eleverne arbejder med dem, og så justerer virksomhederne hjælpemidler derefter, siger Helle Mørch Laulund.
Ifølge Lars Kayser giver kontakten med hjælpemiddelsfirmaerne eleverne en indsigt i teknologiernes muligheder og begrænsninger. Han mener derfor, at future labs er meningsfulde, hvis de bidrager til udviklingen af teknologierne og samtidig har det udstyr, som man også bruger i praksis ude på arbejdspladserne.