Jagten på de beskidte grøntsager

Nord for København på parkeringspladsen ud for Stengårdens butik har treårige Johannes tungen langt nede i en økologisk hyldeblomstsaft, som han er ved at kløjes i, da gårdens golden retriever kommer løbende og stikker snuden i ansigtet på ham. Imens er hans mor i fuld gang med at fylde dagens køb; æg og grøntsager, ind i bagagerummet på en rød Fiat Punto.

– Jeg har nok mere tiltro til, at det er økologisk, når man kan se, at de rykker det op af jorden, end når de bare ligger ved siden af de andre grøntsager i Kvickly, dernede kan man jo ikke se forskellen, fortæller Susanne Poulsen.

Susanne Poulsen er langt fra den eneste forbruger, der med jævne mellemrum begiver sig ud efter friske grøntsager. Interessen for lokalt producerede varer er stigende. På bare to år er der dukket 1000 nye gårdbutikker op på danmarkskortet, og det er ikke længere kun folk med lange uddannelser og store rådighedsbeløb, der sætter kursen mod landet.

Læs også: Det betyder datomærkningen på din mad

Men hvad får et stigende antal forbrugerne til at supplere deres normale indkøb med de lokale fristelser og lægge vejen forbi butikker som Stengården?
De har mistet tilliden til industrien og masseproduktionen af fødevarer. Forbrugerne vil simpelthen vide, hvad de putter i munden, lyder det enstemmigt fra eksperter. Hvorvidt de lokale tendenser også er forbundet med en grad af selviscenesættelse og en måde at udmærke sig på, deler dog vandene.

Tilliden er væk

– Den moderne fødevareindustri har gjort meget for os, fordi den har sørget for, at vi alle sammen har råd til masser af billig mad. Men vi er blevet usikre på, hvad det er, de gør ved maden i det der store distributionssystem, siger Christian Stenbak Larsen, der madsociolog ved professionshøjskolen Metropol.

Henriette Winther, fødevarekonsulent i Økologisk Landsforening, mener også, at interessen for gårdbutikker er et udtryk for manglende tillid industrien og en reaktion på de mange skandaler, som vi jævnligt bliver bombarderet med i medierne, så som kødskandaler, sygdomme i dyrebesætninger og senest MRSA-bakterien.

– De historier påvirker os, og det skubber på en udvikling af, at vi gerne vil vide, hvor varerne kommer fra. Vi har brug for noget mere tillid og gennemsigtighed ift. hvem, der producerer vores fødevarer, og det kan man få, når man handler direkte ude på landet, fortæller hun.

En måde at udmærke sig på?
Selvom Christian Stenbak Larsen forklarer, at den øgede interesse for gårdbutikkerne i høj grad skyldes en modreaktion mod masseproduktionen, ser han også et andet aspekt i forbrugernes jagt på de lokale varer:

– Selvom det måske ikke er ment sådan, så bliver det jo også noget, man kan udmærke sig ved, f.eks. ved at sige til sine gæster: “Den her steg, vi sidder og spiser nu, den var vi ude og hente der og der.” Det er en god historie, og det viser, at man har et overskud.

En teori som sociolog og forbrugerekspert Eva Steensig fra konsulentfirmaet Lighthouse Cph, bakker op om.

– Man kan se marken, og der er jord på grøntsagerne. Det rækker ud over det industrielt masseproducerede. Men der er også en masse iscenesættelse i at kunne fortælle, at æblerne er hentet fra den og den gårdbutik,har hun tidligere udtalt til Politiken.

Hos Økologisk Landsforening er man dog ikke helt enige i disse betragtninger, i stedet skal interessen for lokale varer ses som en grundlæggende vilje hos forbrugerne.

– For 3-4 år siden ville jeg være tilbøjelig til at være enig, så ville jeg sige ja, der er også noget selviscenesættelse. Der er ingen tvivl om, at der inden finanskrisen har været nogle forbrugere, der har brugt fødevarerne til at fortælle, hvem de var, siger fødevarekonsulent Henriette Winther og fortsætter:

– Men så kom finanskrisen og det gav et dyk i forbrug på mange fronter, alt hvad der var unødvendigt blev skraldet fra. Vi har ikke tal specifikt på gårdbutikker, men økologien har holdt sit marked og er fortsat med at vokse, selv under krisen, og det fortæller mig, at det er folk, der virkelig vil det.

Rationelle valg

Jesper Lassen, der forsker i forbrug i fødevaresektoren på Københavns Universitet, anser heller ikke interessen for gårdbutikkerne for et spørgsmål om iscenesætte sig selv, men derimod, som et dybfølt ønske fra forbrugerne om “at gøre det på den rigtige måde”.

Samtidigt påpeger han dog, at forbrugernes lokale valg ikke nødvendigvis altid er rationelle. Ifølge Jesper Lassen er der en tydelig tendens til, at folk har mere tillid til fødevarerne, når de køber dem direkte hos producenten. Han henviser her til et studie, der viser, at folk har meget større tillid til slagterens kød, frem for det de finder i køledisken i supermarkedet til trods for, at fødevareeksperter har påvist, at kød fra supermarkedet sådan set er mere sikkert, end det man får hos slagteren.

– Jeg tror egentlig, at det samme gør sig gældende, når du køber i en gårdbutik. Så er du endnu tættere på. Du kan måske endda se de høns, som du får æggene fra, eller du kan se de marker, som gulerødderne er trukket op af. Altså, du får i endnu højere grad tillid til, at de fødevarer du får herfra er i orden alene på grund af den direkte kontakt, siger han.

Læs også: Påsken er højtid for madspild

Denne manglende rationalitet i forbrugernes valg kan også komme til udtryk i transporten til og fra gårdbutikkerne, understreger Jesper Lassen:

– Det kan være en illusion, at man får noget, der samlet set er mere miljøvenligt, når man tager sin dieseloser og futter ud på landet for at hente det selv, fremfor at varerne bliver bragt hen i nærheden af, hvor man er.

På Stengården er et ældre ægtepar fra Værløse på vej ud af gårdbutikken.

– Det er et smukt sted og meget anderledes end i Kvickly. Bare det at stå og kigge på alle de små ting og den dejlige indpakning. Så ved man, at det er gode ting, man putter i sin mund, det er smaddervigtigt, fortæller Marian Hammerum, imens hun lægger de nyindkøbte laurbærblade i sin lomme og stiger ind i bilen med sin mand og to sommerkål.

  forbrug, gårdbutikker, mad, økologi, trend