Vi nedlægger veto. Sådan lyder det oftere og oftere i FN’s Sikkerhedsråd, og de mangtfulde lande i Rådet udgøres i stigende grad af ikke-demokratiske lande.
Det mener Ruslandekspert og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på København Universitet, Flemming Splidsboel Hansen.
– Vi må konstatere, at FN’s Sikkerhedsråd over de seneste 10-15 år er drejet i en anden retning, og det i høj grad har været Rusland og Kina, der har være med til at skubbe til den her forskydning, og det gør, at de her ikke-demokratiske lande har fået større indflydelse, siger han.
Læs også: De Konservative vil spille med musklerne over for Putin
For nylig blev FN’s Sikkerhedråd indkaldt til afstemning om, hvorvidt folkeafstemningen på den ukrainske halvø, Krim, skulle underkendes. Rusland valgte at nedlægge veto i mod resolutionen. Kina stemte i mod forslaget.
– Man kan konstatere, at Ruslands konkrete adfærd over de senere år blevet mere selvsikker, og at landet i stigende grad sætter foden ned, bruger sin vetoret og på sin vis blokerer for det, man mener går i mod Ruslands interesser og principper, siger Flemming Splidsboel.
Læs også: Forsker: Rusland ingen militær trussel mod EU
Men er FN’s Sikkerhedsråd overhovedet rustet til en så stor intern forskellighed?
Adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Johanna Gladvind, mener, at Sikkerhedsrådet udsprang i en tid, der var præget af forhold, der minder meget om, hvad vi ser lige nu, og påpeger, at vetoretten, der i øjeblikket godt kan virke som en hæmsko, stadig fungerer som en generel sikring for Sikkerhedsrådet.
– Det er i alles interesse at have stormagterne med i Sikkerhedsrådet, så de trods alt har et sted, de kan debattere frem for på slagmarken, og man må derfor nogle gange acceptere, at der gælder nogle særlige regler for stormagterne, mener Johanna Gladvind.