Foto: Morguefile
Hvis du bor i hovedstadsområdet og er akademiker, spiser du højst sandsynligt mere kage end din frisør. Tal fra Region Hovedstadens sundhedsprofil afslører nemlig, at folk med en lang videregående uddannelse har en svaghed for søde sager. 26 pct. af akademikerne spiser slik eller kage mere end fem gange om ugen, hvilket svarer til mere end hver fjerde person. Til sammenligning ligger tallene for folk med en korte- eller mellemlange uddannelser på 23 pct.
Det er da interessant, at de her sundhedstendenser blandt højtuddannede falder til jorden, når det gælder slik og kager
Sisse Fagt, kostvaneforsker ved Fødevareinstituttet på DTU
Universitetsuddannede mæsker sig
Maja Lykke er videnskabelig medarbejder på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Hun arbejder med opgaver knyttet til Sundhedsprofilerne for Region Hovedstaden og fortæller, at undersøgelsen er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse om sundhed, sygdom og trivsel. I undersøgelsen deltog 41.000 borgere over 16 år.
– I spørgeskemaerne bad vi folk svare på, hvor ofte de spiser slik og kager. Og der tegner sig en fin gradient. Jo længere uddannelse, jo flere spiser slik og kager mindst fem gange om ugen.
På baggrund af undersøgelsen er det ikke muligt at afdække hvorfor en forsker oftere spiser sødt end en mekaniker, siger Maja Lykke. Men hun fastslår, at tallene er repræsentative for regionens borgere.
Læs også: Danske forældre overser børns overforbrug af sukker
Et bemærkelsesværdigt fænomen
Sisse Fagt, kostvaneforsker ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet, genkender mønsteret. Ifølge DTUs forskning, spiser professorer og forskere mere slik og kager end deres lokale mekaniker.
– Vi ser det samme billede i vores kostundersøgelser, som strækker sig over en uge, hvor folk registrerer alt hvad de spiser. Så den er god nok.
Hun finder udviklingen bemærkelsesværdig, fordi den står i skrigende kontrast til de øvrigt analyserede fødevaregrupper. Til gengæld undrer det hende ikke, at der netop er en forskel på tværs af uddannelsesniveauer og ikke på tværs af erhverv. Sisse Fagt understreger, at erhverv ofte giver et mere sløret billede af sociale forskelle, end uddannelse gør.
– Personer minder mest om hinanden inden for forskellige uddannelser. Den forklarer mest om ens sundhedsadfærd.
Et udsagn som afviger fra normalen, hvilket også understreges i Sundhedsprofil 2013. Den fastslår, at uhensigtsmæssig sundhedsadfærd generelt er mere udbredt blandt borgere med kortere uddannelse sammenlignet med borgere med længere uddannelse.
Det er nok ikke citronmåne de spiser, men snarere kager fra Lagkagehuset
Sisse Fagt, kostvaneforsker ved Fødevareinstituttet på DTU
Manglende kampagner
– Det er da interessant, at de her sundhedstendenser blandt højtuddannede falder til jorden, når det gælder slik og kager, tilføjer Sisse Fagt. Men det er svært at sætte en finger på, hvad der reelt er skyld i udviklingen. Dog har hun et bud på, hvorfor der oftere står kager på langtuddannedes dosmerseddel.
– Slik og kager er et af de områder, som der ikke er blevet fokuseret på. Folk ved godt, at sukker er usundt, men der har ikke været deciderede slikkampagner. Til gengæld har man adskillige gange lagt ører til, at man skal spise mere frugt og grønt og mindre fedt.
Undersøgelser viser nemlig, at det især er højtuddannede folk, der reagerer på kampagnerne. Et udsagn som forstærker Sisse Fagts tese.
Gåsebryst og Napoleonskager
Tendensen fortjener at blive yderligere undersøgt, da den tilgængelige viden på området er meget begrænset, vurderer Sisse Fagt.
– Man kan konkludere, at det er et område, der ikke er særlig godt belyst.
Men den ringe viden på området afholder hende dog ikke fra at komme med et gæt på, hvilke søder sager universitetsuddannede spenderer deres kroner på.
– Det er nok ikke citronmåne de spiser, men snarere kager fra Lagkagehuset. Men altså, det er ren lommefilosofi, og på det her punkt er det mere gæt end forskning.
Læs også: Kosteksperter: Vinterkulden får dig til at spise mere usundt