Når madallergi bliver en undskyldning

– Jeg fik tit ondt i maven, når jeg havde spist, fortæller den i dag 30-årige Lotte Skovbo.

Og sådan havde hendes jævnaldrene kollega fra Fona det faktisk også. Blandt iPods og vinylplader havde de to butiksassistenter ofte joket med, at de tit spiste ting, de mente, de ikke kunne tåle. Og efter at have fået øjnene op for glutenallergi, laktoseintolerance og diverse moderne diæter i medierne, overbeviser de to kolleger sig i fælleskab om, at det er bedst for deres sundhed, hvis de undgår en lang række fødevarer. De skærer herefter al gluten, sukker, mælk og gær væk fra deres kost. Efter få uger falder Lotte Skovbos kollega tilbage til sine almindelige kostvaner igen. Lotte Skovbo fortsætter. Et år efter, og 30 kg lettere, har den selvopfundne fødevareallergi udviklet sig til en alvorlig spiseforstyrrelse.

Og der er mange andre som Lotte Skovbo. Ifølge flere eksperter har det øgede fokus på fødevareallergi og alternative kure medført, at folk med spiseforstyrrelser i stigende grad bruger de restriktive kostvaner som forklaring på deres problemer og en accepteret undskyldning overfor omverdenen.

– Jo mere fokus på der er på kure og den rette kost, jo mere neurotiske bliver folk. Og det allergi-issue, der er i øjeblikket, bruger flere til at undgå at spise bestemte fødevarer, forklarer Rachel Santini, hospitalsdirektør på Kildehøj Privathospital i Nivå, der er det første danske privathospital, som har specialiseret sig at behandle spiseforstyrrelser.

Den udvikling kan Silja Edelgart, der er klinisk diætist med speciale i spiseforstyrrelser, også nikke genkendende til. Hun forklarer, at fødevareallergi i dag bliver brugt som en legitimering af at være på kur, men at det også i stigende grad bruges som forklaring på større problemer.

– Der er dem, der lader sig påvirke ude fra og tænker, at fødevareallergi må være årsagen til, at jeg har det, som jeg har det, og derfor hopper med på tendensen for så hurtigt at hoppe videre til noget nyt, og så er dem som reelt har en spiseforstyrrelse som ser det som en forklaring og et muligt dække, der passer godt ind i tiden, siger Silja Edelgart.

Det var let at tale med andre om, og folk var meget forstående, når jeg fortalte, at der var en hel masse ting, jeg ikke kunne tåle. Reaktionen var bare – fair nok – det er der jo så mange, der siger.
Lotte Skovbo

En tendens i tiden

Et hurtigt kig i kølediskene bekræfter, at fødevareallergi og utraditionelle diæter er noget, der er et stort fokus på. I dag kan man både købe laktosefri mælk og ost i alle danske supermarkeder, ligesom der efterhånden findes bredt udvalg af glutenfri leverpostej. Dertil kommer et væld af kogebøger med specielle kure som “Stenalderkost”, “Clean eating” og “Kernesund familie”, hvor man bevidst undgår eksempelvis hvede og mælkeprodukter, der er blevet tidens store syndere.

Ifølge Astma-Allergi Danmark har 1-2 pct. af den voksne danske befolkning en fødevareallergi, mens 3-6 pct. lider af intolerance overfor mælkesukker, men i takt med det øgede fokus, er der ifølge Silja Edelgart også kommet flere selvdiagnosticerede fødevareallergikere og derved et kommercielt marked for at producere allergivenlig mad.

– Jeg hører ofte folk sige, at jeg tror nok, at jeg har en glutenallergi, eller jeg tåler heller ikke så godt mælk. Det er dog oftest ikke noget folk har fået tjekket hos lægen, men i stedet bare noget de slynger ud. Lige pludselig er det noget mange har uden egentlig rigtig at have det, forklarer hun.

Og netop fordi der er så mange i dag, som spiser efter særlige kure og allergier, er det blevet en accepteret undskyldning.

– Fødevareallergi er ikke noget, der bliver stillet så mange yderligere spørgsmål til i samfundet. I dag er det normalt, at man ikke spiser det eller det. Så det er en nem måde, at komme uden om en masse spørgsmål, hvis man har en spiseforstyrrelse, siger Silja Edelgart.

