Tyrkiske oppositionspolitikere er stærkt kritiske over for Tyrkiets lukning af adgangen til det sociale medie Twitter. Det fortæller de til NetAvisen på telefon fra Tyrkiet.
Den tyrkiske premierminister Recep Tayyib Erdogan lukkede for adgangen, fordi der har været mange skandaler op under konflikten mellem Erdogan og hans modstander Fethullah Gülen. Gülen har bl.a. besætninger og mange kontakter i Europa.
Oguz Özlü på 25 år, er arbejdsløs, men han er medlem af BDP, som bliver kaldt Friheds og Demokratipartiet. Han er politisk aktiv i byen Wan i Østtyrkiet. Oguz mener, at det er typisk for Erdogan at gøre sådan noget.
– Erdogan gør det for, at folk ikke skal vide om hans fejl, siger Oguz Özlü.
Hele verdenen ser med, når Erdogan laver fejl. Derfor har han lukket Twitter. Han er en diktator
Serhat Arslan, butiksejer i Wan.
Læs også: Adgangen til Twitter lukket i Tyrkiet
Vil også lukke Youtube og Facebook
Erdogan har planer om at lukke for Youtube og Facebook. Oguz Özlü sammenligner Tyrkiet med et Tyrkiet, som den så ud for mere end 100 år siden.
– Det er som om, vi er tilbage i 1905, siger Oguz Özlü.
En anden, som også er politisk aktiv i BDP-afdelingen i Wan, er Serhat Arslan på 20. Han er selvstændig og har sin egen butik i byen. I sin fritid har Serhat tid til at lave politik, og han havde også en Twitterprofil, inden den blev lukket.
– Hele verdenen ser med, når Erdogan laver fejl. Derfor har han lukket Twitter. Han er en diktator, siger Serhat Arslan.
Læs også: Twitter-brugere: Sådan snyder du Erdogan
En del af krigen
– Vi ser det som en krig, siger Oguz Özlü.
Den etnisk kurdiske gruppe i Tyrkiet har i 2008 dannet det regeringskritiske oppositionsparti BDP. Længe før partiet har der været militære kampe mellem den kurdiske frihedskæmperorganisation PKK og det tyrkiske militær.
– Indtil nu har 300 kurdiske børn arbejdet for det tyrkiske militær. Kurdiskheden går tabt, da børnene nu ikke kan vide, hvad der er rigtigt eller forkert. De kan ikke vide, hvad der foregår i verdenen, siger Oguz Özlü.
Et eksempel er en massakre i landsbyen Roboski den 28. december 2011 i Østtyrkiet, hvor premierministeren Recep Tayyip Erdogan sendte militærfly ind i landsbyen for at dræbe PKK soldater. Men det viste sig, at de 35 ofre for massakren var civile landsbyborgere.
– Flere er døde under Roboski massakren, men det er der ikke mange, som ved, fortæller Oguz Özlü.
Cevdat Altindag, pensionist og 55 år, er også politisk aktiv i BDP i Wan. På trods af, at han ikke deltager på de sociale medier på internettet, mener han, at lukningen af Twitter i Tyrkiet ikke er godt for de unge, som bruger internettet.
– De lukker for de unges stemmer. Det er ikke godt for nogle parter, siger Cevdat Altindag.