Professor om lykkemåling: ”Rapporten skal tages med et gran salt”

FN-rapport kårer hvert år verdens lykkeligste lande. Det gør de ud fra målinger om et folkefærds tilfredshed af eget liv.

FN har siden 2012 i en rapport kåret verdens lykkeligste folkefærd ud af 155 forskellige lande og her har Danmark flere gange ligget i top som verdens lykkeligste land. I år må vores lille kongerige dog nøjes med en flot andenplads.

Målinger ikke helt valide
Søren Harnow som er professor i filosofi på Syddansk Universitet, synes rapportens fokus er nyttig. Men han understreger, at definitionen af lykke, som målingerne tages ud fra, ikke nødvendigvis er retvisende, og langtfra 100 procent valide.

– Der er nogle klare fejlkilder. Rapporten undersøger ”Hvor tilfreds du er med dit eget liv”. Folk skal altså selv vide, hvor lykkelige eller ulykkelige de er, når de svarer. Rapporten definerer ’lykke’ som tilfredshed, hvilket ikke altid er retvisende, siger Søren Harnow.

– Det er vigtigt at pointere, at den gennemsnitlige lykkelige dansker, ikke er lykkeligere end den gennemsnitlige lykkelige tysker. Grunden til vi rangeres højt, er fordi vi er flere lykkelige – men ikke fordi vi er lykkeliger
Michael Birkjær, analytiker ved Institut for Lykkeforskning

Selvom han ikke er helt afvisende over for at rapporten, mener han ikke, at den giver et virkeligt billede af lykke, men blot er en god indikator for et folkefærds velbefindende.

Læs også: Verdens lykkeligste land er ligeglad med FN’s lykkedag

Lykkeforsker: Rapporten skal tages alvorligt
Analytiker ved Institut for Lykkeforskning, Michael Birkjær, er overvejende positiv over for rapporten. Han mener, at målingerne giver god mening, og det er vigtigt at få på dagsordenen.

De 3 hoveddimensioner

  • 1) Livstilfredshed: Dimensionen handler om, hvor tilfredse vi er med vores tilværelse. Den er meget statisk og mange ville svare det samme uafhængigt af hvornår de blev spurgt, medmindre der sker noget drastisk i dit liv.
  • 2) Den affektive lykkefølelse: Dimensionen er mere følelsesmæssig, og kommer fra oplevelser. Modsat den første dimension så er den affektive lykke mere kortvarig.
  • 3) Det meningsfulde liv: I denne dimension spørges der ind til i hvilken grad, personen oplever at have et formål eller en følelse af mening med sit liv.

Han forklarer, at der er tre hoveddimensioner, der skal tages udgangspunkt i for at måle lykke. Rapporten tager kun udgangspunkt i dimensionen ’livstilfredshed’, som kan være problematisk.

– Det er en vigtig dimension, og helt klart den vigtigste at måle ud fra i forhold til at skulle lave en rangering. Men det er også farligt kun at basere rapporten på en enkelt dimension, siger Michael Birkjær.

Men han fastslår, at rapporten skal tages alvorligt, selvom han udviser kritik af den manglende nuancering af ’lykke’-begrebet.

Læs også: TV: Europas lykkeligste landsby? – “Det handler om tryghed”

Danmark er ikke lykkeligere end andre lande
Målingerne skal bruges til at se på forskelle mellem de bedste og dårligst placerede, og se hvad vi kan lære derfra, fastslår Michael Birkjær.

Han understreger dog, at selvom vi ligger i toppen, er vi ikke nødvendigvis lykkeligere end de lande, som er placeret i bunden

– Det er vigtigt at pointere, at den gennemsnitlige lykkelige dansker, ikke er lykkeligere end den gennemsnitlige lykkelige tysker. Grunden til vi rangeres højt, er fordi vi er flere lykkelige – men ikke fordi vi er lykkeligere, siger Michael Birkjær.

Danskerne føler sig forpligtet til at svare positivt
Lykke er et komplekst fænomen og rapporten rammer derfor ikke alle aspekter af lykke, forklarer Søren Harnow. Han understreger, at der er nogle forbehold til rapportens resultater, og opstiller nogle kritikpunkter.

– Danskerne føler sig forpligtet til at svare, at de har det rigtigt godt. Det er en norm, som dikterer ens svar. I andre lande har man andre normer, hvor man forventer en kritisk holdning. Jeg tror forklaringen er, at vi lægger selvkritikken på hylden. 
Søren Harnow, professor i filosofi ved Syddansk Universitet

– Der hersker nogle normer i samfundet, som folk let påvirkes af. De kan være styrende for folks opfattelse af egen lykke. Hvis normen f.eks. er, at folk skal have en fladskærm, så vurderer folk uden fladskærm, at de er mindre lykkelige, siger Søren Harnow.

Han betvivler ikke, at Danmark er et lykkeligt land. Men påpeger, at der måske spiller en nationalpatriotiske følelse ind i Danmarks gode placering. Han opstiller en kritik, som han ser som en typisk dansk mentalitet.

– Danskerne føler sig forpligtet til at svare, at de har det rigtigt godt. Det er en norm, som dikterer ens svar. I andre lande har man andre normer, hvor man forventer en kritisk holdning. Jeg tror forklaringen er, at vi ligger selvkritikken på hylden.

Læs også: Vi ved ikke, hvor lykkelige vi er

Det fokus medierne lægger for dagen om Danmarks nedrykning, skal derfor ikke tages så højtideligt. Rapporten giver blot en grov indikation, og Danmark er stadig med i toppen. Det havde kun været interessant at se på, hvis Danmark havde rykket sig mere markant, fastslår Søren Harnow.

Det er Michael Birkjær enig i. Han ser det som et problem, at mediernes fremstilling overskygger rapportens egentlige mening.