Det oplevede Lotte Skovbo også.

– Det var let at tale med andre om, og folk var meget forstående, når jeg fortalte, at der var en hel masse ting, jeg ikke kunne tåle. Reaktionen var bare – fair nok – det er der jo så mange, der siger, siger hun.

Men for Lotte Skovbo dækkede den påståede fødevareallergi over langt større problemer. Allerede inden hun sammen med sin kollega startede på den strenge kostplan, brugte hun fødevareallergien som forklaring på hendes mavesmerter.

– Når jeg fik de her forestillede allergi anfald, så fik jeg helt vildt ondt i maven, men jeg følte, at det hjalp, hvis jeg kastede maden op tingene op igen, fortæller Lotte hun i dag.

Modsat mange andre konsulterede Lotte Skovbo sin læge med sine maveproblemer, der ud fra syreskaderne på hendes tænder hurtigt konstaterede, at Lotte ikke led af fødevareallergi, men af bulimi. Lotte Skovbo selv var på det tidspunkt overbevist om det modsatte. Derfor aftalte hun i stedet med sin kollega, at de skulle spise efter deres allergi. Og Lottes bulimi udviklede sig til anoreksi.

Alt og ingenting

At fødevareallergi bliver brugt som en forklaring på en spiseforstyrrelse har været kendt længe, forklarer Pernille Bugge Herlevsen, der de sidste 17 år har arbejdet med patienter med spiseforstyrrelser som henholdsvis sygeplejerske og psykoterapeut på Anoreksiklinikken på Rigshospitalet.

– Der er nogle med spiseforstyrrelser, der altid har brugt fødevareallergi som en forklaring på deres symptomer. Men det er rigtigt, at i de her år, hvor der er øget fokus på fødevareallergi, forskellige kure og den ”rigtige” kost, så er der en tilbøjelighed til, at det er en stadig større del, der bruger dette som en forklaring på deres restriktive spisning, forklarer hun, og understreger samtidig, at der selvfølgelig også findes mennesker med anoreksi, der har fødevareallergi, og at det er vigtigt at udrede, så ikke alt fejltolkes som anorektiske symptomer.

En af årsagerne til, at folk med spiseforstyrrelser bruger fødevareallergi som manøvre til at undgå at spise bestemte fødevare, skal findes i den forbudstankegang, mange folk med en spiseforstyrrelse har.

–  Fødevareallergi er et bredt klinisk acceptabelt felt, der kan være alt og intet. En fødevareallergi kan være, at du er allergisk overfor jordbær, men du kan også være allergisk overfor tilsætningsstoffer, og så er der lige pludselig ikke ret mange fødevarer, du kan spise. Deres allergi afhænger af simpelthen af, hvad spiseforstyrrelsen siger, de må spise, forklarer Rachel Santini.

Lottes Skovbos allergier udviklede sig i takt med, at hun blev mere og mere syg, og hun undgik flere og flere fødevarer inden hun til sidst med egne ord “omfavnede sygdommen” og droppede al mad.

– På det tidspunkt overhører jeg alle nødråb fra min krop og er virkelig målrettet mod at destruere mig selv. Jeg skulle have min krop til at bukke under, og det var virkelig en kamp at få den derhen – den ville bare ikke opgive. Jeg kæmpede og kæmpede for, at den krop skulle falde fra hinanden, men det gjorde den bare aldrig, siger hun.

Slut med dameblade

I dag har Lotte Skovbo officielt afsluttet sit behandlingsforløb efter at have fået det forlænget tre gange gennem det sidste halvandet år. Og de stadigt tynde, men dog fyldige lår, der tydeligt træder frem i de ultra korte bordeaux shorts, hun er iført, vidner om, at hun i dag har det bedre.

– På det sidste er jeg begyndt at anerkende, at min spiseforstyrrelse nok er en kronisk sygdom, som altid vil lægge der latent. Det tror jeg, bliver måden, jeg skal leve med den resten af livet, siger Lotte Skovbo.

– Og så har jeg givet mig selv et totalt forbud mod at læse dameblade og se alle mulige sundhedsprogrammer i tv. Selvom min diætist og jeg tit har skreget af grin over dem –  så brænder det sig på en eller anden måde fast i mig alligevel.

  allergi, slankekur, spiseforstyrrelser, sundhed